Kort Nyt

Stormen Pia kommer til at være særlig slem tre steder i Nordjylland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når stormen Pia i morgen går i land, forventer Nordjyllands Beredskab, at vandstanden især vil spille en stor rolle for Aalborg by, Hals og Mariagerfjord.

Allerede nu er der stigende aktivitet på Nordjyllands Beredskabs vagtcentrel.

Det fortæller beredskabschef Lars Bjørndal, der er beredskabschef

- Vi har ekstra personale på vagt, og så pudser vi det grej, vi har, siger han. 

Men beredskabschefen trøster sig med, at varslet for vandstanden er 10 centimeter mindre, end det var i går. Omvendt, så er varslet for vindstødene blevet opjusteret. 

Her til morgen varslede TV 2 Vejret vindstød af orkanstyrke.

- Vi har bedt kommunerne om at sktivere planer i forhold til de urdfordringer, de kan have i forhold til den forhøjede vandstand, siger Lars Bjørndal.

I følge TV 2 Vejret forventes vandstanden at toppe mellem 130 og 160 centimeter over dagligt vande.

Dette gælder primært Limfjorden, Djursland samt det sydlige Kattegat, Storebælt og Smålandsfarvandet.

Disse vandstandsstigninger svarer nogenlunde til vandstanden under stormen Malik i slutningen af januar 2022.

Dengang nåede vandstanden 130 til 160 centimeter over normal vandstand, da den var højest.

Vandstandsprognose fredag.

Marked præsenterer millionoverskud

Godt vejr trak mange af huse og fik over 100.000 gæster til at besøge årets udgave af Store Brønderslev Marked. Det kan aflæses på bundlinjen, hvor markedet kan præsentere et overskud på 1.907.000 kroner.

Det offentliggjorde formanden for Store Brønderslev Marked, Carsten Overgaard, onsdag aften på generalforsamlingen i markedsforeningen.

Overskuddet, som fordeles mellem en række foreninger, er det næststørste i markedets historie - kun overgået af 2022, hvor overskuddet lød på over to millioner kroner.

Værk af kendt skagensmaler kommer på auktion

Det vil helt sikkert være en populær julegave for en kunstelsker, men du skal have de store sedler frem, hvis du vil sikre dig P.S. Krøyer-maleriet 'Fru Marie Krøyer i Haven paa Skagen', når det kommer på auktion i begyndelsen af december.

Auktionshuset Bruun Rasmussen, som får maleriet fra 1892 under hammeren, forventer, at salgsprisen ender på mellem fire og seks millioner kroner.

Det oplyser auktionshuset i en pressemeddelelse.

Indsamling fra modeltog sætter rekord

Der er blevet samlet næsten 30.000 kroner ind til velgørenhed ved modeljernbanen på Aalborg Banegård. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

I år er overskuddet på 29.624 kroner, som deles ligeligt mellem organisationerne Børns Voksenvenner og International Church. Rekorden fra sidste år på 28.000 kroner er dermed blevet slået.

- I DSB har vi en årelang tradition for at donere overskuddet fra modeljernbanen til velgørende formål. Overgangen til kontaktløs kortbetaling har gjort det lettere at bidrage, især i en tid hvor færre bruger kontanter. Det glæder os, at vi i år kan præsentere et flot overskud. Det er noget, som vi i DSB er meget glade for og stolte af, siger Per Ubbe Vestergaard, som er chef for DSB Stationsservice.

For sidste gang har internat fået hunde fra dette sted

Fem hunde af racen dansk/svensk gårdhund er blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland.

Flere gange har Dyrenes Beskyttelse hjulpet de tidligere ejere, når ansvaret for deres dyr har været for stort, men nu er det slut.

Den tidligere ejer er nemlig kommet på plejehjem, og vil derfor ikke være i stand til at anskaffe sig flere dyr.

De fem hunde er to voksne og tre hvalpe på 18 uger. De er i fysisk god stand, søde og omgængelige men skal have noget miljøtræning - de har nemlig kun boet i en kostald og haft meget begrænset menneskekontakt.

Kommune mener ikke, de har lavet fejl - 50 boliger vil få sundhedsskadelig støj

Aalborg Kommune har tidligere givet Vejdirektoratet skylden for, at 50 boliger bliver ramt af sundhedsskadelig støj. Nu afslører notat, at kommunen blev advaret.

50 boliger står til at få sundhedsskadelig støj, når motorvejen til Limfjordsforbindelsen står færdig.

Alligevel fastholder rådmanden, at kommunen intet har gjort galt.

- Nej, jeg ved ikke hvilken data, der har været tilgængelig dengang. Men det er klart, at vores myndighed har vurderet, at der ikke var en konflikt i det, og så er man blevet klogere undervejs, siger Jan Nymark Rose Thaysen.

Rådmanden håber nu, at staten vil hjælpe med at afskærme boligerne i det nybyggede boligområde.