Sigtet for forsøg på manddrab
Foto: knivstikkeri hadsund
Den 33-årige mand, der sent mandag aften blev anholdt for at stikke en 40-årig mand i mave og hals, er sigtet for manddrab.
Den 33-årige blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvor sigtelsen lød på forsøg på manddrab. Manden blev varetægtsfængslet i fire uger frem til den 11. oktober. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Frank Liltorp.
Episoden fandt sted mandag aften. Her stak den 33-årige mand den 40-årige med en kniv i hals og mave. Det skete i et hus på vejen Burholt i det nordlige Hadsund. Hårdt såret var den lykkedes 40-årige mand at søge tilflugt hos en genbo, hvorefter politiet blev tilkaldt.
Den 40-årige blev straks bragt til Aalborg Sygehus, hvor han blev opereret. Natten igennem var manden i livsfare, men tirsdag blev han meldt udenfor livsfare.
Ifølge politiet kender offer og gerningsmand hinanden via den samme kvinde.
Ifølge bt.dk kan de to mænd være kvindens nuværende og tidligere kæreste.