Svigt i sag om barnedrab
Den 20-årige kvinde, der nu er sigtet for at have kvalt sit barn, havde selv søgt hjælp.
Ifølge TV2/Nords oplysninger, så søgte den 20-årige kvinde ved flere lejligheder hjælp. Her er et forløb over sagen:
Onsdag den 6. februar bliver drengen født. Ifølge TV2's oplysninger så får hun det efterfølgende psykisk dårligt. Mandagen den 11. februar får hun besøg af en sundhedsplejeske. Tre dage efter, torsdag den 14. februar tager den 20-årige mor selv kontakt til skadestuen i Hjørring, der sender hende videre til Center for Selvmordsforebyggelse i Aalborg. Besøget på skadestuen er bekræftet af flere uafhængige kilder. Også at de sender hende videre. Moren bliver sendt hjem fra Center for Selvmordsforebyggelse i Aalborg, erfarer TV2/Nord.
Dagen efter sker det tragiske drab. I løbet af formiddagen har moren besøg af sundhedsplejerske i eget hjem og er hos egen læge, fordi hun ikke har det godt.
Klokken 14.11 går alarmen, da faren kommer hjem og finder sin døde søn, og kæreste der har forsøgt at begå selvmord.