Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Universitet må sænke niveauet for at få kvalitetsstempel

Flere uddannelser på Aalborg Universitet er i fare efter stempel fra Akkrediteringsrådet.

Det er hverken mangel på penge eller studerende, der gør, at Det Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet skal skære ned på pensum og udbuddet af
kurser næste år. Det er derimod et krav fra Videnskabsministeriets nye kvalitetssikringsorgan -
Akkrediteringsrådet. Jakob Lemming fra Studentersamfundet på AAU er godt frustreret over Akkrediteringsrådets afgørelse.

- Vi skal lave vores kurser om, så vi reelt får færre kurser pr. semester og et mindre pensum. Det kan ikke være meningen. Det er jo det fuldstændig modsatte af at sikre kvalitet, siger han til Information.

For mange ECTS-point
Det er AAU's fysikstudie, der netop er blevet målt - og fundet for tungt. På tilsvarende kurser på andre universiteter får de studerende flere ECTS-point (European Credit Transfer and Accumulation System) pr. kursus. De studerende må ifølge lovgivningen kun tage kurser og lave projektarbejde til en værdi af 60 ECTS årligt. Kritikken af AAU's uddannelse betyder i
realiteten, at en lang række af de ingeniør- og naturvidenskabelige studier i Aalborg må skære et par kurser væk pr. semester, fordi de er opbygget på samme måde, forklarer dekan Frede Blaabjerg.

Det er de andre...
Problemet for de nordjyske studier er, at de udover de traditionelle fag også inkluderer projektarbejde. Både erhvervsliv, studerende og politikere er ellers begejstrede for netop de projekt-orienterede studier på AAU, fordi der kommer rigtig gode kandidater ud af dem - som endda bliver hurtigt færdige. Kritikken fra Akkrediteringsrådet risikerer at reducere projektarbejdet væsentligt, mener Frede Blaabjerg.

- Vi mener sådan set ikke der er noget galt med vores studier. I stedet var det måske de andre universiteter, der kunne lære noget af os, men hvis vi ikke makker ret og retter ind, så kan vi risikere at skulle lukke vores uddannelser.

Lad eleverne selv bestemme
Projektarbejdet og de mange kurser er ifølge Jakob Lemming netop en af grundene til, at mange unge vælger AAU's studier. Han mener, det burde være op til de studerende og underviserne i studienævnene at vurdere om, der er overflødige kurser eller for stort pensum.

- Det kan godt være, at vi ikke får den samme
uddannelse som i København, men vores uddannelser skal ikke devalueres, fordi ministeriet vil ensrette uddannelser. Vi har ikke lav gennemførselsprocent eller lange studietider, så jeg kan simpelthen ikke se, hvad argumentet er.

Råd: De lærer ikke for meget
Formand for Akkrediteringsrådet Søren Barlebo Rasmussen, forstår omvendt ikke AAU-folkenes reaktion.

- Vi har aldrig sagt, at de studerende lærer for meget. Det, vi har gjort opmærksom på, er, at der er rigtig mange små fag på studiet, og det kan gøre det svært for de studerende at sætte det sammen til en helhed.

I den skriftlige afgørelse til fysikstudiet på AAU står der dog, at "målbeskrivelserne i flere af de studieenhedskurser, som giver mellem to og fire ECTS-point, pointsættes for lavt i forhold til den påkrævede arbejdsindsats i de enkelte fags målbeskrivelser."

Men det er ifølge Søren Barlebo Rasmussen ikke det samme som, at der skal skæres ned på undervisningen på en lang række andre fag

- Hvad Aalborg Universitet vælger at gøre, vil jeg ikke
blande mig i.

Formanden for Akkrediteringsrådet påpeger også, at
en anden af AAU's ingeniøruddannelser er blevet godkendt uden problemer.

Uddannelser i fare - politisk hjælp på vej
Dekan Frede Blaabjerg forklarer, at den godkendte
uddannelse er helt anderledes opbygget. Han tør dog ikke risikere, at en stor del af fakultetets uddannelser ikke bliver godkendt.

- Det ærgrer mig, at vi skal puttes i bås på den her
måde og få stemplet 'dårligt studie', fordi vi skal ligne de andre universiteter. Medlem af Videnskabsudvalget for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn (Soc. Dem.), har inddraget videnskabsministeren i sagen.

- Jeg er stærkt fortørnet over, at Akkrediteringsrådets afgørelser kan betyde, at nogle uddannelser må sænke niveauet. Det er ikke acceptabelt, når det oven i købet
drejer sig om uddannelser, hvis kandidater erhvervslivet er meget glade for. Vi går ind for international benchmarking, men der må være logik i det, så vi ikke udhuler niveauet i vores uddannelser, siger Rasmus Prehn til Information.

/ritzau/


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.