Stine Rex skal løbe 486 kilometer på 72 timer: - Det bliver forfærdeligt
Foto: Jeppe Krogager
Stine Rex skal løbe den samme rundstrækning på 1,4 kilometer i tre døgn.
Den nordjyske ekstremløber Stine Rex vil ved et velgørenhedsløb forsøge at slå verdensrekorden i ultraløb.
486 kilometer på 72 timer.
Så mange kilometer skal den nordjyske ekstremløber Stine Rex mindst løbe for at slå verdensrekorden i ultraløb.
Og det er et mål, hun satser hårdt på at slå.
- Det bliver sindssygt. Jeg håber på, det går godt, siger Stine Rex.
Selvom kilometerne er mange, så er det ikke mange udsigter, Stine Rex kan se frem til at nyde i forbindelse med løbet. Hun skal nemlig løbe den samme rundstrækning omkring søen ved TV2 Nord, der er 1,4 kilometer lang, igen og igen.
- Det bliver forfærdeligt, griner Stine Rex og fortsætter:
- Men jeg har hele tiden in mente, at jeg engang har løbet 48 timer på et løbebånd.
For at slå verdensrekorden på 486 kilometer på de tre døgn skal hun løbe cirka 350 runder omkring søen.
Samler penge ind til Skyggebørn
Stine Rex skal med løbet samle penge ind til organisationen Skyggebørn, som hun er ambassadør for.
Skyggebørn er samtalegrupper for børn og unge i sorg, som har mistet én, der står dem nær eller har kronisk eller livstruende sygdom tæt inde på livet.
- Nu har jeg mødt nogle af børnene, og så tænkte jeg, at det her kan jeg gøre for at hjælpe dem. Det er noget, jeg altid har drømt om.
Under rekordforsøget opfordrer Stine Rex derfor til, at man støtter Skyggebørn ved at komme og løbe med eller ved at sende et beløb via MobilePay.
Det koster 100 kroner at deltage i løbet, der bliver livestreamet på TV2 Nord.
Løbet foregår fra den 17. til den 20. august. Du kan tilmelde dig her.
Forventer to timers søvn
Når Stine Rex om en måneds tid snørrer løbeskoene og sætter af til start, håber hun, at det bliver med stor opbakning ved søen ved TV2 Nord.
- Jeg håber, det bliver en megafest. Det betyder meget, for vi skal holde os kørende hele tiden.
Hidtil er 41 timer det længste, hun har løbet i ét stræk uden pauser.
- Jeg kommer nok kun til at sove to timer, hvis jeg skal nå målet, siger Stine Rex, hvis helt store drøm er at nå at løbe 500 kilometer på de tre døgn.
- Den sidste dag bliver sindssyg hård. Jeg håber på, det kommer til at gå godt, og at vi slår en masse rekorder, siger Stine Rex.
Den nordjyske ultraløber får også selskab af Peter Torjussen, der går efter at slå den nordiske rekord for mænd på 485 kilometers løb på 72 timer.
Desuden går 10 cykelryttere med Rune og Karin Kath i spidsen efter at slå Guinnessrekorden på den længste spinningstime med samme instruktør på 31 timer.
Sidst men ikke mindst giver Jumping Fitness-instruktør Ditte Hesselborg den gas på trampolin i forsøget på at slå Danmarksrekorden, som for nuværende er på 12 timer.
Se hele programmet her 17. - 20. august
Alle dage:
Kom selv og løb med i de minutter/timer/kilometer du har lyst til – samme rute og på samme tidspunkt som Stine Rex. Tilmeldingsgebyret på 100 kroner som går udelukkende til foreningen Skyggebørn. Tilmeld dig her.
Der er gratis slush Ice til alle, der løber med
Torsdag
Klokken 9.00 – 10.00:
Gratis Kaffe og rundstykker
Gratis Juice og boller til børn (Skyggebørn)
Klokken 10.00:
Stine Rex starter verdensrekordforsøg 486 km. på 72 timer
Peter Torjussen starter nordisk-rekordforsøg 485 km. på 72 timer
Borgmester Mogens Gade skyder løbet i gang
Club Nord Lars varmer folk op så starten bliver festlig.
