- Tyveri! Afskaffelse af St. Bededag vækker forargelse
- Det er det værste angreb, jeg har set i 25 år, siger formand for fagbevægelse.
Torsdag kom den melding, som mange lønmodtagere og fagforeninger har kæmpet mod, siden den blev præsenteret.
Lovforslaget har mødt massiv modstand fra en lang række politiske partier, folkekirkens biskopper og en samlet fagbevægelse. Men trods kritikken går regeringen altså videre med forslaget.
Det betyder afskaffelsen af Store bededag
Med lovforslaget bliver Store Bededag til en helt almindelig arbejdsdag med løn betalt af arbejdsgiveren.
Månedslønnede vil som kompensation for den afskaffede helligdag modtage et løntillæg svarende til 0,45 procent af årslønnen. Men for timelønnede vil det nuværende helligdagstillæg på Store Bededag bortfalde.
- Det er det værste angreb, jeg har set på fagbevægelsen og den danske model i de 25 år, jeg har været med. Det er fuldstændig utilstedeligt, siger Allan Busk, formand for 3F Aalborg, der står i spidsen for en stor del af de nordjyske lønmodtagere.
- Vi har altid haft en aftale om, at når vi snakker løn- og arbejdsforhold, så er det parterne, der samles og snakker om, hvordan det problem skal løses. Vi har ikke hørt en lyd.
- Som tyve om natten har de stjålet både seniorpension, retten til seniorjob og en helligdag, hvor mange tjener langt mere end det, de kommer og tilbyder. For at vi kan give dem, der har penge nok, skattelettelser.
Forsvar for fridag
- Vi har rigtig mange medlemmer, der får erstatningsfridag for at arbejde på Store Bededag.
- I Rold Storekro har en tjener, der er produktionslønnet, på en god dag 3.000. De stjæler jo halvdelen af vores medlemmers løn på den dag på den måde med det eneste grundlag, at vi skal købe flere kanoner. Dem, der har en masse penge i forvejen, skal så have skattelettelser.
- Det er så grimt, at jeg næsten ikke kan finde ord for det, siger en tydeligt oprevet formand for 3F.