Socialdemokratisk regionsformand ser frem til det nye regeringssamarbejde
Mens Venstes bagland kritiserer Jakob Ellemann-Jensen for at gå i regering med specielt Socialdemokratiet, er der anderledes positivitet at spore hos Socialdemokratiets regionsformand i Nordjylland.
På forstanderkontoret på Hørby Efterskole sidder en af de få udvalgte, der før pressemødet allerede vidste, hvad der stod i regeringsgrundlaget.
Mogens Vestergård Pedersen er udover sit job som efterskoleforstander også regionsformand for Socialdemokratiet i Nordjylland. Og han mener, at det er et omfattende men dog spændende projekt, man har kastet sig ud i, med den nye regering.
- Hvis man formår at holde fast i det arbejdsfællesskab, som der tales om på pressemødet, så er der også grundlag for, at man kan lave noget politik, der kan holde længere end til bare den næste regering, siger han.
Kompromisernes kunst
Regionsformanden understreger, at der skal kompromiser til, når tre så forskellige partier finder sammen i en ny regering.
- Selvfølgelig er det kompromisernes kunst at få det her til at hænge sammen, siger Mogens Vestergaard Pedersen og fortsætter:
- Det vigtigste er, at det er en grundlæggende forståelse fra alle de tre partier, og ikke mindst alle partiernes bagland, som nu indgår i det her regeringssamarbejde, at man selvfølgelig ikke kan få den rene vare lige efter partiprogrammet.
HER ER ALLE HOVEDPUNKTERNE I REGERINGSGRUNDLAGET
Højere løn til offentligt ansatte
Regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med ekstraordinær ramme til løn og arbejdsvilkår. En milliard kroner i 2024. Stigende til samlet tre milliarder frem mod 2030.
Pengene skal findes ved at spare på bureaukrati i kommuner og regioner. Til gengæld skal arbejdstager blandt andet have færre muligheder for at gå på deltid.
Øget arbejdsudbud
Regeringen vil i denne valgperiode træffe beslutninger, der øger den strukturelle beskæftigelse med 45.000 fuldtidspersoner frem mod 2030.
Akutpakke skal nedbringe ventelisterne
En akutplan skal stabilisere og styrke sygehusene på den korte bane, herunder robustgøre akutmodtagelserne og afvikle ventelister. Der prioriteres 0,2 milliarder kroner i 2022, 0,8 milliarder i 2023 og en milliard i 2024.
Kandidatuddannelser forkortes
Regeringen vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige kandidatuddannelser. Med omlægningen skal kvaliteten af undervisningen desuden løftes gennem mere undervisning, mindre hold og bedre vejledning.
Regeringen vil foreslå, at det på videregående uddannelser fremover kun bliver muligt at modtage SU til normeret tid. Der skal være en maksimal SU-klipramme på 58 klip. I dag er den 70 klip.
Jobcentrene nedlægges
Regering vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen så udgifterne hertil reduceres med tre milliardr kroner i 2030.
Det skal blandt andet ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommuner fri af statslige proceskrav, så de i højere grad har frihed til at organisere beskæftigelsesindsatsen.
A-kasser og private aktører skal spille en større rolle i indsatsen for dem, der kun i korte perioder står uden arbejde. Den øvrige beskæftigelsesindsats skal i højere grad prioritere de borgere, der har større udfordringer med at finde et job.
Omorganisering af sundhedsvæsnet
Regeringen vil nedsætte en strukturkommission, der skal se på den fremtidig organisering af sundhedsvæsnet, så uligheden mindskes geografisk, socialt og fagligt. Derudover skal den sikre en bedre arbejdsdeling imellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen.
Topskatten sænkes med ny reform
Regeringen vil øge lønmodtagernes rådighedsbeløb med en skattereform, som den vil afsætte fem milliarder kroner til. Det betyder blandt andet:
Beskæftigelsesfradraget skal forhøjes.
Det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere skal forhøjes.
Topskattesatsen skal nedsættes med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Topskattesatsen forhøjes med 5 procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner før arbejdsmarkedsbidrag. Dermed reduceres provenuet fra topskat med 0,7 milliarder kroner.
Udgifterne til Forsvaret øges hurtigere
Regeringen vil fremrykke investeringerne i Forsvaret, så Danmark hurtigere kan efterleve NATO’s krav,I Det Nationale Kompromis var det aftalt at øge forsvarsudgifterne til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033. Det vil regeringen fremrykke, så målet nås i 2030.
Undersøgelse af FE-sagen
Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission, der skal undersøge beslutningen om at hjemsende ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste. Kommissionen skal undersøge, om der blev varetaget usaglige hensyn ved hjemsendelserne.
Kilde: Regeringsgrundlag 2022
For eksempel er topskattelettelserne ikke socialdemokratisk politik, men Mogens Vestergård Pedersen mener, at det er et godt eksempel på de kompromiser, man er nødt til at indgå.
- Topskattelettelserne er i hvert fald ikke groet i vores baghave, der er der ingen tvivl om, men til gengæld kommer der en top-top-skat, eller en millionærskat om man vil, så man giver noget, og man får noget i sådan et samarbejde, siger Mogens Vestergård Pedersen.
Stabilt regeringssamarbejde
Selvom der var et rødt flertal efter valget, tror regionsformanden ikke på, at det havde været sikkert at danne regering på baggrund af det.
- Det ville være for usikkert. Det er det bedst mulige, hvis man kan samle et flertal på begge sider af den traditionelle midte. Hvis man kigger på måden, Folketinget er blevet sat sammen på, så tror jeg, at det er her, man kan lave et stabilt regeringssamarbejde, siger Mogens Vestergård Pedersen.
Gør det ikke bare en lille smule ondt at skulle arbejde så tæt sammen med tidligere ærkerivaler som netop Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen?
- Det er klart, at der er blevet stået ultimativt på nogle ting, og vi er hver især gået til valg på noget ofte vidt forskelligt, men jeg synes ikke, at det gør det resultat, man er noget frem, mindre, selvom de tre partiledere ville noget andet før valget, siger han.