Vand-hærværksmand slår til igen
Sommerhusområdet ved Grønhøj Strand raseres endnu en gang af en ukendt hærværksmand, der åbner for stophanerne og oversvømmer flere ejendomme.
Præcis et år efter gør han det igen. Den ukendte gerningsmand, der drejer på stophanerne i sommerhusområdet ved Grønhøj Strand er begyndt at rasere området igen.
Sidste gang gik det ud over tre ejendomme, der fik større eller mindre vandskader. Men denne gang er hærværket mere omsiggribende, siger Jette Duus, der er kasserer ved Grønhøj Vandværk og grundejer i området.
- Det usædvanlige er, at det denne gang er mere omfangsrigt. Udover der er flere tilfælde, huserer gerningsmanden meget koncentreret i et område,
Jette Duus fortæller, at man indtil videre har fundet mere end 10 ejendomme, hvor der er blevet drejet på hanerne.Også gerningsmandens ihærdighed forbavser også Jette Duus.
- Nogle steder har vi sendt VVS-manden forbi for at lukke for hanerne, men senere på dagen, står de åbne igen. Det er altså ikke kun noget der sker, når mørket falder på det her.
Nordjyllands Politi ser på sagen med stor alvor og er i øjeblikket i gang med efterforskningen.