Trafikuheld ved Hobro spærrer motorvej
Foto: TV2 Nord (Arkivfoto)
Motorvejen ved Hobro V og Onsild er helt spærret i sydgående retning.
En lastbil og en personbil er kørt sammen ved E45 sydgående retning mellem Hobro V og Onsild.
Der ligger fortsat vragrester i begge spor, hvilket skaber trafikprop i begge retninger.
De mange vragrester har resulteret i, at motorvejen lige nu er spærret helt i sydgående retning. Det skriver Nordjyllands Politi på Twitter.
Der er sket et færdselsuheld på E45 sydgående kort efter afkørsel 35 ved Hobro. En lastbil og en personbil er impliceret. Der ligger vragrester både i sydgående og nordgående spor. Politi og redning er på stedet. Kør forsigtigt #Njylpoliti
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) December 6, 2021
Politiet opfordrer derfor kørende i sydlig retning til at benytte afkørsel 35, mens trafikanter kørende i nordlig retning med fordel kan benytte afkørsel 36.
Politi og redning er til stede, og der er ikke nogen, der er kommet til skade ved uheldet.
Oprydningsarbejdet er fortsat i gang. Det er uvist, hvornår trafikken kan genåbnes i sydgående retning.