Serritslevsagen: Anklageren er indigneret
Foto: Nils Sloth
Det er en harmdirrende og vred anklager som her mandag formiddag, gennemgår sin afsluttende procedure på 105 sider.
Anklager Michael Møller Hansen er her til formiddag gået i gang med sin procedure, og hans optræden står ifølge TV2/Nords reporter i kontrast til de foregående dage.
- Michael Møller Hansen er virkelig indigneret på børnenes vegne, fortæller Lisbet Christensen fra Retten i Hjørring.
Han fortalte, at han ikke kunne forstå i sin menneskelige hjerne, at nogen mennesker kunne være så afstumpet, men han er overbevist om, at alt hvad børnene har fortalt, er sket. Som anklager har det været ubærligt at høre på børnenes forklaringer.
Han beskriver forældrene som utroværdige. For eksempel har moderen ikke meldt sin mand - på trods af, at hun er kommet med forklaringer om, at hun er blevet voldtaget - selv efter, at de begge er blevet varetægtsfængslet.