Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tjek din kommune: Det hedder de nyfødte nordjyder

Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Engang gik der 15 år, før populære navne nåede til Nordjylland.

William og Frida er de mest populære navne til nyfødte, hvis man er bosat i Nordjylland. Og lige i hælene er Valdemar og Alma.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der hvert år opgør de mest populære navne til nyfødte.

- De generelle tendenser er nordiske navne, oldeforældrenavne og engelsksprogede navne. Og den nordjyske topliste er næsten identisk med den landsdækkende, forklarer Michael Lerche Nielsen, der er professor ved Københavns Universitet og forsker i navne.

Og det er i sig selv en tendens.

Nordjyske drengenavne

Drengenavne

Antal

WILLIAM

60

VALDEMAR

51

EMIL

50

ARTHUR

46

MAGNUS

46

NOAH

46

MALTHE

45

AUGUST

43

ALFRED

42

LAUGE

38

Kilde: Tal tilsendt fra Danmarks Statistik

At den nordjyske liste over populære navne ligner den nationale, er nemlig ikke så underligt, peger navneforskeren på.

- Før i tiden var der en regional forskel. Navne opstod i København og Aarhus-kanten og spredte sig så som ringe i vandet. 15-20 år senere toppede de så i Nordjylland, siger Michael Lerche Nielsen om udviklingen dengang.

- I dag går det hurtigere. Det skyldes blandt andet vores medieforbrug, vi ser de samme nyheder og bruger de samme sociale medier. Det går stærkt. Danmark er et lille land, afspejler listen. Der er ikke den store forskel mere.

Alligevel hæfter Michael Lerche Nielsen sig ved navnet Frida, som ligger nummer ét i Nordjylland og nummer fire på landsplan.

- Det er lidt overraskende. Det er et nordisk og sødt navn. Kigger man på landsplan, lå det sidste år omkring 20. pladsen. Så navnet er kommet højt op, og her kan det faktisk være, at Nordjylland er foregangsland.

Nordjyske pigenavne:

Pigenavn

Antal

FRIDA

50

ALMA

48

AGNES

45

EMMA

45

IDA

45

ELLA

43

ASTA

42

LUNA

42

ALBERTE

38

FREJA

38

Kilde: Tal tilsendt fra Danmarks Statistik

Reklameeffekt

Hvorfor forældre vælger visse navne frem for andre til deres nyfødte, er svært at svare på, forklarer Michael Lerche Nielsen.

- Vi er ret ubevidste om det. Når man begynder at få børn eller ens venner gør, bliver man mere opmærksom på navnevalg. Meget foregår dog ubevidst, ligesom når man skal handle i et supermarked. Her kan man heller ikke altid forklare, hvorfor man vælger det ene produkt frem for det andet. Det er dog klart, at der er en reklameeffekt, som vi ikke er bevidste om.

En anden tendens, foruden de nordiske navne, er engelske navne.

- Det har været en tendens, som vi har set siden efterkrigstiden. Her kom den første engelske bølge med navne som Johnny og Sanny, som i dag har en lidt lavsocial status. I dag ser vi også engelske og internationale navne toppe listerne.

Det er navne som Elias, Elliot og Lily.

Bag om opgørelsen

  • Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR.

  • Navnestatistikken omfatter børn født året før og bosat i Danmark 1. juli aktuelt år.

  • Navnestatistikken er baseret på det første fornavn.

  • To navnemed bindestreg imellem betragtes som ét navn.

  • For navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet.

Kilde: Danmarks Statistik

Nogle navne kan være blevet "så slidte", at der er nødt til at gå en vis rum tid, før de har potentiale til at blive populære igen.

- Navne som Brian og Johnny er slidt op. Der skal gå op til 30 år, før de kan komme retur, men jeg kan godt være i tvivl om, om de kommer igen.

Navnebarometeret på Danmarks Statistik viser, at navnene holder sig på toppen i 10-20 år, fortæller Michael Lerche Nielsen.

- Det er sjældent populært at vælge navne fra egen skoletid til sit barn. Og det kommer navnene Emma og William nok snart ud for.

Sjældne navne

På navnelisterne figurerer mange navne i bunden med ét eller to børn, som har fået det. Og det tegner en tendens, ifølge navneforskeren.

- Navne er helt klart noget, forældre tænker meget over. Engang var børn noget, der kom, og det var en livsbetingelse at få børn i tyverne. Sådan er det ikke længere.

