Kort Nyt

Sneen vender retur og giver problemer i trafikken: Så meget falder der natten til tirsdag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Du kan lige så godt forberede dig.

Sneen kommer nemlig igen, og det kan give trafikale problemer. 

- Natten til tirsdag kommer der sne, udbredt sne til Nordjylland, lyder det fra vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut Lisette Grenbom. 

- Mit bedste bud er mellem 5 og 15 centimeter sne, og det kan give trafikale problemer hele næste uge, tilføjer hun yderligere og kaldet det for en pæn mængde sne.

Sneen vil især falde omkring Limfjorden og nord herfor. Lisette siger dog, at det er uklart, hvor sneen præcist vil falde, men der vil være mulighed for at vågne op til et landskab dækket i hvidt flere steder.

Onsdag vil der være små lokale snebyger ujævnt fordelt, før der vil falde endnu mere sne, når weekenden banker på. 

- Fredag rammer et ret stort sneområde hele landet, og der vil samtidig være en del vind. 

- Og vind og sne er jo en dårlig kombination, så det vil give mærkbare og endnu flere trafikale problemer, lyder det fra DMI's Lisette Grenbom. 

VIDEO: Disse mængder sne, som der var i Hobro i midten af januer, er der trods alt ikke i vente denne gang:

Kommer med opråb til bilister: Isglatte veje flere steder i Nordjylland

Lørdag formiddag beretter Vejdirektoratet om pletvis isglatte veje flere steder i Nordjylland.

Det er særligt Hjørring-, Frederikshavn- , Thisted-, Aalborg- og Mariagerfjord Kommune, som der er tale om.

Vintervejret fortsætter også ind i weekenden, hvor der forventes byger, og hvor der fortsat vil være koldt, med temperaturer omkring eller under frysepunktet. Det betyder risiko for sne- og isglatte veje i hele landet.

'Vær derfor opmærksom, hvis du skal ud at køre, og orientér dig om vejret og trafiksituationen på forhånd og kør efter forholdene,' opfordrer Vejdirektoratet.

Husk det nu: Motorvejstilkørsel spærres i weekenden

I en del af denne weekend er det ikke muligt at benytte Kridtsvinget både til og fra motorvej E45.

Årsagen er, at stibroen over Kridtsvinget tæt på Limfjordstunnelen skal fjernes.

Det fortæller Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Nedrivningen af stibroen foregår i dagtimerne lørdag 23. november, men arbejdet betyder, at til- og frakørsel 23 Aalborg N på E45 lukker fra omkring klokken 6 lørdag morgen. Arbejdet forventes færdigt søndag morgen klokken 6, hvor til- og frakørslen igen åbner.

Anderledes biljagt: Kvinde jagtet gennem byen af taxa

Klokken 0.52 natten til lørdag forgik der en anderledes biljagt i Aalborgs gader.

Her jagtede en taxa nemlig en 40-årig kvinde, efter kvinden havde kørt op bag i taxaen på Vesterbo og efterfølgende var stukket af.

- Taxaen følger efter hende til de ender i Egholmsgade, der er en lukket vej. Her kan han så holde hende, mens han ringer til os, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Da politiet ankommer, kan de se, at kvinden er fuld. Hun nægter desuden at give sit navn og fødselsdato til politiet.

- Hun blev anholdt og har sovet rusen ud på politigården, men hun er løsladt nu, forklarer vagtchefen.

Kvinden er sigtet for spirituskørsel, for at nægte at udgive oplysninger, som man har pligt til at oplyse til politiet, og for at stikke af fra ulykken.

Center ikke på finansloven - risikerer at lukke

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

Mette Frederiksen modtager kongelig orden

Statsminister Mette Frederiksen (S) har fredag modtaget en orden fra Kongehuset. Det skriver nordjyden på Instagram.

- Jeg er derfor nu udnævnt til Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen. Det er første gang, en socialdemokratisk statsminister modtager en orden, skriver Mette Frederiksen i sit opslag.