Fiskeskipper måtte blive hjemme: Ufrivillig fridag er ik' så ring' endda

Mikkel Nielsen er fiskeskipper på båden Hanna Due

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Nordjylland har tirsdag været ramt af en kraftig storm, der har påvirket flere dele af landet.

'Splitte mine bramsejl!'

Blev der ikke råbt fra fiskekutteren Hanna Due, som til dagligt sejler ud fra Hals Havn, i dag.

For stormen har tirsdag tvunget 'hende' og bemandingen til at blive at blive hjemme.

- Da der allerede i går blev varslet storm, besluttede vi os hurtigt om at blive hjemme, fortæller fiskeskipper, Mikkel Nielsen.

En af årets 15 dage

At en stærk brise bevæger sig ind over Danmark er ikke noget, som Mikkel Nielsen og den vanlige kutter ikke er vant til.

- Vi plejer at have omkring 15 dage om året, hvor vejret forhindrer os i at tage ud og fiske, sådan er det, siger Mikkel Nielsen.

Video: Mette Nielsen

Normalt holder fiskeskipperen altid øje med både vejrkort og vejrudsigt, inden de beslutter sig for at tage ud på det åbne hav.

Hanna Due får en make-over

Normalt holder fiskeskipperne øje med vejrkort og vejrudsigt og tager beslutning om sejlads derfra. Når de så må blive hjemme, er det tid til at tage sig af den garvede frue.

- Så kan vi lave service på ismaskinen og andre ting. Vi tager ikke uvejret særlig tungt, lyder det fra Mikkel Nielsen.

Du kan spørge Solvej Vindblæs om, hvordan vejret påvirker dit område her:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter flere dage med store vandmængder, afspærring og omkørsel ser det lysere ud på Skagensvej ved Elling Å.

Omkring klokken 14.30 bliver vejen ved Elling Å åbnet igen. Men i første omgang er det bare ét spor, som Nordjyllands Beredskab arbejder på at gøre klar - og det er ikke for alle.

Det fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi til TV 2 Nord.

Voldsomme vandmasser på hovedvejen ved Elling Å har været skyld i snart tre dages udfordringer på den vigtige strækning, hvor mange nordjyder hver dag kører igennem, men nu nærmer afslutningen sig muligvis.

Vejdirektoratet har besluttet, at det ene åbne spor kun vil være åbent for redningskøretøjer, hjemmesygeplejersker og så videre.

Beredskabet vælger dog ikke at forlade området, men bliver med al deres udstyr og følger udviklingen.

For truslen har muligvis ikke helt lagt sig, idet Nordjyllands Beredskab er usikre på, hvordan åen og vandstanden vil reagere på tøvejret.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi forventes begge vognbaner tidligst at åbne i aften klokken 22.


Foto: Kunsten

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Både et tætpakket program med forskellige typer af udstillinger og events samt unge mennesker, har sikret, at 2024 blev en rekord for Kunsten.

Kunsten i Aalborg har i 2024 slået besøgsrekord. Hele 114.00 har gæstet museet. Det er det højeste antal nogensinde - og museet har eksisteret siden 1972.

Det svarer til en stigning på 4,6 procent i forhold til 2023. Det skriver Kunsten i en pressemeddelelse.

Det er særligt antallet af børn og unge under 18 år, som er stigende. De udgjorde i 2024 hele 18 procent af gæsterne mens det tilbage i 2023 var blot 10 procent.

- Børn og unge er et strategisk fokusområde for os. Vores formidlingsafdeling Kreativitarium skaber sansebårne, analoge og legende møder med kunst og kreativitet. For os er det vigtigt, at børn og familier føler sig velkomne på hele museet, siger Lasse Andersson, museumsdirektør, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Stigningen forklares desuden ved, at der i løbet af 2024 har været en god program med mere end 200 events for folk i alle aldre.

Foruden de 114.000 gæster i udstillingerne har der været 11.000 gæster i forbindelse med møder eller virksomhedsevents. Dermed ender det samlede besøgstal på 125.000.

Inden længe bliver programmet for 2025 afsløret.

- I år har vi både et par store danske navne samt en række toneangivende internationale kunstnere på plakaten, lyder det fra museumsdirektøren.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De massive vandmasser har sendt folk på om- og afveje. Men det tåler vejnettet ikke.

Problemerne i forbindelse med Elling Å fortsætter.

En del af Skagensvej Rute 40, der blandt løber mellem Frederikshavn og Jerup, er stadig er spærret, og derfor skal alle rejsende ud på en længere omvej for at nå frem - men en del af den omkørsel er volder nu også problemer.

Mange bilister er nemlig blevet omdirigeret til Mariendalsvej, hvilket har sendt bunkevis af biler på den lille vej.

Det betyder, at broen på Mariendalsvej, som i forvejen havde nogle revner, er kommet i værre stand.

Det blev Frederikshavn Kommune gjort opmærksomme på af lokale borgere, og kommunen holder derfor øje med broen og lukker den, hvis det bliver et problem.

TV2 Nords mand på stedet har set flere lad fulde med grus til at stabilisere vejen og det tryk den forøgede mængde biler laver. Det er igangsat af kommunens Center for Ejendomme, Park og Vej.

Af den grund er Mariendalsvej kun åben for beboere i dag, mens vejen udbedres. Kommunen arbejder torsdag også med at forbedre forholdene på Koldingåsvej og håber, at forholdene ved Elling Å snart kommer tilbage til normalen, så bilisterne igen kan køre ad hovedvejen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kommunen foretager i dag arbejde på både Koldenåvej og Mariendalsvej, og derfor omdirigeres trafikken i retning mod Kvissel.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikkort forventes vejen tidligst genåbnet torsdag klokken 12.

Det er dog blevet udskudt flere gange, som TV2 Nord også har fortalt.


10-årige Magne er et musikalsk geni: 'Holdkammeraten' er 62 år ældre

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det var faktisk Bjørnebanden der inspirerede Magne til at spille sækkepibe.

Når man i Nordjylland snakker om sækkepiber, bliver tankerne muligvis ledt hen mod filmmusikken fra Mel Gibsons 'Braveheart' og de skotske højlande.

Medmindre man er med i Aalborg Pipe Band.

For selvom Aalborg Pipeband ikke kan mønstre hverken William Wallace eller haggis, så har man Danmarks største sækkepibetalent i 10-årige Magne Larsen, som allerede har to års erfaring med at spille sækkepibe.

- Jeg så Bjørnebanden spille sækkepibe på toppen af Frihedsgudinden, så det ville jeg også prøve, fortæller Magne Larsen.

Sækkepiben anses for at være et af de sværeste instrumenter at lære at spille. Men det var ikke kun kompleksiteten, der udfordrede Magne Larsen. Der findes nemlig ikke nogen sækkepibe i børnestørrelse.

- Det var svært i begyndelsen at holde den samme tone i lang tid, fordi jeg ikke kan puste i mere end fem-ti sekunder. Men det blev bedre, forklarer Magne Larsen, der som en nordjysk udgave af Mozart udover at spille sækkepibe, også kan spille på mundharmonika, håndharmonika, klaver, baryton og fløjte.

Men alligevel er sækkepiben favoritten.

- Jeg kan egentlig godt lide lyden - og sådan set det hele.

Se indslaget med Magne herunder. (ADVARSEL: Sækkepiber kan være meget støjende)

Spiller sammen med far

Da Magne Larsen for godt to år siden begyndte til sækkepibeundervisning, valgte hans far også at starte.

Magne Larsen har nemlig ADHD, og i håb om at sønnen ville få så meget ud af undervisningen som muligt, valgte Robert Larsen også at begynde til sækkepibeundervisning.

Og ligesom sønnen, er han også blevet fanget af det komplicerede instrument.

I en travl hverdag har en fællesinteresse med sin søn en stor betydning for Robert Larsen.

- Den halve eller hele time, vi bruger på at øve os derhjemme, og de ture vi tager på, når vi skal spille med bandet, gør, at man får en helt anden forbindelse til sin søn, lyder det fra Robert Larsen.

Underviser og musikleder hos Aalborg Pipeband, Jesper Kolbeck, er meget begejstret for far/søn-duoen og glæder sig over at have en helt ung elev.

Og Magnes unge alder er ingen hindring.

- Vores aldersspænd er jo ret stort. Jeg tror den ældste er 72 år, og så har vi Magne på ti. Det giver bare en mega fed dynamik, når vi holder pause og hygger, fortæller Jesper Kolbeck.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tag afsted i god tid i dag, for der er risiko for pletvist glatte veje.

For med en morgen med temperaturer omkring frysepunktet er det med at passe på.

I løbet af dagen vil byger besøge det nordjyske med slud, tøsne og muligvis også periodevis sne, men med temperaturer der i løbet af dagen bevæger sig op mod to til tre grader.

I modsætning til ugens begyndelse bliver dagen vindmæssigt meget roligt, og solen kan endda kigge lidt mellem bygerne.

Hen på aftenen falder temperaturen igen, og bygerne forventes at stoppe.

Klik på cirklerne og spørg Solvej Vindblæs ind til dagens vejr

Vejret tre timer frem
Vejret senere