Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se ræven fange mus: Den kolde vinter gør det svært for dyr og fugle at finde føde

Foto: Søren Skov

Frosten er kommet til Danmark. Skove og marker er blevet pudret med sne, og isen har lukket søer og vandløb. Det er flot at se på, men for dyr og fugle er frosten en barsk udfordring. Det bliver sværere at finde føde i naturen.

Oddere og ræve, der til hverdag er sky, bliver mere dagaktive og derfor mere synlige i naturen. Selv om det snart er forår, og det derfor burde være tid til, at de første trækfugle såsom viber og sanglærker ville ankomme i stort tal, er der nu mange fugle, der i stedet trækker mod syd for at flygte fra kulden.

Andre fugle som svaner og ænder samles ved våger i isen.

Odder ved Birkesø i Lille Vildmose. Foto: Søren Skov

Odderen bliver nemmere at se i frostvejr

Odderen er godt rustet til frostvejr. Den har ganske vist ikke et isolerende lag spæk under huden, sådan som sæler har det, men til gengæld har den en ekstraordinær varm pels, der samtidig afviser vand. Odderen er derfor ikke generet af kulden i sig selv, men når vandet fryser, er den nødt til at ændre vaner.

Til dagligt lever odderen skjult under vandoverfladen, men når isen lægger sig over søer og åer, må den opgive sin skjulte tilværelse,

I disse dage kan man derfor være heldig at se odderen fiske ved en våge i isen. Chancen er bedst morgen og aften, men da odderen har været fredet i mange år, er den blevet mere tillidsfuld, og kan af og til også ses midt på dagen.

En ung odder fisker ved en våge i isen i Nationalpark Thy

Førhen ville det være helt umuligt at se en odder så tæt på. Indtil 1967 blev odderen jaget hårdt for sin smukke pels skyld, og da der samtidig var mange, der druknede i fiskeruser, var odderen i 1980´erne tæt på at dø ud i Danmark. Dengang fandtes der kun en lille bestand i det nordvestlige Jylland.

Da det blev lovpligtigt for fiskere i odder-områder at have særlige stop-riste i fiskeruser, så odderen ikke kunne drukne i ruserne, vendte udviklingen.

I dag findes odderen igen i hele Jylland, og selv om den ikke er talrig, er den i Nordjylland er så almindelig, som den nu en gang kan blive, eftersom den har store territorier.

Odderen ses mest i ferskvand. Den lever både ved vandløb og søer, men den kan faktisk også leve i saltvand. Ved Vestkysten er bølgerne lidt for voldsomme, men ved både Limfjorden og langs Kattegatkysten kan man være heldig at se oddere.

Ræv i Lille Vildmose. Foto: Søren Skov

Ræven bruger sin fine hørelse

Modsæt odderen er ræven ganske almindelig i hele Nordjylland, men da den for meste er nataktiv, er den svær at se.

Så længe snedækket ikke er alt for tykt, kan den stadig fange mus uden problemer. Ræven lytter sig ganske enkelt frem til musene under sneen.

En ræv i Lille Vildmose er på jagt efter mus - og med stor succes.

For det meste er ræven tavs, men i januar-februar er det parringstid for ræve, og derfor kan man lige nu være heldig at høre den om natten.

Svaner kan sulte i lang tid

Når frosten bider, samles ænder og svaner ved våger i isen.

En sund svane i god foderstand kan tåle at sulte i tre måneder. Når sne og is hindrer svanerne i at finde mad, er der derfor mange svaner, der ganske enkelt lægger sig oven på isen, stikker hovedet under vingerne og sover den kolde tid væk, mens de venter på foråret.

Men for svaner i dårlig foderstand, kan frostvejr betyde sult og død.

Ved Birkesø i Lille Vildmose har en sangsvane allerede måtte opgive kampen mod sult og kulde og ligger død i vandet.

De døde svaner går ikke til spilde - de vil indgå i naturens kredsløb.

Ved Tofte Sø i Lille Vildmose har en ræv fundet en anden død svane på isen. Svanen er stor, men med møje og besvær får ræven den døde svane trukket ind mod land, så den kan æde kadaveret i ro og mag.

