Sejr til Marco Sørensen
Ved lørdagens løb på Spa Francorchamps i Belgien fik den nordjyske Formel 1 Aspirant, Marco Sørensen, sin første sejr i Formel Renault 3,5 World Series.
Den hurtige nordjyde startede fra en tredjeplads og hold sig stabilt bagved de to førende i første halvdel af løbet.
"Jeg havde god fart i bilen og behøvede ikke at presse på for at nå op til de førende, jeg besluttede mig for at forholde mig passiv og se til mens de forreste kæmpede", siger - Marco Sørensen.
Dette viste sig at være den rette beslutningen. Efter første halvdel af løbet satte nummer to, Sam Bird et angreb ind på den førende Kevin Magnussen, udfaldet gik dog i Marcos retning, da begge måtte fortsætte over bus-stop chikanen og dermed cutte banen. Marco Sørensen så sit snit til at overhale på vej ud af svinget og kunne efter hårdt pres overtage føringen og herefter udbyggede han sin føring og kom i mål to sekunder foran nummer to.
"Det er helt fantastisk, denne sejr er en af det største hidtil. Den betyder meget for mig og jeg kan kun takke mit team mange gange for at have leveret en så perfekt indsats, siger Marco Sørensen.
Imorgen starter Marco dagen ud med kvalifikation klokken 9:50. Løb to køres klokken 14:56.