- I dag er det at få børn et vigtigt projekt. Det er forbundet med en enorm status. Og ligesom man gør meget ud af valg af barnevogn og sparkedragt, bliver der også brugt energi på navnet.

Som et led i denne udvikling er der ifølge Michael Lerche Nielsen en stor interesse for at søge nye fornavne. I dag bærer færre derfor de samme navne, hvor langt flere eksempelvis i firserne delte navne som Camilla eller Casper.

TJEK DIT NAVN

På Danmarks Statistiks hjemmeside, kan du slå dit navn op og se, hvordan det har udviklet sig:

Navnebarometer

I den mere sjældne afdeling er der i Nordjylland blevet navngivet drengebørn med navnene Mickey, Falk, Kudus, Per, Loke og Vilo.

For piger gælder de mere sjældne navne Svala, Mona, Kastanje, Diana og Penni.

Til forskel fra tidligere skifter flere også navne i løbet af et liv.

- Det er også et udtryk for at iscenesætte sig selv gennem navne. Her er sket et holdningsskifte, hvor man før beholdt sit navn, selvom man ikke kunne lide det, af respekt for familien.

Fremtidens børn - og voksne

Flere nye navne er kommet ind blandt de mest populære navne i år.

Eva og Ingrid figurerer nu blandt de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte. For drenge er Vilhelm og Asger to nye navne på listen.

Spørger man navneforskeren, kan man bruge 'oldeforældre-reglen' til at forudsige tendenserne.

- Oldeforældre-reglen har holdt siden 80’erne. De her klassiske navne er forbundet med noget nært, hyggeligt og romantisk. Navnene er ofte korte og kan udtales på engelsk, og det ser vi, at forældre går efter.

- Kaj, Birthe og Jørgen burde komme igen. Vi har set, at Elisabeth er begyndt at rykke på sig. Det er den generation, der er ved at blive oldeforældre. Det er gode, gedine og danske navne, slutter Michael Lerche Nielsen.

Drengenavn

Antal

Thisted Kommune

AUGUST

8

AKSEL

5

ANKER

5

EMIL

5

LAUGE

5

Morsø Kommune

LIAM

4

AUGUST

3

ARTHUR

2

FELIX

2

HOLGER

2

Brønderslev Kommune

EMIL

7

MALTHE

7

ALFRED

4

CHRISTIAN

4

ELIAS

4

Frederikshavn Kommue

NOAH

6

LIAM

5

ARTHUR

4

EMIL

4

LUCAS

4

Vesthimmerlands Kommune

MARIUS

6

VICTOR

5

ELIAS

4

ELLIOT

4

LUKAS

4

Rebild Kommune

ARTHUR

5

FELIX

4

LAUGE

4

MATHEO

4

VIGGO

4

Mariagerfjord Kommune

MARIUS

6

WILLIAM

6

ALFRED

4

EMIL

4

MADS

4

Aalborg Kommune

WILLIAM

29

VALDEMAR

25

ARTHUR

21

OLIVER

20

AUGUST

18

Jammerbugt Kommune

ALFRED

6

EMIL

6

HUGO

5

VALDEMAR

5

LAUGE

4

Hjørring Kommune

MAGNUS

13

ARTHUR

7

LIAM

7

WILLIAM

7

MALTHE

6

Læsø Kommune

EMIL

1

JEPPE

1

MAGNUS

1

Kilde: Tal fra Danmarks Statistik

På landsplan er Ella er det mest populære navn til nyfødte piger i 2022, hvor det året før var Alma, der toppede. For drenge gælder det William, som også var højdespringer året før.

Samlet set er Emma og William stadig de mest udbredte navne til de små.

Se hele listen her.

