Send dem tilbage: Kan give kvalme og voldsomt forhøjet blodtryk
Irritation af slimhinder, kvalme, opkastning og voldsomt forhøjet blodtryk, som i værste fald kan være livstruende.
Ja, det lyder ikke som en oplevelse, de fleste ønsker for dem selv eller deres værste fjende.
Derfor bliver et produkter, der kan forårsage netop dette tilbagekaldt af DanKonfekt ApS og en række mindre specialforretninger i hele landet.
Det drejer sig om Hot Chip Challenge, Lil Nitro - The World's hottest GUMMY BEAR - og Toe of satan challenge.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Produkterne er krydret med en af verdens stærkeste chilier, og derfor er indholdet af capsaicin meget højt.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du enten kasserer eller leverer produkterne tilbage til den butik, hvor de er købt.
Hvis dit barn har spist et af de tre produkter og viser akutte symptomer lige efter, kan du kontakte Giftlinjen.