Væltet træ spærrer kørebane (Opdateret)
Egon bliver ved med at drille både trafikken og søfarten.
Et væltet træ spærrer i øjeblikket Hadsund Landevej omkring en kilometer nord for rundkørslen i Hadsund. Det skriver Nordjyllands Politi på deres twitter-profil. Hjælp skulle være på vej til stedet.
Det væltede træ er blot det seneste eksempel på de gener, stormen Egon har skabt i løbet af dagen. Flere steder har stormen givet store udfordringer for både land- og vandtrafik, eksempelvis i Hirtshals, hvor en af havnens kuttere lørdag aften kæmper for at holde sig oven vande.
TV2/Nords reporter i Hirtshals melder om meget kraftig vind og forhøjet vandstand, hvilket betyder at en af de ældre kuttere har svært ved at klare sig. Du kan se et billede af den omtalte kutter ved at bladre videre i billedmodulet ovenfor.
Hadsund Landevej , ca. 1 km for nord rundkørslen i Hadsund; væltet træ ud over kørebanen. Assistance er rekvireret. #politidk #storm
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) January 10, 2015
Rute 541 mellem Oue og Vive pt. spærret pga. væltet træ. Assistance rekvireret. #politidk #stormdk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) January 10, 2015