Tidligere landsholdsspiller til Vendsyssel
Foto: TV2/Nord
Skader og tilfældigheder åbner op for bemærkelsesværdigt comeback.
Vendsyssel Håndbold har en ambition om oprykning til landets bedste kvindelige håndboldrække, og nu får træner Lars Rasmussen og kompagni hjælp af den tidligere liga- og landsholdsspiller Lise Knudsen, der har sagt ja til at spille for Vendsyssel i sæsonens sidste kampe. Det skriver kanalfrederikshavn.dk.
- Vi er glade for at Lise vil hjælpe os i den kommende periode hvor der jo er mange kampe på programmet. Der er stadig en del spillere der er skadet og med Lises ankomst bliver der nu flere muligheder for trænerne og mulighed for at fordele ressourcerne på flere, siger direktør i Vendsyssel Håndbold Jan Hansen.
At der er kommet en aftale i stand mellem Lise Knudsen og Vendsyssel Håndbold skyldes ifølge Jan Larsen mest af alt tilfældigheder. Bagspilleren arbejder på Ingstrup Efterskole, og i den forbindelse hun med til et målvogterkursus, hvor målvogtere fra Vendsyssel deltog.
- Jeg var også til stede og "prikkede" til Lise, at vi godt kunne bruge hendes hjælp i foråret. Lise brugte julen til at tænke over tingene, og meldte tilbage her mellem jul og nytår at hun gerne ville hjælpe i de kampe hvor det er muligt, siger Jan Hansen.
Den tidligere blandet andet Aalborg DH-spiller valgte i 2012 at indstille karrieren, men da teamet fra Vendsyssel Håndbold tog kontakt, begyndte det igen at krible i fingrene.
- Jeg brugte julen til at tænke det igennem, for der vil være kampe, jeg ikke kan deltage i pga. arbejde. Men både Lars og Jan er helt afklarede med dette. De viste bare stor glæde og ydmyghed over, at jeg vil hjælpe dem i dette forår, så efter en gennemgang af planerne var det nemt at sige ja til at hjælpe pigerne og klubben, siger Lise Knudsen.