Pigenavn

Antal

Thisted Kommune

MERLE

6

MILLE

6

ASTRID

5

IDA

5

JOHANNE

4

Morsø Kommune

FRIDA

4

IDA

3

ALBERTE

2

EMMA

2

INGEBORG

2

Brønderslev Kommune

AGNES

5

ALMA

5

ASTA

5

OLIVIA

5

ELLEN

4

Vesthimmerlands Kommune

ALMA

7

ASTA

6

ALBERTE

4

ANNA

3

EMMA

3

Frederikshavn Kommune

ELLA

5

EMMA

5

ESTHER

5

LIVA

5

SOFIA

5

Rebild Kommune

ASTRID

5

EMMA

5

LUNA

5

ALMA

4

EMILIE

4

Mariagerfjord Kommune

MY

5

ASTA

4

LUNA

4

SOFIA

4

ALBERTE

3

Aalborg Kommune

FRIDA

27

IDA

21

ELLA

20

AGNES

19

FREJA

19

Jammerbugt Kommune

ALBERTE

4

EMMA

4

NORA

4

ALMA

3

ASTA

3

Hjørring Kommune

AGNES

9

ALMA

7

ASTA

7

LÆRKE

5

ASTRID

4

Læsø Kommune

MARGRETHE

1

SOFIE

1

Kilde: Tal fra Danmarks Statistik

Kilde: Tal fra Danmarks Statistik, som TV2 Nord har fået udarbejdet.

Navnene i de nordjyske lister er ikke grupperet efter stavemåde, hvilket kan have betydning for placeringen af navne som Oskar/Oscar eller Karl/Carl.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøvetid' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun formentlig aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


- Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere rigets sikkerhed

Jacob Kaarsbo ser det som en pligt at dele ud af sin viden og erfaring.

Hans CV er ikke som de fleste andres.

Efterretningstjenesten, FN's Sikkerhedsråd, EU-kommisionen og Europaparlamentet står på listen over steder, hvor nordjyske Jacob Kaarsbo har arbejdet.

I 15 år var han ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Og det var et hemmelighedsfuldt job. For gennem jobbet fik den 54-årige nordjyde kendskab til flere af Danmarks hemmeligheder.

Derfor skal han nu tænke sig om, før han taler.

- Jeg skal tænke meget over, hvor meget jeg deler. Jeg vil ikke udlevere noget, der kan kompromittere nogens eller rigets sikkerhed. Jeg må kun fortælle generelt om nogle ting.

I efterretningstjenesten arbejdede han blandt andet som efterretningsofficer, souchef for Kontraterror og Mellemøstchef, hvor han beskæftigede sig med terrortrusler.

- Det var et virkelig spændende arbejde. Nogle dage var det nørdet og detaljeret, andre dage skulle ministre orienteres, og lige pludselig befandt jeg mig i Irak med en pistol i baglommen, lyder det fra Jacob Kaarsbo.

Tæt på Saddam Hussein

Men der er især én ting han aldrig vil glemme fra sin tid i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nemlig udsendelsen til Irak.

For da han ankom til det næsten 40 graders varme land, blev han straks udstyret med en pistol i baglommen. Det var langt fra noget, han var vant til.

- Jeg var ikke særlig god til at skyde, men det var jeg bare nødt til at kunne. Man skulle hele tiden være klar. Det var ret specielt, siger han.

Jacob Kaarsbo fik derfor skydeundervisning, mens han befandt sig i det krigsramte land. Her opholdt han sig i tre måneder. Selvom eksplosionerne dagligt lød omkring ham, var han ikke synderligt påvirket af det.

- Jeg tager tingene rimelig roligt. Det kan måske, i nogle henseender, være et problem. Men i tilspidsede situationer er det til gengæld meget godt, at jeg ikke lader mig forstyrre af, at der for eksempel er eksplosioner omkring mig, siger han.

Men som om det ikke var nok, boede han også meget tæt på en ganske særlig og ikke mindst farlig person.

Nemlig Saddam Hussein.

- Det var surrealistisk. Han blev holdt fanget i et lille slot på den base, hvor jeg også boede. Om morgenen løb jeg tit omkring den lille sø, hvor slottet var, og jeg kunne ikke lade vær med at tænke, hvad der mon foregik derinde, og hvad han mon tænkte.

En verden i brand

Private forhold og 'noget' på de indre linjer, var ifølge Jacob Kaarsbo årsagen til, at hans karriere sluttede i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Nu arbejder han som selvstændig sikkerhedspolitisk rådgiver og udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator på TV2.

- Sådan som den tilspidsede internationale situation er nu, synes jeg, at det er nødvendigt at få vendt og drejet tingene i den offentlige debat, siger Jacob Kaarsbo.

Han beskæftiger sig med konflikter over hele verden. Selvom store dele af verden er i brand, er der især én ting, der bekymrer ham.

Valget af Donald Trump i USA.

- Det bekymrer mig meget. Også at der er så stor mangel på beslutningskraft i flere europæiske lande. Vi skal kæmpe for, at vi kan sprede den stabile beslutningskraft, vi har i Norden, siger han og fortsætter:

- Vi skal absolut tage bestik af, hvad der foregår på globalt plan. Hvad gør Trump? Vil han, eller vil han ikke sikre Europa. Skal vi kunne agere selv?