Is kan give stor dødelighed hos isfugle

Kulden kan også blive kritisk for den farvestrålende isfugl, der er blevet kaldt Danmarks flotteste fugl.

I sommerhalvåret lever isfuglen ved ferskvand i form af søer og åer inde i landet, men efter ynglesæsonen spreder fuglene sig ud og kan derfor også ses ved saltvand - især ved havne og fjorde, hvor der er roligt vand. Her finder den et godt udsigtspunkt, hvor den kan holde øje med småfisk og rejer i vandet nedenunder.

Isfugl, Skansehavnen ved Frederikshavn. Isfuglen er helt afhængig af åbent vand, hvor den kan fange småfisk og rejer. Foto: Søren Skov

Når det bliver sne og frost, vil isfuglene til at starte med blive koncentreret ved vandløb med stærk strøm, der ikke fryser til. Også rolige havne og fjorde med saltvand opsøges af isfuglene.

I typisk dansk vintervejr, hvor en frostperiode kun varer få dage, kan isen derfor give bedre muligheder for at se de smukke isfugle, men i langvarige frostperioder som nu, vil mange isfugle dø af sult og kulde, da de ikke kan fiske, når vandet ved vandløb, søer og rolige havne fryser til is.

Danmark og Sydsverige er på nordgrænsen for isfuglens udbredelse i Europa. Isfugle er for det meste standfugle og trækker derfor ikke bort om vinteren. Længere mod nord er vintrene så strenge, at dødeligheden for stor til isfuglene, men herhjemme går det normalt lige an.

Om sommeren kan et par isfugle få to til tre kuld unger. Selv om der er mange isfugle, der vil fryse ihjel, hvis den hårde frost varer måneden ud, kan isfuglene derfor kompensere for den høje dødelighed efter et par år med milde vintre.

Lige ved Skansehavnen i Frederikshavn. Nogle få dage med is og sne er ikke et problem for isfuglene, men lange frostperioder vil føre til, at mange isfugle ikke kan finde åbent vand og derfor sulter ihjel.

Lokalt legende-par får plads opkaldt efter sig

Foto: Søren Konnerup / Brønderslevhallen

Erik blev 90 år fredag, og lørdag blev han og konen Else æret hyldet.

Erik og Else blev er elsket i Brønderslev, og lørdag fik de derfor en fortjent hyldest. Parkeringspladsen foran Brønderslevhallen blev nemlig navngivet efter dem.

Og for at forstå hvorfor, skal vi skrue tiden 57 år tilbage.

- I 1967 får vi indviet vores nye hal, og Erik og Else bliver ansat som det første inspektørpar, starter den tidligere håndboldspiller i Brønderslev og ophavsmand for lørdagens begivenhed Jørgen Bach ud med at sige.

- Alt foreningsliv om vinteren er småtterier rundt omkring på skoler og i gymnastiksale, så da hallen bliver bygget, samles hele foreningslivet i hallen. Det var jo noget helt nyt for alle i Brønderslev.

Hver gang, vi nævner det for nogen, synes de, at det er fuldstændig genialt og fortjent, så det er jo på vegne af hele byen

Jørgen Bach, ophavsmand

Herefter blomstrede foreningslivet i Brønderslev med hallen som centrum, og der var alt fra gymnastik til håndbold og basketball.

- Det er vores vurdering, at det var Erik og Else, der sørgede for, at idræts- og foreningslivet kom i gang i Brønderslevhallen. De hjalp os alle i gang, og det er endnu en grund til, at vi synes, at de skal hædres, for det var de bare sindssygt gode til, forklarer Jørgen Bach om Erik og Else, der fortsatte som inspektørpar i 28 år frem til 1995.

Jørgen fortæller samtidig en personlig anekdote om tiden før Erik og Else.

- Jeg gik til gymnastik i en gammel nedslidt gymnastikhal på en skole, og jeg så kun dem på mit hold. Jeg så sgu ikke de andre, og man kunne ikke købe en sodavand eller hygge sig.

- Det var nyt at komme i hallen med alle mulige andre, der dyrkede den samme sport.

Herunder bliver sløret løftet:

Rørte hovedpersoner

Fredag blev Erik 90 år gammel, og lørdag holder han derfor en 'mandekomsammen', imens Else og resten af konerne er sammen.

- Vi synes, at der var en anledning, når Erik blev 90 år fredag til at hylde og hædre nogle af de måske mere anonyme helte i vores optik, lyder det fra Søren Konnerup, der er Jørgen Bachs medsammensvorne i lørdagens hyldest og centerleder i Brønderslevhallen.

- Idræts- og sportsudøvere får jo fra tid til anden hæder, men dem der står i kulisserne og sørger for, at de her sportsfolk kan præstere, bliver jo ikke altid hyldet og hædret, siger Søren om grunden til, at Erik og Else fortjener deres egen plads foran Brønderslevhallen.

- Hver gang, vi nævner det for nogen, synes de, at det er fuldstændig genialt og fortjent, så det er jo på vegne af hele byen, tilføjer Jørgen Bach.

Forarbejdet til at få skiltningen på plads på parkeringspladsen. Foto: Søren Konnerup / Brønderslevhallen

Parkeringspladsens nye navn har været undervejs i et halvt år, og Erik og Else var blevet briefet om, at der var en plads på vej til at blive opkaldt efter dem.

- Vi ville ikke gøre noget, som de ikke ville have, men de blev meget rørte, lyder det nærmest i kor fra Jørgen Bach og Søren Konnerup, da de bliver spurgt ind til, hvordan Erik og Else tog nyheden om navngivelsen på p-pladsen.

Men selvom Erik og Else har kendt til planerne i godt et halvt år, var de tydeligt rørte, da de i fællesskab løftede sløret og så skiltet, der symboliserer deres betydning for foreningslivet i Brønderslev.


Særsyn fik Kurt til at valfarte til Dyrehaven

Brunstsæsonen for kronhjorte er lige nu på sit højeste, og vi tog med fotograf, Kurt Andersen, på jagt efter efterårskåde og brølende kronhjorte.

Det er atter efterår, og det er igen tid til at opleve de højt brølende kronhjorte i Jægersborg Dyrehave. 

Og vi på TV2 Kosmopol er langt fra de eneste, som år efter år fascineres af det prægtige dyr.

Kronhjortene i Jægersborg Dyrehave, i daglig tale Dyrehaven, er blandt Europas største, og de lokker fotografer fra hele verden til, når de er i brunst. 

Det fortæller en af parkens største fotograf-entusiaster Kurt Andersen, der har taget turen fra Nordjylland igennem 12 år. 

- Jeg har været herinde lørdage og søndage, hvor jeg har mødt mindst 50 fotografer, siger han.

Du har muligvis set Kurts blodige billeder, fra da dåhjortene i Dyrehaven smed deres bast for en måned siden.

Foto: Privatfoto / Kurt Andersen

En livslang fascination

Kurt Andersen og hans kone fra Nordjylland købte for år tilbage en fritidsbolig i Tisvilde.

Da Kurt har været fascineret af vildt dyreliv, siden han var helt lille, varede det ikke længe, før han så det nye boligkøb på Sjælland som en oplagt mulighed for at besøge Jægersborg Dyrehave.

Besøget var intet mindre end kærlighed ved første blik, forklarer han.

Faktisk besøger han nu haven så ofte, at han i dag er på fornavn med både ansatte og kronhjortene i haven. 

I følge Naturstyrelsen er Dyrehaven, som ligger Nord for København, da også det mest besøgte naturområde i Danmark. 

Og det er især de cirka 2.000 stykker hjortevildt, der lokker gæsterne til.

Gode regler til turen

Hvis du går på jagt efter kronvildt i brunst, er det en god idé at følge et par enkle regler undervejs.

  • Kom ved solnedgang eller solopgang - De bedste muligheder for at opleve aktive krondyr er typisk omkring solopgang og solnedgang

  • Hold afstand - Bevæg dig forsigtigt og hold så meget afstand som muligt – gerne flere 100 meter. Hjortene er ikke aggressive over for mennesker under normale omstændigheder, men man skal respektere, at de skal have plads.

  • Undgå lukkede bevoksninger - Undlad at gå efter lyden ind i lukkede bevoksninger. Man skræmmer oftest blot dyrene væk og forstyrrer dem i deres parring.

  • Bliv på vejene - Hold dig på veje og større stier, hvor kronhjortene er vant til, at der er færdsel. Gå i rabatten eller midterrabatten, så larmer du mindre.

  • Gå imod vinden og bevæg dig roligt - Det er en god idé at nærme sig hjortene i modvind, så de ikke kan lugte en, og så skal man være musestille.

  • Hold hunden i snor - Hvis du har hunden med, skal den selvfølgelig være i snor.

Kilde: Naturstyrelsen

Topper i slutningen af september

Brunstsæsonen for kronhjortene strækker sig fra september til oktober.

Skal det være endnu mere specifikt, er Kurt Andersen personligt kommet frem til, ved at sammenligne sine mange billeder fra år til år, at det absolutte toptidspunkt er den 22. - 28 september.

Kan du ikke nå afsted i perioden, så er der også snart brunstsæson for havens dåhjorte.

Den løber typisk fra oktober til november.  


By vil afvikle sig selv på en god måde: - Vi forsøger bare at få det bedste ud af det

Men planen huer ikke en forsker i landdistrikter.

Den gamle hovedgade og handelsgade i Snedsted er ikke, hvad den har været.

- Det gør jo ondt af se det forfald. I min drengetid var der op imod 50 butikker hele gaden igennem. Der var fire købmænd, fortæller Karl Erik Jensen, der har boet i den lille by i Thy det meste af sit liv.

Han går en tur ned ad mindernes gade sammen med Poul Erik Fransen, der i mange år var brugsuddeler i byen. Nu er brugsen væk.

Som det er i øjeblikket, ser det ud til at Snedsted på et tidspunkt forsvinder

Karl Erik Jensen

- Det er jo et kedeligt syn op igennem hovedgaden. Alle de tomme huse og butikker som forfalder mere og mere. Det skal vi have gjort noget ved, siger Poul Erik Fransen.

De er begge med i en gruppe borgere, der har dannet foreningen Snedsted Revitalisering.

Foreningen vil ikke kæmpe imod udviklingen og forsøge at trække nye indbyggere og butikker til. Men den vil sikre en kontrolleret afvikling af de ubrugte steder i byen. Det vil give Snedsted et løft, mener de.

Poul Erik Fransen og Karl Erik Jensen er med i den gruppe, som vil afvikle byen på værdig vis. Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

-  Vi erkender, at byen er i tilbagegang. Og vi forsøger at få det bedste ud af det, siger Karl Erik Jensen, formand for Snedsted Revitalisering.

Næste år til august kommer 24 arkitektstuderende til byen for at give deres bud på en forandring.

Planen lyder "lovende", siger Hanne Tanvig, som er Landdistriktsforsker ved Københavns Universitet. 

Men det er ingen mirakelkur, de har gang i i Snedsted, mener hun. 

- Man skal passe på med at tro, at det fysiske udtryk alene ikke kan skabe det, man gerne vil. Det hele kan ikke reddes ved arkitektur og bygninger, siger hun og peger på, at hun mener, mange byer ikke har nok aktiviteter for de seniorer. 

- Hvis man skal redde mange af de her mindre bysamfund, så skal man også tænke i nogle spændende aktiviteter - for alle aldersgrupper, siger Hanne Tanvig.  

Snedsted har i dag godt 1100 indbyggere. Prognoserne siger, at tallet falder med 50 personer de kommende 10 år.

- Som det er i øjeblikket, ser det ud til at Snedsted på et tidspunkt forsvinder. Måske om 200 år, men der kan jo nå at ske meget inden da, konstaterer Karl Erik Jensen.


900.000 tons bliver smidt ud årligt: Ildsjælen Mette inviterede til fælles kamp

Madspild er i fokus i denne uge.

Folkekirkens Nødhjælp sætter i denne uge fokus på kampen mod madspild, hvorfor der flere steder i landet bliver afholdt fællesspisninger.

Fredag aften var TV2 Nords reporter Søren Nielsen for eksempel taget til en af fællesspisningerne i Aalborg.

- Det er en blandet landhandel, og der er allerede en del af det. der er både ris, noget pasta, vi har noget pommes frites, der er noget kylling i karry, og der er noget salat, sagde reporteren om menuens udvalg.

- Og konceptet er simpelt. Det er alt godt fra køleskabet, som ellers ville være blevet smidt ud, man kan tage med.

Værterne er frivillige ildsjæle, der har inviteret naboerne til middag, og en af dem er Mette Toft Mortensen fra Aalborg.

- Jeg gør det for at bekæmpe madspild. Jeg sætter fokus på den her uge med Folkekirkens Nødhjælp, og så har jeg jo inviteret alle mine dejlige naboer til at spise med, lyder det fra værtinden.

- Jeg synes, at det er fedt, at vi sammen kan inspirere hinanden til at tage nogle rester med.

Se liveindslaget herunder:

Miljøstyrelsen estimerer, at der bliver smidt 900.000 tons mad ud årligt.

- Det er klart, at det ryger ud, hvis der er mug på, men jeg synes, at vi alle kan blive bedre til at bruge og gemme resterne, lyder det fra Mette Toft Mortensen.

Manon Sørensen er en af naboerne, der er mødt op til arrangementet.

- Jeg deltager, fordi jeg synes, det er et rigtig godt formål, og så har vi et rigtig godt fællesskab her. Og ja, jeg synes, at det er en rigtig god sag.

Mod aftenens slutning er der stadig en del mad tilbage på bordet, men deltagerne har fået besked på at tage bøtter med, så resterne kan deles ud til sidst.

Det er tredje år i træk, at Folkekirkens Nødhjælp afholder fællesspisning mod madspild, og det forventes, at der på landsplan vil være 1500 deltagere.


Skuffende ishockey-aften for White Hawks og Pirates

Foto: Thomas Sjørup/Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

De to nordjyske hold i Metal Ligaen måtte gå tomhændede hjem fredag aften.

Der var fuldt program i den bedste ishockeyliga for mænd fredag aften, hvor otte ud af ni hold skulle i aktion.

Heriblandt Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks.

Piraterne skulle til det sønderjyske for at møde Sønderjyske, og det var på papiret et tæt opgør mellem de to klubber.

Ligeværdigheden skulle også vise sig.

Værterne startede bedst ud i første periode, og kom foran efter fem minutters spil på isen, før Aalborg Pirates mod slutningen udlignede til 1-1 ved Patrick Bjorkstrand.

Anden periode startede nærmest som første med en hurtig scoring af Sønderjyske, men denne gang udlignede canadiske Troy Lajeunesse hurtigt for gæsterne.

2-2 stod der indtil starten af tredje periode.

Igen var sønderjyderne hurtigst ude af startblokken og kom foran med 3-2 i powerplay, og denne gang kunne piraterne ikke svare igen.

Til sidst cementerede hjemmeholdet sejren med scoringen til slutresultatet 4-2, da Pirates satsede for at få den sene udligning.

Ydmyget på egen is

Der var også lagt op til et jævnbyrdigt opgør i Frederikshavn, hvor White Hawks tog imod Herlev Eagles.

Sådan blev det bare ikke.

Da gæsterne først fik hul på bylden, var de hjemmeholdet overlegne - i hvert fald på måltavlen.

Herlevs første scoring kom i midten af anden periode, selvom holdet var i undertal. Efter 16 minutter stod der 2-0 til Eagles.

I starten af tredje periode blev det værre for frederikshavnerne.

To tidlige udvisninger fik hjemmeholdet, og den anden udvisning blev afgørende, da White Hawks lukkede 0-3-målet ind i undertalsperioden.

0-3 blev slutresultatet, hvilket betyder, at Frederikshavn White Hawks har fire point efter seks kampe og ligger næstsidst i Metal Ligaen.

Aalborg Pirates ligger nummer et med 16 point efter syv kampe kun to point foran Odense Bulldogs, der har spillet seks kampe.