Syv indbrud i Onsild
Syv indbrud med samme fremgangsmåde tyder på, at en tyv huserer i Onsild. "Underboring" er anvendt ved samtlige tyverier.
Underboring
Der har tidligere været skrevet om den tyv, der p.t. huserer i den sydlige del af politikredsen, der anvender fremgangsmåden "underboring" ved sine indbrud.
Han har igen været på spil.
Nr. Onsild boret
Der ses flere indbrud anmeldt i Nr. Onsild. Fælles for disse indbrud er den nævnte fremgangsmåde. Tyven borer et mindre hul på ca. 6 mm på vinduesrammen eller terrassedøren. Via dette hul kan der åbnes til huset.
Tyverierne sker om natten, folk sover typisk i huset.
Tyverierne:
1) Villa på Rævebakken i Nr. Onsild. Indbrud begået natten mellem søndag og mandag. Hul boret på terrassedøren. I huset blev der stjålet: bærbar computer, taske med dankort m.m.
2) Villa på Nr. Onsildvej. Indbrud begået samme nat. Hul boret på terrassedøren. I huset blev der bl.a. stjålet en tegnebog.
3) Villa på Præstemarken i Nr. Onsild. Indbrud begået samme nat. Her kom tyven ind via et vindue på klem.
I huset blev der stjålet: tegnebog, kontanter og hævekort.
4) Ejendom på Søagervej i Sdr. Onsild. Indbrud begået samme nat. Hul boret på havedør. I huset blev der stjålet tegnebøger og kontanter.
5) Villa på Karlbyvej i Nr. Onsild. Indbrud begået samme nat. Hul boret på terrassedør. Her gøede en hund og der blev intet stjålet.
6) Villa på Præstemarken i Nr. Onsild. Indbrud begået samme nat. Hul boret på vinduesrammen. I huset blev der stjålet tegnebog med kontanter og diverse papirer.
7) Villa på Bymosen i Nr. Onsild. Indbrud begået samme nat. Tyven kom ind på ukendt måde. I huset blev der stjålet kontanter, diverse kort Dankort, benzinkort og sygesikring.