Arkivfoto
Skal du på E45 fra Hobro til Aalborg i strækning i mellem, så kan du godt væbne dig med tålmodighed.
På grund af et trafikuheld er der lige nu kun et fungerende spor i strækningen mellem Svenstrup og Aalborg, hvor vejhjælpen også nu er på stedet.
- Der forventes normal trafik i løbet af formiddagen, fremgår det af Vejdirektoratets hjemmeside.
Lige nu kan du dog forvente en forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Er det for tidligt, eller er det på tide?
Det er der mange meninger om, men de fleste klager ikke.
- For min skyld måtte de godt være der året rundt, fordi der er jo mange forskellige smage, så det er vildt lækkert, siger Anne Bolet Larsen, der er studerende.
Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle
Line Rune Balling, healinginstruktør
Så snart kalenderen skiftede fra december til januar, kom fastelavnsbollerne i ovnen hos de fleste bagere, fordi så populære er de nemlig blevet.
- Der er folk, der står her om morgenen for at sikre sig, at de når at få fastelavnsboller, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen, der er indehaver af Penny Lane.
Men hvorfor sælger I fastelavnsboller allerede i januar?
- Jamen, hvorfor ikke? Vi kan sælge en masse fastelavnsboller og gøre folk glade. Så hvorfor skulle vi læne os tilbage og se de andre sælge en masse fastelavnsboller, siger indehaveren.
Fastelavnsbollen har de senere år fået sig noget af en renæssance. Den stammer nemlig helt tilbage fra 1600 tallet, hvor fyldet primært bestod af kardemomme og rosiner.
I dag har landets bagerier kastet sig over den fyldte bolle, der efterhånden findes i alverdens former, farver og smage.
- Vi har udsolgt hver dag. Nogle dage er det klokken 12, andre dage i løbet af dagen, siger Maria, der er tjener hos Penny Lane.
Hos på cafeen har salget af den glaserede bolle ændret sig i løbet af årene.
- For nogle år siden startede vi i ugerne op mod fastelavn, men for seks år siden gik der hype i den, siger Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.
600 fastelavnsboller bliver langet over disken hver dag i caféen i Aalborg. Op mod fastelavn stiger antallet til 1.000 boller om dagen. Den produktion kræver hele to paller med smør, ifølge Jonas Nikolai Hütscher-Hejlesen.
Fastelavnsbollen er dermed også den mest populære i køledisken.
- Januar måned kan jo godt være lidt kedelig, så det er lidt mere festligt med en fastelavnsbolle. Jeg forbinder det også med, at vi går en lysere tid i møde, og så sætter det også lidt krymmel på dagligdagen, siger Line Rune Balling, der er healinginstruktør.
- Jeg ved i hvert fald, at herinde på Penny Lane skal man være hurtig, og så er de bare helt vildt gode, siger studerende Anne Bolet Larsen.
Fastelavnsbollen stammer angiveligt fra Tyskland og blev opfundet i 1600 tallet. Dog ikke som vi kender dem i dag, men primært fyldt med appelsin og rosiner.
I den kristne fase, 40 dage før påske, måtte man hverken spise mel, sukker, æg eller kød.
Inden fasten spiste man derfor alt det, man skulle undvære i de 40 dage. Der opstod hvide tirsdag, hvor man spiste mel, æg og sukker og her opfandt de fastelavnsbollen.
Ikke desto mindre er det, hvad fisker Lars Mose fra Skagen har gjort.
Han fisker rejer på trawleren S107 Skagerak, og i sidste uge valgte han sammen med resten af besætningen at sejle til Sverige for at lande fangsten i stedet for at gøre det i Skagen, hvor rejetrawleren ellers har hjemme.
Det betød adskillige ekstra timer på havet, men der var en intention med turen til Sverige.
Her blev der nemlig fyldt cirka 20.000 liter brændstof i trawlerens tank, og siden nytår er det blevet væsentlig billigere at tanke hinsidan frem for i Danmark.
- Derovre er der ikke afgift på brændstof, så vi tanker og køber vores proviant der, fortæller Lars Mose.
Vi hjælper ikke miljøet. Vi belaster det bare mere, når vi sejler rundt for at omgås reglerne
Lars Mose
Et flertal i Folketinget har indført en CO2-afgift på brændstof, som betyder, at fiskerne siden årsskiftet skal betale 2,26 kroner mere per liter dieselolie.
- Det er helt hen i hegnet, fordi jeg kan ikke se, hvad det skal hjælpe. Vi hjælper ikke miljøet. Vi belaster det bare mere, når vi sejler rundt for at omgås reglerne, siger Lars Mose.
Intentionen med lovgivningen er, at I skal udlede mindre CO2. Modarbejder du ikke lovgivningen, når du sejler til Sverige?
- Det gør vi, men vi er tre lande, der konkurrerer i forhold til rejefiskeriet, og i Sverige har de ingen afgift, i Norge får de fire kroner per liter brændstof i tilskud, mens vi andre skal betale afgifter. Det kan vi jo slet ikke konkurrere mod.
S107 Skagerak er langt fra den eneste trawler, der søger mod Sverige for at tanke. Andre nordjyske fiskere gør det samme.
Men det kan være en stakket frist for fiskerne at hente brændstof i udlandet. Danmarks Fiskeriforening frygter, at op mod halvdelen af alle danske fiskere giver op.
Hvordan frygter du, det ender for dig?
- Vi var tvunget i knæ i forvejen, men det her går slet ikke. Banken har holdt hånden under os det seneste år, men det er jeg ikke sikker på, den bliver ved med at gøre, siger Lars Mose.
Aalborg Kaserne velkommer snart nye rekrutter, og når de gør bliver det en ny de skal gøre honnør til som chefen for det hele.
I to år har oberst, Susanne Kiholm Lund, været øverste chef for Trænregimentet i Nørresundby. Hun sagde farvel i november sidste år.
Derfor har Trænregimentet fået ny chef og oberst, Michael Elsøe Frandsen. Michael Elsøe Frandsen kommer fra en stilling ved Operationsstaben, og tidligere har han blandt andet været stabschef ved 1. Logistikbataljon og chef for Militærpolitiet.
Det melder Trænregimentet selv ud i en invitation til den såkaldte kommandooverdragelse, der finder sted på fredag.
Og det er en god arbejdsplads han får befaling over. I hvert fald hvis man skal tro den nu tidligere oberst.
- Det har været to år, hvor jeg hver eneste dag har gået glad på arbejde, hvor jeg har mødt positive og dedikerede mennesker. Det er underligt at forlade det her, sagde Susanne Kiholm Lund ved den lejlighed
Se det tidligere indslag med Susanne Kiholms afsked herunder:
Susanne Kiholm Lund er blevet forfremmet fra oberst til brigadegeneral og hun er derfor i dag øverste chef for hærens 2. brigade i Slagelse.
Hendes afløser i Hvorup bliver boss for godt 1700 medarbejdere. Trænregimentet kaldes også hærens 1. Brigade, som er en stående reaktionsstyrke, der skal udsendes, hvis Danmark kommer i krig.
Arkivfoto
De nyeste prognoser holder fast i et udbredt snevejr torsdag morgen.
Snevejret kommer i forbindelse med et lavtryk, der skal forbi landet. Ifølge prognoserne er det særligt den nordlige og centrale del af Jylland, der kan stå op til sne torsdag morgen.
I resten af landet forventes nedbøren at falde som regn eller slud. Lavtrykket vil allerede give nedbør fra onsdag aften og vil først slippe landet sidst på torsdagen.
Snevejret vil især stå på torsdag morgen og formiddag. I denne periode kan der i et område, der spænder over Vendsyssel, Thy og Midtjylland, falde op mellem fire og syv centimeter.
Andre steder kan der også komme sne, men det er en ret våd sne, så det er tvivlsomt, hvor meget der vil lægge sig. Uanset hvad, vil det give glatte veje torsdag morgen.
Sneen får ikke lov til at ligge særligt længe, da temperaturen hurtigt stiger efter snevejret.
På torvet i Blokhus ligger den, Kalstrup Livsstilshus.
De seneste 19 år har den tronet i byens navle og kun fået større og større betydning for byens kultur- og handelsliv.
- Det er jo en fantastisk følelse, siger indehaver og direktør, Per Ole Kalstrup Christiansen.
De er gået fra 225 m2 til 3400 kvadratmeter, så de er faktisk ikke til at overse i feriebyen.
- Vi har skabt et hus, der er blevet en attraktion, siger indehaveren selv.
Et overskud på godt og vel 1,2 millioner kroner i 2024 betyder, at livsstilshuset endnu engang kommer godt ud af regnskabsåret.
- Vi er nogenlunde tilfredse, lyder den umiddelbare reaktion fra direktøren, hvortil han siger:
- Man er vel nordjyde.
Det er dog ikke er noget nyt, at det går godt for Kalstrup Livsstilshus, når man betragter kistebunden. Og selvom 1,2 millioner kroners overskud er pænt, har det tidligere år set endnu bedre ud.
2020/21: 4.260.873
2021/22: 3.275.389
2022/23: 1.081.628
2023/24: 1.183.382
Ægteparret Per og Tine Kalstrup Christiansen fik nøglerne til butikken i 2009 efter at have solgt 27 Bestseller-butikker rundt om i landet. Siden har det taget fart.
- Vi har skabt et spændende hus og et univers, som gæsterne gerne vil køre efter, siger Per Ole Kalstrup Christiansen.
Men hvorfor det?
Ifølge direktøren selv gør de et stort nummer ud af, at kunderne skal blive overrasket, når de kommer ind i butikken.
- 10 procent af vores sortiment består af showpieces. Altså specielle varer i den dyrere ende af prisskalaen, som vi ikke har den helt store afsætning på, men som får kunderne til at besøge os, siger direktøren.
I fylder jo knap en tredjedel af torvet. Bliver der ved med at være plads til andre?
- Vi vil hellere skabe liv i Blokhus sammen med de andre forretninger, men realistisk set kan der ikke være alt for mange små butikker i de små byer, siger han.
Og de er da heller ikke færdige med at tage plads. Godt nok ikke på torvet, men indenfor livsstilshuset store vægge står det ikke stille.
- Inden påske lancerer vi nye koncepter på vores førstesal. Samtidig flytter vores webshop i nye lokaler, og der bliver derfor plads til et større outlet, afslutter direktøren.
