Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Uden forklaring blev Else Marie anbragt som otte-årig

Mandag får tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen en officiel undskyldning for at være blevet svigtet af staten.

Dagen glemmer Else Marie Hansen aldrig.

Dagen, hvor hun som otte-årig blev afleveret på en institution i Hammer Bakker - uden at vide, at hun aldrig skulle hjem og bo hos familien i Farsø igen.

Anbringelsen blev starten på 30 års umyndiggørelse.

- Det var helt forfærdeligt. Vi fik skæld ud og blev slået, husker Else Marie Hansen, som i dag er 78 år.

Else Marie Hansen bliver berørt, når hun tænker tilbage på tiden som anbragt. Foto: TV2 Nord

Else Marie Hansen er én af 27.500 mennesker, der var anbragt i det, der hed sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933-1980.

- Jeg kunne ikke lide at være deroppe, fortæller Else Marie Hansen, når hun tænker tilbage på de mange år som anbragt.

Svigtene, som en række forskere nyligt har dokumenteret, foregik frem til 1980, og det var både børn, unge og voksne, der var anbragte på de forskellige institutioner i landet. Årsagerne kunne være mange - eksempelvis fysiske eller psykiske handicap.

- Jeg kom på hovedet i seng. Du kan tro, at det ikke var sjovt, fortæller hun til TV2 Nord få dage før, hun og tusinder af andre modtager en officiel undskyldning.

Ingen udvej

Det var slet ikke planen, at Else Marie Hansen skulle anbringes. 

Men da familien blev ramt af en tragisk trafikulykke, hvor både mor og mormor omkom, så faren ikke andre udveje. Landbruget skulle drives, og der var mange søskende at passe.

Én af de mange bygninger, som husede anbragte i Hammer Bakker. Foto: Arkivfoto, TV2 Nord

Indtil da havde Else Marie Hansens mor sørget for, at datteren undgik at komme på institution. Som barn havde hun indlæringsvanskeligheder og stammede. Vanskeligheder, der skyldtes iltmangel i forbindelse med en kompliceret fødsel samt følger fra, at hun var blevet ramt af meningitis.

Men anbragt blev hun.

Overgreb og svigt i statens varetægt

  • Sidste år kastede en historisk udredning af sær- og åndssvageforsorgen i perioden 1933 til 1980 lys over et mørkt kapitel i dansk historie.

  • Rapporten) dokumenterer, at de tidligere anbragte - børn, unge og voksne - i særforsorgen har været udsat for blandt andet seksuelle overgreb, vold, indespærring og fiksering, viser rapporten fra 2022.

  • 5.779 mennesker blev i perioden steriliseret.

Livet i særforsorgen bød på store sovesale, uværdig og ukærlig pleje, husker Else Marie Hansen.

Ifølge den historiske udredning var institutionerne præget af store sovesale med op til 80 pladser i hver og nogle steder med blot 18 centimeter mellem sengene, mens toiletterne stod på lange rækker, og der foregik "massebadning". 

Et eksempel på en sovesal i Hammer Bakker. Foto: Privatfoto, Hammer Bakker Museum

De mange svigt sidder stadig i Else Marie Hansen. Hun kom på sommerferie hjemme i Farsø og husker tydeligt, hvor ondt det gjorde at komme væk fra sine søskende og far, når ferien  sluttede.

Anbringelser betød ofte, at den anbragte blev placeret langt væk fra familie, og at adgang til besøg og udgang kunne være reguleret. 

Foruden Hammer Bakker i Nordjylland var Livø anstalt for anbragte mænd.

Else Marie Hansen som 20-årig. Fordi Else Marie Hansen ikke kom i skole i Hammer Bakker, lærte hun aldrig at læse, skrive eller regne. I stedet fik hun praktisk arbejde i køkken og andre steder. Foto: Privatfoto

Fri i 30'erne

Som 37-årig blev Else Marie endelig "sat fri", og hun flyttede fra institutionen. I dag bor hun i et rækkehus i Vodskov.

- Jeg har boet mange år i min egen bolig. Jeg har et godt liv i dag, fortæller Else Marie Hansen, der som den eneste hjælp, får en times bostøtte om ugen.

Undskyldning

  • Socialministeren giver tidligere anbragte i Åndssvageforsorgen en undskyldning mandag 11. september.

  • Undskyldningen kommer på baggrund af en historisk udredning fra april 2022.

  • Den viste, at der var begået en lang række overgreb på anbragte borgere i særforsorgen mellem 1933 og 1980.

  • De overgreb, som de anbragte blev udsat for, omfatter vold, seksuelle overgreb og unødig brug af magt som fiksering eller indespærring.

  • I begyndelsen af marts erkendte social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at samfundet og staten ikke havde formået at passe på de borgere, der var anbragt i særforsorgen. Derfor mente hun, at det var på sin plads, at den nuværende regering undskyldte for den behandling, de havde fået.

Udredningen kan læses her.

Hele sit voksenliv har hun brugt på at lægge de mange år i Hammer Bakker bag sig.

- Nogle gange bliver jeg gal, andre gange bliver jeg ked af det. Det er ikke altid lige sjovt, siger Else Marie Hansen, og den følelse er hun ikke ene om.

Flere af de tidligere anbragte på tværs af forsorgsgrenene fremhæver betydningen af at føle sig stigmatiseret og fremmedgjort i sit voksenliv, ifølge udredningen.

Staten svigtede

Det er blandt andre Aalborg-historikeren Poul Duedahl, som har været med til at afdække, hvordan staten svigtede de anbragte.

