Se billederne: Sneen er kommet og meget mere er på vej
Mellem mandag og tirsdag varsles der om mellem 20 og 30 centimeter sne.
Mens de fleste nordjyder lå trygt og varmt i sin seng i nat, bryd snestormen løs imens.
Stortset alle dele af Nordjylland var derfor dækket af et flot, tyk lag hvidt sne her til morgen, og det er hvad nordjyderne er vågnet op til eller kan se frem til at vågne op til.
Og selvom man kan fristes til at tro, at det er ovre nu, hvor vejret er så mildt til morgen, så er det langt fra tilfældet. Allerede til middag vil stormen vise sit ansigt igen.
DMI har nemlig meldt op til mellem 20 og 30 centimeter sne i Nordjylland fra mandag aften til tirsdag aften.
I blandt andet Hirtshals er der for alvor kommet sne, og TV2 Nords reporter på stedet kan fortælle, at der langt fra er ryddet veje i byen, selvom man arbejder stærkt på det.
Nordjyllands Beredskab kommer derfor også med en opfordring her i morgentimerne.
- Kør i rigtig god tid, hvis du skal ud i snemængderne. Husk et godt tæppe i bilen, opladet mobil og en skovl, hvis du får brug for det. Pas på hinanden derude, og kør efter forholdene, lyder det.