Han ser derfor på sit nuværende job som værende enormt vigtigt. Især nu, i en tid, hvor verden udvikler sig.

- Frem for at lægge os hjem under dynen, så tror jeg på, at verden bliver et bedre sted, hvis vi er engagerede. Og det er min erfaring, at ulykker sker, når vi prøver at vende blikket væk, siger Jacob Kaarsbo.

Du kan se hele interviewet med Jacob Kaarsbo i Indblik på TV2 Nord Salto den 4. december. Men du kan også se det lige her.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (03.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af tirsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Per sælger populære træsko, men én trend har han aldrig forstået

Foto: Ib William Christensen

Kunderne elsker Per Severinsens træsko. Elling Sko har 60 års jubilæum.

Elling sko har 60 års jubilæum. Hvis man ved, hvad kunderne vil have, så kan man godt drive skoforretning, selvom beliggenheden er lidt ude på landet, lyder det fra indehaveren.

Han har dem i alle farver med nitter eller polkaprikker, og folk kommer langvejs for at købe dem. Per Severinsen sælger 700 par træsko om året i sin skobutik i Elling nord for Frederikshavn.

- Jeg har eneforhandlingen i hele Danmark af de originale svensker-træsko. Dem sælger jeg rigtig mange af, siger Per Severinsen, der er indehaver af Elling Sko.

Den lille butik fejrer i de her dage 60 års jubilæum på samme adresse. Det var Pers forældre, der startede forretningen, og Pers bedstefar var også skomager.

- Butikken startede i 1964, hvor udvalget kun var gummistøvler og træsko. Det var træsko, som min far sad og lavede nede på værkstedet. Han sad og flækkede dem dernede, husker Per Severinsen.

Selv skulle han egentligt slet ikke ind i skobranchen, men omstændighederne ville det anderledes.

- Min mor blev syg i 1995. Så bad min far mig om at træde til, forklarer Per Severinsen.

Fødderne har ændret sig

Sådan blev den uddannede maskinarbejder skomand. I begyndelsen var butikken på kun ni kvadratmeter. Siden er den udvidet til 135, og i dag er der også webshop, og der sælges alle former for sko og støvler. Per har oplevet, at både skomoden og kundernes fødder har udviklet sig gennem tiden.

- Folk de får bredere og bredere fødder og flere problemer med fødderne. Så er det vigtigt, at man som butik her lidt ude på landet har fodtøj både til knyster og til hammertæer, siger Per Severinsen.

Per står fuldt ud ved, at han ikke altid sælger de nyeste trends. I butikken bliver der vægtet komfort frem for mode, og det kører kunderne gerne langt for.

- Jeg har meget små fødder og døjer med at finde sko rundt omkring. Så blev jeg anbefalet at køre herud. Nu har jeg faktisk købt tre par støvler, og så kan jeg klare mig i et stykke tid, siger Anne-Mette Pedersen, der kørt til Elling fra Hjørring for at købe fodtøj.

Kønne er de altså ikke

Per sælger også noget, han slet ikke kan forstå, at kunderne vil have. De berygtede clogs. Det er en trend, han aldrig har forstået, men han er så meget købmand, at han ikke forsøger at overtale kunderne til at købe noget andet, når de efterspørger clogs.

Per Severinsen forstår overhovedet ikke at der er kunder, der vil gå i clogs.

- Clogs er ikke pæne på nogen som helst måde. De kan være rigtig praktiske for mange, men kønne, det er de altså ikke, siger Per Severinsen, mens han indrømmer, at han også selv har haft et par clogs for flere år siden.

Synger Elling sko på sidste vers?

Selvom Elling sko er en, for Per, stolt familievirksomhed, har børnene andre planer i livet. Og der er derfor ikke nogen af børnene, der vil overtage butikken. Og det kan Per trods alt godt forstå, for de lange arbejdsdage i butikken gør, at timelønnen i at sælge sko i Elling ikke er særlig høj. Per Severinsen tror derfor, at han bliver den sidste i familien, der sælger træsko i Elling.

- Det bliver sikkert vemodigt på det tidspunkt. Det må jeg tage som det kommer, siger skomanden fra Elling.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (Tirs 031224)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af tirsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder: