Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Slanger, linedance og rollespil: Tag med på hobbyjagt i Nordjylland

Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Mette Kristensen kommer helt tæt på slanger i programmet Hobbyjagten.

I seks programmer tager TV2 Nord på besøg hos nordjyder med lidt anderledes fritidsinteresser.

De nordjyske skove vrimler med løbere og mountainbikere, og ved kysterne finder flere og flere surfboardet frem og kaster sig ud i en omgang stand up paddling.

Men der findes også masser af andre hobbyer end dem, man sådan lige får øje på. I programserien ”Hobbyjagten”, tager TV2 Nords journalist, Mette Kristensen, i seks programmer på besøg hos nordjyder, som har fritidsinteresser og hobbyer, der er lidt anderledes. Mette er normalt en ivrig løber og holder også af at hoppe i friluftskluns og vandrestøvler og tage ud i naturen. I serien bliver hun udfordret med seks forskellige fritidsinteresser, som hun aldrig har prøvet kræfter med før.

Slanger er ikke kæledyr
Hobbyjagten tager blandt andet Mette en tur til Aars, hvor Peter Løve Mark bor med sin familie og omkring 50 slanger. Peter fik sin første sumpskildpadde som 5-årig, og derfra tog interessen for krybdyr fart.

Som 14-årig fik han sin første slange, og det blev hurtigt til flere. På et tidspunkt havde han 300 slanger, men i dag er han nede på omkring 50. Peter avler og sælger slanger, og han tager også til arrangementer, hvor han fortæller om slangerne og viser dem frem, ligesom flere af hans slanger har medvirket i reklamefilm og musikvideoer.

- Det at have slanger er jo ikke som at have kæledyr. Det er noget man kigger på og samler på, og noget, man er fascineret af. Jeg oplever, at flere og flere familier vil have en slange som et fælles projekt, og faktisk er det et godt dyr, hvis man har børn, fordi børn ofte mister interessen for et kæledyr, og slangen vil faktisk helst have så lidt opmærksomhed som muligt, fortæller Peter Løve Mark.

Det krævede lidt tilløb, men den store slange kommer ud af buret. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Under besøget hos Peter Løve Mark, bliver Mette Kristensen sat på rengøringstjansen. Først skal der gøres rent ved ungerne, og det går sådan set fint, indtil en af en bittesmå slanger hvæser, og dagens slangepraktikant lige må tag sig mod til en ekstra gang, inden slangen bliver løftet ud af sin kasse.

Og en af de lidt større slanger skal have gjort rent, og så skal den have lidt hjælp til at få fjernet lidt af den ham, den er ved at skifte.

Peter Løve Mark med en af de slanger, som Mette skla have fingrene i. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Find indre ro med skydning
Mette skal også prøve kræfter med pistolskydning – en disciplin, som umiddelbart lyder actionpræget, men som viser sig at have et stort element af ro og koncentration.

- Skydning er min form for meditation. Det er her, jeg går helt ind i mig selv. Skydning er slet ikke som man ser det på film. Det er faktisk det diametralt modsatte, siger Claus Rittig, som er Mettes instruktør i programmet.

Claus Rittig er instruktør i Aalborg Skyttekreds, og han er selv en ivrig skytte. Han konkurrerer primært i IPSC, som er en disciplin, hvor man på tid skal gennemføre en bane – og selvfølgelig ramme samtlige mål.

Måske et naturtalent? I hvert fald bliver skiven da ramt et par gange. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

I programmet tager Claus Mette med på skydebanen, hvor hun først skal prøve kræfter med en kaliber22-pistol og dernæst en lidt kraftigere revolver.

Efter nogenlunde succes bliver sværhedsgraden hævet, når Claus introducerer Mette til 9mm-pistolen, som er noget kraftigere, og samtidig bliver udfordringen at ramme mål, der bevæger sig.

Det bliver ekstra svært, når der skal skydes med en af de større kalibre. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Linedance...uden cowboyhat
Der er også linedance på programmet, når Mette besøger danseklubben Dusty Boots i Støvring. Her er det Charlotte Larsen, der tager imod. Hun er instruktør på alle klubbens hold og giver Mette et lynkursus i de mest basale trin, inden klubbens begynderhold dukker op til deres danselektion.

Det er lige med at finde balancen, når der skal dances linedance. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Det viser sig, at der ikke er meget cowboyhat og – støvler over linedancerne i Støvring. Det er helt almindelige mænd og kvinder, som et par gange om ugen mødes for at hygge sig, danse til god musik og få en smule sved på panden.

- Nogle har cowboystøvler på, fordi deres fødder har det bedst i dem. Jeg har det bedst i almindelige dansesko, og man kan også danse i sportssko. Det vigtigste er, at man har lyst til at danse, og at man har lyst til det sammenhold, der er omkring det, forklarer Charlotte Larsen.

Så går det ellers løs på dansegulvet til fuld musik og med hele holdet, og det viser sig, at det der med linedance faktisk er en sport, der er til at gå til – selv om Mette også formår at falde helt ud af rytmen et par gange.

Det gode humør smitter hos Dusty Boots i Støvring. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Vampyrspil og malerkunst
I Nørresundby tager rollespilsforeningen TRoA imod Mette, og det er en helt ny verden, der åbner sig for hende, da hun får en forsmag på nogle af foreningens mange aktiviteter. Først går det løs med en brætspil, hvor nogle af de yngste medlemmer forsøger at lære Mette reglerne i et spil, hvor to vampyrklaner dyster mod hinanden.

Derefter skal der holdes en rolig hånd, når der skal males nogle af de små figurer, som bruges til figurrollespil, og endelig får Mette en lille smagsprøve på, hvad det vil sige at klæde sig ud og spille liverollespil, når der er fundet et noget specielt kostume frem. Men det viser sig også, at Mettes fordom om, at rollespil kun handler om at klæde sig ud som orker og troldmænd og slås med papsværd i skoven.

Det kræver en rolig hånd at male flotte figurer til rollespil. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

- Rollespil er en mulighed for at man kan prøve sig selv af og interagere med andre i forskellige scenarier. Det er meget socialt, og man lærer sig selv rigtig godt at kende. Det behøver ikke at være fantasy det hele, og som du kan se, er det meget forskellige ting, man kan lave, lige fra brætspil til liverollespil, fortæller Steffen Kanstrup, som selv er en mangeårig rollespiller og sørger for at guide Mette sikkert gennem aftenen hos TRoA.

Velkommen i dueslaget
Slanger er ikke de eneste dyr, Mette får mellem hænderne i serien. Der er også brevduer på programmet, når Bent Bøgh åbner døren til sit dueslag i Frederikshavn. I baghaven på villavejen i Bangsbo bor Bent Bøghs stoltheder – kapflyvningsduerne, som vinder ham masser af præmier ved flyvninger i ind- og udland.

Det er lidt uden for sæsonen, så det er mest vinterpleje, den står på, da Mette besøger Bent.  Duerne skal blandt andet fodres, og det er med en særligt nærende frøblanding, som hjælper duerne til at fælde og gro nye fjer, så de er klar til sommerens kapflyvninger.

Bent Bøgh viser Mette, hvordan man håndterer en brevdue. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Mette bliver også sat til at pakke duer i en kurv, som man ville gøre, hvis man skulle sende duerne af sted til kapflyvning, og så viser Bent Bøgh sit pralerum frem. Det er her, han har pokaler og præmier fra sit lange liv med brevduesporten.

- Det er jo det her, der holder mig i gang. Som ung dyrkede jeg sport på højt plan, og det kan jeg jo ikke nu som 72-årig, men med duerne får jeg konkurrencegenet tilfredsstillet. Nu er det bare mig, der er træneren og skal gøre alt rigtigt for at duerne præsterer optimalt, siger Bent Bøgh.

Ned i tempo med eksotiske blomster
Mens nogle får pulsen op af deres hobby, er det ren terapi for andre. Det er det i hvert fald for Helle Tønnesen, som bor i Vadum mellem Aalborg og Aabybro. Hun har omkring 300 orkideer, som hun passer og plejer dagligt.

I hendes særlige væksthus, hvor temperatur og luftfugtighed holdes helt perfekt døgnet rundt, året rundt, kan Helle smide al hverdagens stress, når hun går og nusser om blomsterne.

Der er ren idyl i væksthuset blandt Helle Tønnesens 300 orkideer. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Det begyndte for knap tyve år siden, hvor Helle Tønnesen fik sin første orkide. Siden greb det om sig, og er nu vokset til en kæmpe samling af mere eller mindre sjældne arter, som står i potter eller klatrer på træstykker.

Mette skal hjælpe med at vande og så er der også en ompotning på programmet. Det viser sig, at de umiddelbart så sarte blomster kan tåle lidt mere vold end hvad man lige tror, men Helle Tønnesen gør det også klart, at orkideer bestemt ikke er blomster, der bare lige passer sig selv.

- Det spændende og fascinerende ved orkideer er jo, at nogle af dem kun blomster en gang om året, og hvis man ikke har gjort alting rigtigt, så blomstrer de måske ikke det år. Det er en kæmpe glæde, når det lykkes, og lige nu har jeg faktisk en orkide, som blomstrer for første gang i to år, fortæller hun.

Der bliver pottet om, så orkideerne får frisk luft til rødderne. Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord

Helle Tønnesen medgiver, at det er en hobby, der kræver tålmodighed. Men det er bestemt ikke en ensom hobby, hvor man går alene med blomsterne. Helle er medlem af Nordjysk Orkideklub, som jævnligt mødes til en snak – orkidenørd til orkidenørd – og hvor man selvfølgelig har sine flotteste panter med for at prale lidt med sine bedrifter.

Du kan se alle seks afsnit af Hobbyjagten HER og finde ud af, om Mette falder for nogle af de seks hobbyer, hun bliver kastet ud i.


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.