'Snestorm' kommer krybende sydfra: 10-15 centimeter sne på E45
Det, der både kommer til at føles og ligne en snestorm, kommer ligeså stille krybende sydfra.
På E45 nord for Hobro ligger der i øjeblikket 10-15 centimeter sne på motorvejen, og der bliver skabt snedriver.
Det oplyser Nordjyllands politi.
Det glatte føre var medvirkende til, at en personbil tidligere i dag skred ud og ramte autoværnet i midten i et solouheld.
Derfor var højre vognbane spærret mellem Senhøj og afkørsel 33 Haverslev spærret i godt en time.
Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med uheldet.
Derfor har politiet været ude at advare om, at der sner flere steder syd for Aalborg og at motorvejen derfor kan være glat.
I følge TV2 Vejret rykker snevejret i øjeblikket langsomt mod nord, og det er især senere i aften og i nat, at snefaldet for alvor breder sig over Nordjylland.
I Midtjylland, Fyn og på Sydvestsjælland er intensiteten i snefaldet i øjeblikket hvad der svarer til 20 centimeter sne i timen, skriver TV2 Vejret.
Det forventes, at der vil sne i Nordjylland indtil middagstid lørdag.
TV2 Vejret har varslet snestorm i Nordjylland, fordi der vil falde 10-15 centimeter sne. Lidt mere konservative er DMI, der melder om snestormslignende tilstande i landsdelen, men dog ikke regulær snestorm.
Du kan følge med i TV2 Vejrets liveblog her.