Fjernvarmeforbrugerne i Taars har fået sig en ubehagelig økonomisk overraskelse.
1. januar må de små fjernvarmeværker undvære et tilskud fra staten. Det går allerede nu ud over forbrugerne, der må skrue ned for varmen eller gribe dybt i lommerne.
Salgsassistent Kim Møller Mortensen har sammen med sin kæreste for kort tid siden købt hus i Tårs. Nu er det kommet som en ubehagelig overraskelse, at fjernvarmen pludselig er blevet meget dyrere.
- For vores vedkommende er det mellem 5000 og 7000 kroner om året, vi kommer til at stige i varme. Det er ikke tilfredsstillende, siger Kim Møller Mortensen.
Det er det såkaldte grundbeløb, et tilskud på 4,5 million kroner fra Staten til elproduktion, der nu forsvinder. Kraftvarmeværket i Tårs har derfor været nødt til at skrue voldsomt op for varmeprisen. Selv om man på værket i årevis har vidst, at tilskuddet ville falde bort, har man først nu kunnet sætte priserne op, da værket er et såkaldt non-profit-foretagende, der ikke må lave overskud.
Det er så galt som det kan være. Folk skal jo tjene 2000 kroner mere om måneden for bare at betale for varmen. Det er urimeligt.
Ole Thomsen, Købmand, Taars
- Det skal være et 0-regnskab hver evig eneste år. Så vi har ikke kunnet polstre os eller sætte penge til side for at få en mere glidende overgang på det her problem, siger Søren Kallehauge, der er formand for Taars Varmeværk.
Prisstigning på 63 procent
Fjernelsen af tilskuddet får nu meget konkrete konsekvenser for forbrugerne.
Tager man et parcelhus på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på lige godt 18 megawatt, har det i følge Taars Varmeværk indtil 1. oktober kostet 12.640 kroner årligt at varme op. Nu er udgiften steget til 20.640 kroner. En stigning på 63 procent.
Hos supermarkedet HT Superland i Tårs, hvor Kim Møller Mortensen arbejder, har de voldsomme prisstigninger på varme gennem lang tid været det helt store samtaleemne mellem kunderne. En sag som også købmanden er stærkt optaget af.
FAKTA:
Grundbeløbet er et tilskud til decentrale kraftvarmeværker, der blev indført i 2004 ifm. liberaliseringen af elmarkedet. Det blev indført for at sikre, at værkerne kunne være til rådighed for at holde hånden under Danmarks elforsyning - også i perioder med lave elpriser.
Grundbeløbet hænger sammen med markedsprisen for el, og når elprisen falder, stiger tilskuddet. Det var forventningen, at elpriserne efter liberaliseringen af elmarkedet ville stabilisere sig på et højere niveau inden 2019, så værkerne ved udløbet af tilskudsordningen ikke ville behøve den længere.
Sådan er det imidlertid ikke gået, og derfor står mange kraftvarmeværker med et økonomisk underskud, når de skal undvære grundbeløbet fra 1. januar 2019. (Kilde: Holte Fjernvarme)
- Det er så galt, som det kan være. Folk skal jo tjene 2000 kroner mere om måneden for bare at betale for varmen. Det er urimeligt, siger købmand Ole Thomsen.
Varmeværket købte en elmotor tilbage i 2006 i forventning om, at de kunne producere og sælge strøm, så man for de penge kunne give forbrugerne billigere fjernvarme. Staten lovede at give slags underskudsgaranti. Til gengæld fik staten en højere forsyningssikkerhed på strøm. Dengang troede folketingspolitikerne, at stigende elpriser ville gøre ordningen overflødig i 2019, men sådan er det ikke gået, så nu er det, at varmeværket i Tårs står og mangler 4,5 millioner kroner næste år.
- Det er jo ikke kun os, det rammer. Vi snakker jo om, at der er knap 200 værker, der bliver ramt på samme måde, hvor de har et tilskud, der bliver væk, siger Søren Kallehauge fra Taars Varmeværk.
Kim Møller Mortensen vil nu have huset isoleret endnu bedre, for at bringe de uventede høje varmeudgifter ned.
- Hvis jeg havde vidst det, er jeg ikke sikker på, at jeg havde købt huset. Det skal jeg ærligt sige, siger han.
Se kortet: Disse varmeværker mister tilskuddet
