Mandag får tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen en officiel undskyldning for at være blevet svigtet af staten.
Dagen glemmer Else Marie Hansen aldrig.
Dagen, hvor hun som otte-årig blev afleveret på en institution i Hammer Bakker - uden at vide, at hun aldrig skulle hjem og bo hos familien i Farsø igen.
Anbringelsen blev starten på 30 års umyndiggørelse.
- Det var helt forfærdeligt. Vi fik skæld ud og blev slået, husker Else Marie Hansen, som i dag er 78 år.
Else Marie Hansen er én af 27.500 mennesker, der var anbragt i det, der hed sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980.
- Jeg kunne ikke lide at være deroppe, fortæller Else Marie Hansen, når hun tænker tilbage på de mange år som anbragt.
Svigtene, som en række forskere nyligt har dokumenteret, foregik frem til 1980, og det var både børn, unge og voksne, der var anbragte på de forskellige institutioner i landet. Årsagerne kunne være mange - eksempelvis fysiske eller psykiske handicap.
- Jeg kom på hovedet i seng. Du kan tro, at det ikke var sjovt, fortæller hun til TV2 Nord få dage før, hun og tusinder af andre modtager en officiel undskyldning.
Ingen udvej
Det var slet ikke planen, at Else Marie Hansen skulle anbringes.
Men da familien blev ramt af en tragisk trafikulykke, hvor både mor og mormor omkom, så faren ikke andre udveje. Landbruget skulle drives, og der var mange søskende at passe.
Indtil da havde Else Marie Hansens mor sørget for, at datteren undgik at komme på institution. Som barn havde hun indlæringsvanskeligheder og stammede. Vanskeligheder, der skyldtes iltmangel i forbindelse med en kompliceret fødsel samt følger fra, at hun var blevet ramt af meningitis.
Men anbragt blev hun.
Overgreb og svigt i statens varetægt
Sidste år kastede en historisk udredning af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933 til 1980 lys over et mørkt kapitel i dansk historie.
Rapporten) dokumenterer, at de tidligere anbragte - børn, unge og voksne - i særforsorgen har været udsat for blandt andet seksuelle overgreb, vold, indespærring og fiksering, viser rapporten fra 2022.
5.779 mennesker blev i perioden steriliseret.
Livet i særforsorgen bød på store sovesale, uværdig og ukærlig pleje, husker Else Marie Hansen.
Ifølge den historiske udredning var institutionerne præget af store sovesale med op til 80 pladser i hver og nogle steder med blot 18 centimeter mellem sengene, mens toiletterne stod på lange rækker, og der foregik "massebadning".
De mange svigt sidder stadig i Else Marie Hansen. Hun kom på sommerferie hjemme i Farsø og husker tydeligt, hvor ondt det gjorde at komme væk fra sine søskende og far, når ferien sluttede.
Anbringelser betød ofte, at den anbragte blev placeret langt væk fra familie, og at adgang til besøg og udgang kunne være reguleret.
Foruden Hammer Bakker i Nordjylland var Livø anstalt for anbragte mænd.
Fri i 30'erne
Som 37-årig blev Else Marie endelig "sat fri", og hun flyttede fra institutionen. I dag bor hun i et rækkehus i Vodskov.
- Jeg har boet mange år i min egen bolig. Jeg har et godt liv i dag, fortæller Else Marie Hansen, der som den eneste hjælp, får en times bostøtte om ugen.
Undskyldning
Socialministeren giver tidligere anbragte i Åndssvageforsorgen en undskyldning mandag 11. september.
Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning fra april 2022.
Den viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.
De overgreb, som de anbragte blev udsat for, omfatter vold, seksuelle overgreb og unødig brug af magt som fiksering eller indespærring.
I begyndelsen af marts erkendte social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at samfundet og staten ikke havde formået at passe på de borgere, der var anbragt i særforsorgen. Derfor mente hun, at det var på sin plads, at den nuværende regering undskyldte for den behandling, de havde fået.
Udredningen kan læses her.
Hele sit voksenliv har hun brugt på at lægge de mange år i Hammer Bakker bag sig.
- Nogle gange bliver jeg gal, andre gange bliver jeg ked af det. Det er ikke altid lige sjovt, siger Else Marie Hansen, og den følelse er hun ikke ene om.
Flere af de tidligere anbragte på tværs af forsorgsgrenene fremhæver betydningen af at føle sig stigmatiseret og fremmedgjort i sit voksenliv, ifølge udredningen.
Staten svigtede
Det er blandt andre Aalborg-historikeren Poul Duedahl, som har været med til at afdække, hvordan staten svigtede de anbragte.
- Der er eksempler på vold i en periode, hvor der var forbud mod at slå. Så det kan være alt fra lussinger til vold, knytnæveslag, korporlig afstraffelse og seksuelle overgreb, siger Poul Duedahl, der er professor på institut for politik og samfund på Aalborg Universitet.
Han har i to år undersøgt, hvad der foregik i sær- og åndssvageforsorgen i de 47 år, hvor staten havde ansvaret. Han og kollegerne vidste en del i forvejen, men er i udredningen dykket ned i de enkelte patientjournaler.
Her fandt de, at omfanget af overbelægning og underbemanding var stort, hvilket førte til brug af fiksering, medicinering, indespærring og tvunget sengeleje.
Derudover har forskerne interviewet tidligere anbragte og set på institutionernes egne journaler.
- Der var ikke meget privatliv. Det var et hårdt miljø, hvor overlægen bestemte alt, siger professor Poul Duedahl.
Institutionskulturen var forrået, fremgår det af udredningen.
- Staten havde tilsynspligt, men som vi har set andre steder og dokumenteret, så fungerede tilsynet ikke. Så det var overlægens ord, der var lov, forklarer Poul Duedahl om datidens magthierarki.
Rapporten fra 2022 udgør baggrunden for, at staten nu giver en undskyldning.
Undskyldning
Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) giver mandag officielt en undskyldning:
- De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen har ventet længe på en undskyldning, som jeg er glad for endelig at kunne give på regeringens vegne.
Det var den tidligere regering, som i 2020 igangsatte den historiske udredning, der har afdækket alvorlige svigt og overgreb - blandt andet i form af tvangssterilisering, vold og seksuelle overgreb.
- Det er skæbner og historier, som har berørt mig dybt, og som det er vigtigt, vi lytter på og lærer af. Derfor er det eneste rigtige også at give en undskyldning fra statens side til de mennesker, der i statens varetægt blev udsat for horrible overgreb, der også dengang var ulovlige, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.
TV2 Nord har tidligere fortalt om Ib, der var anbragt og udsat for overgreb.