- Der er eksempler på vold i en periode, hvor der var forbud mod at slå. Så det kan være alt fra lussinger til vold, knytnæveslag, korporlig afstraffelse og seksuelle overgreb, siger Poul Duedahl, der er professor på institut for politik og samfund på Aalborg Universitet.

Han har i to år undersøgt, hvad der foregik i sær- og åndssvageforsorgen i de 47 år, hvor staten havde ansvaret. Han og kollegerne vidste en del i forvejen, men er i udredningen dykket ned i de enkelte patientjournaler.

Her fandt de, at omfanget af overbelægning og underbemanding var stort, hvilket førte til brug af fiksering, medicinering, indespærring og tvunget sengeleje. 

Foto: Arkivfoto, TV2 Nord

Derudover har forskerne interviewet tidligere anbragte og set på institutionernes egne journaler.

- Der var ikke meget privatliv. Det var et hårdt miljø, hvor overlægen bestemte alt, siger professor Poul Duedahl.

Foto: Arkivfoto, TV2 Nord

Institutionskulturen var forrået, fremgår det af udredningen.

- Staten havde tilsynspligt, men som vi har set andre steder og dokumenteret, så fungerede tilsynet ikke. Så det var overlægens ord, der var lov, forklarer Poul Duedahl om datidens magthierarki.

Rapporten fra 2022 udgør baggrunden for, at staten nu giver en undskyldning.

Bag den historiske udredning står blandt andre forskere fra Syddansk Universitet, Rigsarkivet og historiker fra Aalborg Universitet Poul Duedahl. Foto: Arkivfoto, TV2 Nord

Undskyldning

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) giver mandag officielt en undskyldning:

- De tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen har ventet længe på en undskyldning, som jeg er glad for endelig at kunne give på regeringens vegne. 

Det var den tidligere regering, som i 2020 igangsatte den historiske udredning, der har afdækket alvorlige svigt og overgreb - blandt andet i form af tvangssterilisering, vold og seksuelle overgreb.

- Det er skæbner og historier, som har berørt mig dybt, og som det er vigtigt, vi lytter på og lærer af. Derfor er det eneste rigtige også at give en undskyldning fra statens side til de mennesker, der i statens varetægt blev udsat for horrible overgreb, der også dengang var ulovlige, lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

TV2 Nord har tidligere fortalt om Ib, der var anbragt og udsat for overgreb.


Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Markant vejrskifte på vej: Sådan rammes Nordjylland

Foto: Øyvind Bertel Fabricius Holm / Privatfoto

Snart vil alt sneen smelt, når både et regnvejr og stigende temperaturer skal op over Danmark.

Inden weekenden er omme kan temperaturen være steget 23 grader.

Danmark er lørdag morgen stået op til endnu en kølig morgenstund – lokalt under seks graders frost.

Det kolde og stedvis snerige vintervejr bliver der imidlertid sat en stopper for, når et frontsystem med et stort regnvejr skal passere landet fra lørdag aften.

Herefter pumpes der usædvanlig varm luft for årstiden op over landet.

Her får du et overblik over det kommende vejrskifte og til sidst weekendens detalje.

Køligt, men pænt lørdagsvejr

Enkelte slud- og snebyger kan forekomme, men ellers er der udsigt til en pæn lørdag med tørvejr og særligt først på dagen nogen eller en del sol.

Efter en frostkold morgen flere steder, stiger temperaturen i løbet af dagen til mellem to og fem grader.

Fra sidst på formiddagen begynder flere skyer at trække op over landet fra sydvest, hvilket varsler det kommende regnvejr.

rognose lørdag eftermiddag. Efterhånden mere skyet fra sydvest. Op mellem to og fem grader. Foto: TV2 Vejret

Udbredt regn og slud

Ved 18-tiden holder det endnu tørt de fleste steder, men længst mod sydvest er de første regndråber begyndt at falde.

Som aftenen skrider frem, breder der sig et område med regn og slud op over det meste af landet. Ved midnatstid er det kun Bornholm, hvor det endnu holder tørt.

I første omgang er der størst mulighed for lidt hvidt i luften i form af slud ned gennem det centrale Jylland. Her vil temperaturen også falde til lige over frysepunktet.

Prognose lørdag aften. Udbredt regn og slud. Foto: TV2 Vejret

I løbet af natten bevæger nedbørsområdet sig videre østover, så der også bliver chance for slud i de østlige dele af landet.

Nedbøren forventes at nå Bornholm omkring klokken 2.

Regn og slud når knap nok at slippe landet, før nye forsyninger med regn ankommer. Derfor vil de fleste danskere stå op til silende regn søndag morgen.

Prognose søndag morgen. Våd start på dagen. Foto: TV2 Vejret

Regnvejret forventes at stå på gennem hele morgenen og formiddagen.

Først fra søndag middag bliver der efterhånden mulighed for opholdsvejr – til en start over de vestlige dele af landet.

Sammenlagt kan der falde op mellem 10 og 25 millimeter regn, inden weekenden er omme. Mest i det sydlige Jylland og på Sydfyn.

Søndag eftermiddag vil det fortsat regne mod nord og øst. Foto: TV2 Vejret

I forbindelse med regnvejret stiger temperaturen betydeligt. Temperaturen vil generelt toppe mellem 10 og 13 graders varme.

Til sammenligning er den gennemsnitlige maksimumtemperatur i november på 7,6 grader. Dermed er det meget varme vinde, der blæser op over landet fra søndag.

Weekendens detalje

Natten til lørdag faldt temperaturen til 10,4 graders frost ved Billund. I samme by er der udsigt til op imod 13 graders varme søndag.

Dermed stiger temperaturen med omkring 23 grader på under to døgn.


Hus stod i flammer: Natten til lørdag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planter, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.