Ifølge overlæge Ulla Møller Weinreich, tager tilbagetrækningsmodeller som "Arne-pensionen" for eksempel ikke højde for gruppen af personer med kroniske lidelser.
Tager du på tidlig efterløn, er der større chance for, at det sker på grund af dårligt helbred end udsigten til afslapning. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitetshospital.
Forskingen peger nu på, at efterlønnere har det svært med helbredet og har holdt ud på arbejdsmarkedet til det sidste.
I hvert fald viser en ny undersøgelse, at personer, der forlader arbejdsmarkedet som 60-årige for at gå på efterløn, har en overdødelighed, som man ikke finder hos de personer, der først forlader arbejdsmarkedet, når de er 62 år.
- En overdødelighed blandt dem, der går på efterløn tidligt, kunne isoleret set foranledige nogen til at konkludere, at det skulle være specielt farligt at gå på efterløn - men vores undersøgelse viser, at der må være andre faktorer på spil, siger Peter Ascanius Jacobsen, der er én af forskerne bag undersøgelsen og reservelæge fra Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
- Overdødeligheden kan ikke ses hos dem, der venter med at gå på efterløn, til de er 62 år, og det må betyde, at folk vælger den tidlige efterløn mere af nød end af lyst, mener Peter Ascanius Jacobsen.
Sygdomme overses
Den nye undersøgelse viser, at der er størst overdødelighed hos de personer, der går på tidlig efterløn og allerede har sygdomme som KOL, hjertesygdomme eller diabetes.
Forskerne har dog også registreret en overdødelighed hos de personer, der slet ingen kontakt har haft med sygehusvæsenet de seneste fem år, og som ikke har indløst recepter på apoteket de seneste seks måneder.
- Det er tankevækkende, at dødeligheden er stor blandt de 60-årige, der går på efterløn, selvom de på det tidspunkt er sunde og raske, siger Peter Ascanius Jacobsen og fortsætter:
- Noget kunne tyde på, at disse mennesker ofte holder fast i arbejdsmarkedet med det yderste af neglene, indtil de kan gå fra, og at de faktisk har nogle helbredsmæssige problemer, som ikke er erkendt i sundhedsvæsenet, siger han.
Medforfatter til undersøgelsen, overlæge Ulla Møller Weinreich, mener derfor, at der bør rettes mere opmærksomhed mod forebyggelse og opsporing af de tidlige tegn på nedslidning og helbredsproblemer blandt seniorer.
- Der gemmer sig tilsyneladende en gruppe, som ikke har meget kontakt med sundhedsvæsenet, og som måske kunne have gavn af, at vi får sat tidligere ind med sundhedsfremmende indsatser, siger Ulla Møller Weinreich.
Vigtigt input til debatten
Forskerne ser resultaterne fra undersøgelsen som et vigtigt input til den politiske debat, der de sidste mange år har været præget af at hæve pensionsalderen og reducere mulighederne for efterløn.
Ifølge Ulla Møller Weinreich tager tilbagetrækningsmodeller som "Arne-pensionen" for eksempel ikke højde for gruppen af personer med kroniske lidelser.
- Vi har en befolkning, som forventes at være i den arbejdsføre alder i stadig flere år. Men heriblandt er der nogle, som er så sårbare, at de forlader arbejdsmarkedet og dør. Det er vi nødt til at forholde os til, siger hun og fortsætter:
- Selvom muligheden for at gå på tidlig efterløn forsvinder, betyder det ikke, at folk bliver mere raske.
