Totalt udsolgt til AaB-Brøndby
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Der er fodboldfeber i Nordjylland. På søndag er der solgt 14,135 billetter til kampen på Nordjyske Arena. Det bliver ny sæsonrekord.
Søndagens Superliga-brag i Aalborg mellem AaB og Brøndby bliver spillet foran et udsolgt stadion. Alle 14,135 billetter er solgt.
- Det er fantastisk at opleve den enorme interesse, der er for AaB i øjeblikket. At vi allerede nu kan hænge den røde lygte ud for søndag aftens kamp fortæller meget om, at fodboldfeberen virkelig raser i Nordjylland, siger AaB's sportschef Allan Gaarde til aabsport.dk
- Den støtte spillerne vil få fra et udsolgt Nordjyske Arena, vil forhåbentlig være med til at sikre endnu et godt resultat, og under alle omstændigheder er alle tilskuere sikre på at få en forrygende fodboldoplevelse, lyder det fra Allan Gaarde.
Kampen fløjtes i gang klokken 19.00 søndag.