Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Salgsdirektør ærgerlig over ny afgift: - Vi frygter en ond cirkel med få passagerer og færre afgange

Foto: Pressefoto/Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn frygter, passagererne bliver væk, når dyrere flybilletter bliver en realitet.

100 kroner.

Det beløb kommer der i gennemsnit oven i den nuværende billetpris på en flyrejse, når de nye passagerafgifter er indfaset frem mod 2030.

Regeringens netop indgåede aftale om afgifter skurrer i ørene på Aalborg Lufthavn, der bestemt ikke er enig i, at passagerne skal påføres den ekstra udgift - og pengene sendes videre til et helt andet område.

- Vi er glade for, at der kommer gang i den grønne omstilling, og det bakker vi 100 procent op om. Men vi er uforstående over for, at så stor en andel af afgiften skal bruges til en finansiere en ældrecheck, siger salg- og marketingdirektør i Aalborg Lufthavn, Martin Svendsen.

Han havde gerne set, at de ekstra penge var blevet i luftfartsindustrien.

- Vi kunne sagtens have brugt de penge til at accelerere omstillingen i luftfarten endnu hurtigere, lyder det.

Ond cirkel

Martin Svendsen frygter, at Aalborg - som er Danmarks tredjestørste lufthavn - vil miste en del af sine passagerer på dén konto. I 2022 rejste 1.357.873 millioner passagerer gennem Aalborg Lufthavn.

- En afgift går jo ind og påvirker udbud og efterspørgsel, og analyser har jo også vist, at der vil være færre passagerer frem mod 2030, hvor afgiften er fuldt ud indfaset, lyder det fra salgs- og marketingsdirektøren.

Den nye flyafgift bliver gradvist indfaset fra 2025 og er fuldt ud indfaset i 2030.

- Det vil påvirke sammenhængskraften, det nordjyske erhvervsliv og pendlerne, så det vil give negative påvirkninger. Det kan blive en ond cirkel, hvor færre passagerer giver færre afgange og endnu færre passagerer, mener Martin Svendsen.

VIDEO: Salgs- og marketingdirektør Martin Svendsen om afgiften:

Pendlerne rammes også

Transportminister Thomas Danielsen (V) bekræfter på pressemødet fredag, at også pendlerne, der dagligt rejser mellem Aalborg og Københavns lufthavne, rammes af de højere billetpriser.

Jeppe Bruus (S) anerkender også, at pendlerne rammes, og at nogle af dem formentlig vil vælge dén transportform fra fremover.

- Ja, det kan komme til at betyde en lille passagernedgang, siger han.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forventer, at den nye passagerafgift vil reducere indenrigsluftfarten med ni procent.

- Men det er jo lige så åbenlyst, at den her aftale ikke går ud på at gøre det umuligt at flyve, understreger klimaministeren.

Sådan ser den nye flyafgift ud

  • Afgifterne indføres i 2025 og stiger løbende frem mod 2030, hvor de vil være fuldt ud indfaset.

  • Der kommer en afgift på 50 kroner oveni billetten, når man i 2030 flyver indenfor Europas grænser.

  • Afgiften på de mellemlange rejser bliver 310 kroner, mens de lange rejser bliver 410 kroner dyrere, når aftalen er fuldt indfaset i 2030.

  • Flyver man ud af Danmark, skal man betale afgiften på den ene billet, mens den skal betales to gange – tur/retur – hvis man rejser indenrigs i Danmark.

  • Der lægges op til betydelige afgifter på 70 kroner i gennemsnit allerede fra 2025.

  • Som en del af aftalen er der afsat 800 millioner kroner fra 2025 til 2029. Pengene skal være med til at sikre den første grønne indenrigsrute i 2025.

  • Den nye aftale om flyafgifter er indgået mellem SVM-regeringen, SF og Enhedslisten.

    Kilde: tv2.dk

Nordjyder straffes

Hos den nordjyske pendlerklub SKAAL, hvor medlemmerne rejser dagligt mellem Aalborg og København, er frustrationen over den nye flyafgift stor.

- Jeg er utilfreds med, at jeg skal betale dobbelt så meget som københavnerne, fordi jeg skal ud og ind af en dansk lufthavn to gange. Og det er virkelig irriterende, siger formand Henriette von Platen, der selv bor i Nordjylland og arbejder i København.

Pendlerformanden så hellere, at afgiften blev pålagt en returbillet.

- Det vil løse alle problemer, siger hun.

Der vil være færre passagerer frem mod 2030, hvor afgiften er fuldt ud indfaset

Martin Svendsen, salgs- og marketingsdirektør, Aalborg Lufthavn

En del af indtægterne fra den nye passagerafgift går til at forhøje ældrechecken med 4800 kroner. En beslutning fra regeringens side af, som ikke falder i god jord hos Henriette von Platen.

- Det vil sige, at jeg skal betale 9.000 kroner om året til ældrechecken for at komme på arbejde. Det har jeg svært ved at forstå, lyder det.

I yderste konsekvens frygter pendlerklubbens formand, at det nordjyske erhvervsliv kommer til at lide under de afledte effekter af de kommende højere flypriser.

VIDEO: Nordjysk pendlerklub ærgrer sig over ny afgift:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.