Klokken 16.30 – 20.00:
Foodtrucks på pladsen omkring mål (Norhvin med is, kaffe og kage, Mortensen Madvogn med porchetta burger, pommes frites, sodavand og Hanstholm Fish & Chips)
Klokken 17.00:
Torben Keller starter verdensrekordforsøg i at gå baglæns - 153,52 km på 24 timer
Klokken 18.00 – 18.15:
Stand Up med Jonathan Christensen, kendt fra TV2 Nords program ”Stand Up med tourettes”.
Efter sin optræden løber Jonathan en runde med Stine Rex.
Klokken 18.30 – 19.15:
Iconic Cheerleaders fra Aalborg optræder.
Klokken 19.30:
Rødder & Vinger optræder med deres ildshow
Fredag
Klokken 12.00:
Rune Kath starter Guinness rekordforsøg i længste spinningtime med samme instruktør - målet er over 32 timer.
Tilmeld dig her.
Klokken 14.00:
Aalborgs borgmester Lasse Frimand løber med Stine Rex
Klokken 16.00 – 20.30:
Jacob ”Pimp” Winneche – Counter-strike-spiller/kommentator og CSGO ekspert med egen Twitch.tv-kanal med 490.800 følgere, kører to timer på Bodybike for at støtte op om ”Længste spinningtime”-rekordforsøget.
Klokken 16.30 – 21.00:
Foodtrucks på pladsen omkring mål (Norhvin med is, kaffe og kage, Mortensen Madvogn med porchetta burger, pommes frites, sodavand og Hanstholm Fish & Chips)
Hoppeborg.
Klokken 17.00:
Torben Keller slutter verdensrekordforsøg i at gå baglæns.
Klokken circa 19.30:
Zjakalen underholder og løber herefter med Stine Rex.
Lørdag
Klokken 07.00:
Ditte Leere Hesselborg starter danmarksrekordforsøg på trampolin - målet er 13 timer.
Klokken 09.30:
Christina og Kamilla Juhl kommer og løber halvmarathon med Stine
Klokken 10.00:
Jumping fitness ved søen – alle kan deltage, tilmeldingsgebyret på 100 kroner for en time går til Skyggebørn.
Der er også hold klokken 16, 17, 18 og 19 - tilmeld dig her.
Klokken 11.00 – 12.00:
Klovneløb med gratis soft Ice til deltagerne fra Rya Is.
Der er lodtrækning om gevinster efter løbet, og Club Nord Lars varmer folk op så starten bliver festlig.
Klokken 11.00 – 14.00:
Troopers For Charity (Star Wars look-a-likes)
Klokken 11.30 – 21.00:
Foodtrucks på pladsen omkring mål (Norhvin med is, kaffe og kage, Mortensen Madvogn med porchetta burger, pommes frites, sodavand og Hanstholm Fish & Chips)
Hoppeborg
Klokken 11.50 – 13.50:
Ejer af Luksusbaby, Morten G. Kjær kører to timer på Bodybike for at støtte op om ”Længste spinningtime”-rekordforsøget.
Klokken 16.30 – 20.00:
Spark Dæk event - Sportsvogne, amerikanerbiler og gamle veteranbiler.
Klokken 20.00:
Ditte Leere Hesselborg slutter Danmarksrekordforsøg på Trampolin.
Rune Kath slutter Guinness rekordforsøg i længste spinningtime med samme instruktør.
Søndag
Klokken 9.00 – 10.00:
Mulighed for at købe kaffe og rundstykker
Egern & Pindsvin fra Fårup Sommerland kommer og løber med Stine Rex.
Klokken 10.00:
Stine Rex slutter verdens-rekordforsøg 486 km. på 72 timer
Peter Torjussen slutter nordisk-rekordforsøg 485 km. på 72 timer