Trist påskevejr i vente: - Klokken 18 har alle fået regn
Silende regn venter os Skærtorsdag.
Skærtorsdag begyndte med solstrejf enkelte steder i Nordjylland, men i løbet af formiddagen vil de blive overskygget af regnfulde skyer.
- Der kommer mange skyer, som kan smådryppe, fortæller TV2 Vejrets Lone Seir.
Dermed kan vi se frem til en særdeles våd helligdag, ovenpå årets første forårsdag onsdag. Faktisk kan Skærtorsdag blive den vådeste dag i omkring en måned.
Det skriver tv2.dk.
Vi får alle regn
Vinden vil Skærtorsdag komme fra øst og nordøst
- Den kan være let til frisk – måske op til hård uden ved kysten, lyder det fra Lone Seir.
I løbet af dagen får skyerne mere magt, og der bliver regnfuldt sidst på eftermiddagen.
- Når vi kommer frem til klokken 18, så har alle fået regn, lyder den triste melding fra TV2 Vejrets vært.
Temperaturerne ligger i dagtimerne på mellem fem og otte grader.
VIDEO: Se vejrudsigten for Skærtorsdag: