Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se programmet: Den uovervindelige kvotekonge blev frikendt - hvad skete der?

Programmet kan ses i bunden af artiklen.

Storfiskeren Henning Kjeldsen blev dømt til at betale 54 millioner kroner i bøde i fiskerihistoriens største retssag. Nu er han frikendt. Hvad skete der?

I skæret af det særlige Skagen-lys buldrer fiskefabrikkernes skorstene derudad en novemberkold formiddag. Lastbiler og minitrucks kører frem og tilbage i pendulfart foran fiskefyldte containere stablet som legoklodser. 

Om det er lugten af fisk eller duften af penge, der hænger i luften på Skagen Havn, afhænger af næsen. Men det er uomtvisteligt en milliardforretning, som selv mågerne øjensynligt har andel i på Danmarks største fiskerihavn.

- Mange tror jo, at vi lever af turister heroppe. Men for Skagen betyder fiskeriet meget, fortæller Jens Borup, der har fisket, siden han var 15.

Tiltrækker internationale skibe

Foruden at være tidligere fiskeskipper er Jens Borup i dag bestyrelsesformand for fiskefabrikken FF Skagen samt byrådsmedlem i Frederikshavn Kommune for Venstre. Han har derfor et godt overblik over Danmarks nordligste havn.

- Når fiskene landes i Skagen, er det fra tanke på skibe med nummerplader fra hele norden, fortæller Jens Borup og peger ud over skibene, mens han spotter en ”irlænder”, ”tysker” og en enkelt ”skagens-båd”.

Sidstnævnte er der ikke så mange af længere, forklarer Jens Borup.

Jens Borup ud fra FF Skagens hovedkontor. Virksomheden er én af verdens største producenter af fiskemel og fiskeolie.

Fiskeriet har undergået en stor forvandling, industrialisering og internationalisering, og der synes i Skagen langt fra Michael Anchers malerier af vejrbidte fiskere i små både til de sejlende fiskeflåder, der dominerer i de danske – og udenlandske – farvande.

- På havnen er vi sådan en helt samlende nationalitet fra Nordeuropa, siger han og understreger, at Skagens fiskerisucces især skyldes byens produktionskapacitet. 

- Det er de virksomheder, der tager imod fiskene og laver det til et produkt, man kan sælge. Det er vi førende indenfor, og derfor kommer skibene til Skagen. 

Den officielle fiskeristatistik fra Fiskeristyrelsen viser, at Skagen Havn også i 2021 fastholdt sin position som Danmarks største fiskerihavn. Dette gælder både på den landede vægt og værdien af de landede fisk. Foto: Signe Goldmann / Ritzau Scanpix

Populær Kjeldsen

Udviklingen i erhvervet har i høj grad tilgodeset Skagen Havn og erhvervsfiskeriet i Nordjylland. Især med hjælp fra storfiskeren Henning Kjeldsen - kendt som ’kvotekongen’ og hovedpersonen i den hidtil største kriminalsag i dansk fiskeri, hvor han nu er blevet frikendt.

- Jamen han er én af vores leverandører. Han er hverken mere eller mindre. Men han har haft forholdsvis mange kvoter, og derfor har vi været glade for ham, fortæller Jens Borup om relationen til fiskeren.

TV2 Nord har ad flere veje forsøgt at få et interview med Henning Kjeldsen. Men det er ikke lykkedes.

I sommeren 2014 stillede Kjeldsen op for pressen i sommerserie om Skagens erhvervsliv i Berlingske Business. Fiskeren er én af Danmarks rigeste. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix

- Jeg vil være ked af at give jer telefonnummeret, siger Jens Borup, da han bliver spurgt til Kjeldsens kontaktoplysninger.

- Han skal have lov til ikke at ville snakke med pressen. Det er hans valg, forklarer han og tilføjer:

- Jeg tror ikke, du får ham til at sige noget som helst.

Høj bølgegang

Henning Kjeldsen startede sin karriere på vandet ved at fiske med sin far i Thyborøn. I 2010 flyttede han, familien og firmaet til Skagen.

- Kjeldsen har jo bygget den her fiskeflåde og fået alle de her kvoter og blevet en kæmpe spiller i dansk fiskeri, siger Jesper Christiansen.

Han er egnsredaktør for TV2 Nord i Frederikshavn og har hele sit liv været en del af det absolut nordligste Danmark.

- Fiskeriet betyder enormt meget for Nordjylland. Det genererer mange arbejdspladser. Fiskeriet er jo en lille, lukket kreds, og man passer på hinanden, og det er jo også det, man har hørt utallige gange i branchen. De kan jo godt lide Henning Kjeldsen.

I 2014, da Thyborøn Havn fejrede 100-års jubilæum, hilste Henning Kjeldsen på Dronning Margrethe. Foto: lokalarkiv for Thyborøn-Harboøre-Engbjerg

- Jeg ved ikke, om man kan sige, at fiskerimiljøet beskytter Henning Kjeldsen. Men de taler i hvert fald godt om ham og synes, de gør noget godt for dem. Og så er der noget med, at det er 'fiskerne mod det store samfund', hvor Henning Kjeldsen så er én af dem.

Sagen med Kjeldsen i centrum har givet høj bølgegang i hele fiskeri-Danmark. Sagen startede i 2017, hvor fiskeren blev anmeldt for omgåelse af kvotereglerne.

Anklagemyndigheden mente, at han havde oprettet mindre fiskeriselskaber til unge fiskere, som han på den måde kunne flytte rundt på og tjene flere penge igennem. Fra Kjeldsen lød det dengang i retten, at han ville hjælpe unge fiskere ind i erhvervet og lade dem koncentrere sig om fiskeriet, mens han stod for handlen. 

Ifølge Bagmandspolitiet havde han overtrådt reglerne for, hvor mange kvoter én person må kontrollere og dermed skaffet sig kontrol over fiskekvoter for flere hundrede millioner kroner.

Han blev dømt i byretten i 2021 og fik en bøde på 54 millioner kroner for fusk med fiskekvoter. Otte andre – herunder stråmænd for Kjeldsen - blev idømt bøder for i alt 77 millioner kroner. I alt 162,5 millioner kroner blev konfiskeret fra forskellige selskaber. Alt sammen som straf for at omgå kvotekoncentrationsreglerne. 

I centrum for Kjeldsens fiskeeventyr er båden Gitte Henning - muligvis opkaldt efter han og søsteren. Den har i dag fået nyt liv og navn, og blev i starten af december døbt Isafjord i Hirtshals Havn. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Men sagen blev anket, og præcist et år efter blev Henning Kjeldsen og de øvrige implicerede i sagen frifundet.

- Det har skadet dansk fiskeri voldsomt, siger Jens Borup om kvotesagen.

- Det har jo givet nogle spændinger, at nogle uden for fiskeriet har kloget sig. Og det er meget spegede regler, det vil jeg godt medgive, lyder det fra Jens Borup, som også har været ude offentligt at støtte Kjeldsen.

Han mener, at storfiskerne bliver fremstillet skævt ved for eksempel betegnelsen 'kvotekonge'.

- Det er misforstået, for kvotekonger er bare nogle, der har forstået at bruge de muligheder, der var.

KVOTER

  • EU indfører i 1983 fiskekvoterne, fordi bestanden af fisk i verdenshavene er faretruende lav og for at beskytte havene mod overfiskeri.

  • Det betyder samtidigt, at fiskernes økonomi bliver dårligere og dårligere.

  • Ved årtusindeskiftet beslutter den blå regering at overdrage kvoterne til fiskerne. Tidligere var det staten, der ejede kvoterne.

  • Dermed begynder fiskerne at handle med fiskekvoter mellem sig.

  • Nogle sælger kvoter. Andre køber kvoter.

  • Kvoterne begynder at samle sig på færre og færre hænder.

Forvirrende farvand

At fiskekvoter er et komplekst farvand at navigere i, er juraprofessor Birgit Feldtmann enig i.

- Jamen det er faktisk en ret interessant begrundelse, hvorfor han er blevet frifundet, siger Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet ved Aalborg Universitet.

Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet.

- Det, der er selve kernen i frifindelsen, er spørgsmålet, om det overhovedet er strafbart. Der er landsretten kommet frem til, at tidspunktet hvor det sker, var der ikke en klar regulering, som siger, at hvis du overtræder de her regler, så er det strafbart. 

En anden professor har kaldt frifindelsen 'en sejr' for retssikkerheden. For der må ikke være usikkerhed om retsgrundlaget, for borgerne skal kunne vide, om de begår noget strafbart.

- Vi har et grundprincip, der siger, at man kun kan straffe for noget, hvis det er strafbart for det tidspunkt, man gør det.

Ifølge Birgit Feldtmann, der er professor i strafferet ved Aalborg Universitet, er der tale om en sjælden afgørelse.

- Det er relativt sjældent, at en ret finder ud af, at der ikke var hjemmel.

Foto: Signe Goldmann / Ritzau Scanpix

Alligevel betyder frifindelsen ikke, at udnyttelsen af kvoteordningen har været lige efter bogen - altså i overensstemmelse med reglernes formål. Det følger nemlig af dommen, at myndighederne fremover skal være mere opmærksomme, og at der skal udstedes påbud, hvis reglerne tilsidesættes.

Hvis nu Henning Kjeldsen gjorde det samme nu, ville han så blive straffet?

- Formentlig ja, siger Birgit Feldtmann.

Nye projekter 

Som en tidlig julegave for storfiskeren, besluttede Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet 1. december at opgive at forfølge sagen.

Kjeldsen kan altså nu vriste sig fri fra at være dømt i den største kriminalsag i dansk fiskeri.

Kjeldsen har planer om, at en gammel auktionshal skal rives ned, og så vil der blive opført en ny bygning, som ud over museet også skal rumme et arbejdende værksted, butikslokaler og en rooftop-restaurant. Foto: A/S Trigon

Skade eller ej er Kjeldsen videre. Han har solgt ud af sin fiskerflåde og sine kvoter - og er nu involveret i at udvikle Skagen. 

- I dag er han involveret i to kæmpe nybyggerier. Nede på Skagen Havn har han sit museum, der et slags Henning Kjeldsen-monument. Det handler om den passion, han har for maskiner og skibshistorie, fortæller journalist Jesper Christiansen.

Storfiskeren Henning Kjeldsen vil opføre nye omgivelser til det maritime museum "Maskinrummet" på havnen i Skagen, som han indviede tidligere på året. Derudover er han involveret i et større hotelbyggeri i Skagen.

- Henning Kjeldsen får ting til at ske, får noget til at vokse og sætter ét eller andet aftryk på Skagen. Man kan sige, at han giver noget tilbage til den by, hvor han jo har slået sig ned og bor nu. 

Se programmet her:


Jaget og overfaldet: Hjemløse Flemmings største drøm er blevet virkelig

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

- Det med at leve på gaden er sgu ikke lutter lagkage.

Sådan siger Flemming Meder Hansen, der har været ude for lidt af hvert gennem livet.

Med en barnevogn fyldt med sine ejendele og hunden Iza levede Flemming i mange år på gaden.

Men det kunne han ikke holde til længere.

- Jeg har dårlige ben og ryg, og Iza er jo ni år gammel. Hun er også en gammel pige efterhånden, fortæller han.

Efter en svær opvækst og en fængselsdom havde Flemming oddsene imod sig.

Han oplevede at blive jaget væk og endda overfaldet, mens han sov på gaden.

- Den ene stod og joggede mig på halsen, og så blev jeg ellers frarøvet, alt jeg ejede. Telefon, penge, alt hvad der kunne bruges, fortæller han om det hårde liv som vagabond.

Men nu er lykken vendt, for Flemming har fået sin egen treværelses lejlighed i Mosbjerg.

Foto: Lonni Vad Dam Daugaard/ TV2 Nord

Lejligheden er fyldt med møbler fra genbrug, og snart skal et stort billede af ham og Iza pryde en af væggene.

Du kan se hvordan det er lykkedes Flemming - selv, uden kommunens økonomiske hjælp - at sin helt egen lejlighed, nederst.

Stedet er blevet en tryg base for den tidligere vagabond og hunden, der allerede har faste pladser. Sofaen, der er købt for 300 kroner i genbrug, er nemlig Izas domæne. Flemming må i stedet nøjes med gyngestolen.

- Iza skal være her, vi andre må være her, siger Flemming.

Han har jævnligt besøg af venner, der glædeligt kommer for at hygge med en øl eller to, men det er noget ganske andet, han nyder mest:

- Du kan lukke din dør. Og du kan tage tøjet af og sidde i underbukser. Og du kan sidde og slappe af uden at skulle tænke på, om der kommer nogen, fortæller Flemming.

Se 'Iza og vagabonden' her:


Borgmesteren deler god nyhed: Skal være lige så berømt som Rød Aalborg

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er alle millionerne værd, når Aalborg Kommune skyder penge i Kunsthal Spritten.

Endelig er det tilbage på sporet. Og det gør det svært for den siddende borgmester at tørre smilet af

- Det er en historisk milepæl for vores industriarv og vores kulturarv.

Sådan lyder det fra borgmester i Aalborg, Lasse Frimand Jensen (S), når talen falder på at omdanne dele af de gamle spritfabrikker til et sted for kunst og kultur.

Den afgørende del af projektet er nu officielt skudt i gang, og det skal være færdigt om to år.

Budgettet lyder på 350 millioner kroner. Otte fonde betaler de 295 af dem, mens Aalborg Kommune står for de sidste 55 millioner kroner.

- Jeg tror, det her kan være med til at sende Aalborg ud i verden, lige som Aalborg Akvavit gjorde. Jeg tror, det kan være med til at tiltrække verden til Aalborg, og det er jeg enormt stolt over, siger Lasse Frimand Jensen til TV2 Nord.

Kampen mellem kultur og velfærd

Borgmesteren tror, at projektet og det store kunstværk på 30 meter i højden vil tiltrække turister fra hele verden.

Derfor er det også 55 kommunale kroner værd. Penge der i princippet kunne være brugt på eksempelvis kernevelfærd.

- Det må aldrig blive en kamp mellem velfærd og kunst og kulturoplevelser i min optik. Det er hinandens forudsætninger, og ikke hinandens modsætninger, påpeger Lasse Frimand Jensen.

Ud over de 55 millioner i engangsbeløb, så har Aalborg Kommune også sat penge af til driften af Kunsthal Spritten, indtil bygningerne og kunstværket står klar om cirka to år.


Populær juleudstilling giver café flere hundrede ekstra kunder om dagen

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Aars nyder handelslivet godt af, at byens juleudstilling trækker folk til fra nær og fjern.

Et gammelt ordsprog lyder, at når det regner på præsten, drypper det på degnen.

Det er et ordsprog, som de godt kan nikke genkendende til her i juledagene i Aars. For mens rigtig mange gæster besøger byens populære juleudstilling, nyder resten af byen godt af de mange ekstra besøgende i byen.

Det gælder blandt andet caféen Frk. Kold, der ligger på samme vej som juleudstillingen. Fredag ved frokosttid er caféen stuvende fuld, og ejeren Anette Kold må bede gæster om at vente i baren, indtil der igen er et ledigt bord.

Normalt ser det ikke sådan ud i caféen ved frokosttid på en hverdag, men her i julemåneden har det ikke været et usædvanligt syn.

- Vi har lidt flere kuverter – måske 2-300 om dagen, siger Anette Kold og griner, inden hun fortsætter:

Foto: Simon Mølgaard / TV2 Nord

-  I hvert fald er vi oppe på knap 400 på de sidste to dage, hvor vi måske vil ligge på 60 normalt, lyder det fra ejeren af caféen.

Kø ud på gaden

Roden til den ekstra travlhed skal man ikke kigge langt efter. Den findes nemlig bare et par hundrede meter nede af gaden, hvor den berømte blomsterkunstner Johnny Haugaard har opsat en spektakulær juleudstilling i byens gamle svømmehal.

Juleudstillingen har været åben siden 22. november, og siden den dag har Frk. Kold haft travlt som aldrig før. Flere gange har caféen haft kø til ude på gaden, mens de også har måtte bede gæster om at gå en runde i Aars, inden de kunne komme igen i håbet om at få en plads.

- Det betyder alverden. Der er jo nogen, der ikke en gang ved, hvad Aars er – det ved de nu, og jeg er sikker på, at de kommer igen, siger Anette Kold.

Slutter 5. januar

I Aars nyder hele handelslivet godt af de mange gæster udefra, som har fået øjnene op for byen takket være juleudstillingen. De lokale indbyggere derimod har der ikke været meget plads til inde hos Frk. Kold de seneste tre uger.

- Man bliver da stolt, for de fleste kunder siger, at de er blevet anbefalet af andre og af juleudstillingen, og det er fantastisk, siger Anette Kold.

Glæden kan dog ikke vare evigt, for den 5. januar er sidste dag med juleudstillingen i Aars.

Vil I gerne have forlænget juleudstillingen lidt?

- Ja, det ville da ikke gøre noget. Desværre skal min daglige leder på ferie i tre måneder, så der skal noget nyt personale til, svarer Anette Kold.


- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat i Thisted Kommune, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.