Skoletandlægen kan se spor af snus hele vejen til klinikken: Så mange unge bruger nikotinprodukt
- Nikotinposer er ikke rigtig med på dagsordenen endnu, siger uforstående klinikleder.
- Vi kan se, det er et problem, siger klinikleder hos den kommunale tandpleje ved Gl. Hasseris Skole, Susanne Egtoft Nielsen.
- De unge ved ikke, hvor farligt det er, lyder det videre fra kliniklederen, der helt konkret og håndgribeligt kan se problemet hos ’naboen’, Gl. Hasseris Skole.
- Der ligger stadig snusposer rundt om på Gl. Hasseris Skole. Jeg vil godt vædde med, jeg kan gå direkte ud at finde 10.
Og hun har selv haft flere af eleverne i tandlægestolen.
Ikke kun et nordjysk fænomen
Det er Statens Institut for Folkesundhed, der i den nye rapporten §RØG igen-igen har kigget på unge mellem 15 og 29 års forhold til de giftige vaner.
Flere end hver tredje gør det – men det er ikke nødvendigvis, som da far og mor var barn og smøgen stod ud af kæften.
I stedet er det snus og e-cigeratter, der især er i fremdrift.
- En af dem vi taler med, siger det koster ham 1500 kroner om måneden, fortæller Sunsanne Egtoft Nielsen.
Mere præcist er det 34 procent af de unge i Nordjylland, der har fingrenee - og munden på – nikotinprodukter.
Effekten kan helt fysisk ses helt ned på folkeskoleniveau.
- Jeg vil påstå, at stiller jeg en 9.klasse op på en række, uden at vide hvem der bruger det, vil jeg kunne gætte dem. Simpelthen fordi slimhinden forandrer sig, og tandkødet oppe i folden får et andet udseende.
- Fordi det forgifter! uddyber hun.
Andelen af unge, der bruger mindst ét tobaks- eller nikotinprodukt:
Region Hovedstaden: 36%
Region Midtjylland: 33,7%
Region Nordjylland: 34%
Region Sjælland: 38,7%
Region Syddanmark: 34,4%
Landsgennemsnit:35,1%
Data er indsamlet i efteråret 2022.
KILDE: Rapporten §RØG – En undersøgelse af tobak, adfærd og regler, Statens Institut for Folkesundhed.
Undrer sig over, det ikke er del af undervisningen
Nogle af bivikrningerne er koncentrationsbesvær og nedsat hukommelse. Men effekten bliver først mærkbar over tid
- Det, som vi reagerer på, er, at det ikke er en egentlig del af sundhedsundervisningen. Nikotinposer er ikke rigtig med på dagsordenen endnu, lyder kliniklederens undren.
For hvordan skal de unge så vide, hvor farligt det er at proppe en pude med nikotin op i mundvigen?
- Det gør jo ikke noget ved lungerne, men ved hjernen, fortæller Susanne Egtoft Nielsen
I øjeblikket fortæller kliniklederen, at der ikke fra Kræftens Bekæmpelse eller andre undersøgelser er evidens for at sige snus er kræftfremkaldende.
Til gengæld nævner Susanne Egtoft Nielsen en otte år gammel svensk undersøgelse.
Her var der fem gange så mange mundkræftpatienter.