Vækstpris til madhus
Foto: Philip Elberling (arkivfoto)
Eksempel på Madhusets kvalitetsmad. Her dansk bøf med bløde løg og brun sovs.
Det Danske Madhus A/S hædret med nordjysk vækstpris.
138 virksomheder dystede om prisen som Nordjyllands bedst væksteventyr i 2012. Men det blev Det Danske Madhus fra Thisted, der vandt prisen Entrepreneur Of The Year 2012 i Region Nordjylland.
- Det Danske Madhus A/S har på under 8 år udviklet sig til at være en meget væsentlig aktør på det danske marked for mad til ældre mennesker. Bag succesen ligger et ønske om at levere kvalitet og en god oplevelse til de ældre. Det Danske Madhus A/S er ikke de billigste, men producerer til gengæld al maden selv og giver kunderne små overraskelser, forklares det om vækstfirmaet i en pressemeddelelse.
Det Danske Madhus skal nu repræsentere Nordjylland, når Danmarks "Entrepreneur Of The Year" kåres den 22. november 2012.