Så er det vinterferie: Hvad kan du lave?
Det er blevet nordjydernes tur til at holde vinterferie, og vi har set nærmere på nogle af de aktiviteter, du og familien kan kaste jer ud i.
Det er uge 8 og vinterferie i det meste af Nordjylland. Det betyder naturligvis, at der rigtig mange steder i regionen er gode muligheder for at få en masse spændende oplevelser sammen med familien. Her får du en guide til nogle af de oplevelser, der venter i det fri.
Vinterbadning i vinterferien
Hvis det frister med en kold dukkert i vinterferien så er der gode muligheder for at prøve det i vinterferien.
Vinterbadeklubben ”Søstjernerne” opfordrer interesserede til at prøve vinterbadning. Medlemmerne er på plads på stranden i Blokhus dagligt fra klokken 8.00. Onsdag, fredag og lørdag er der desuden mulighed for at få varmen igen i en opstillet sauna ved sømærket på stranden ved Blokhus.
Skelet af finhval udstilles
I 2016 blev blev en finhval den helt store nordjyske vinterferieattraktion, da den strandede ved Blokhus. Skelettet er siden blevet renset og udstilles på Nordsøen Ocenarium i Hirtshals. Det kan ses dagligt klokken 10-17.
Hils på en næsebjørn
Hjortdal Dyrefarm inviterer interesserede til at opleve næsebjørne og forskellige dyrebørn tirsdag 20. februar og onsdag 21. februar klokken 10-16.
Ferien byder også på mulighed for at møde resten af dyrene på Hjortdal Dyrefarm, hvor der er aktiviteter 20. og 21. februar klokken 10-16.
Her kan du opleve alle de små søde dyrebørn, prøve ponyridning og se hvordan dyrene lever om vinteren. Næsebjørnene fodres klokken 11.30 og i fælleslokalet kan børnene lave sine eget fastelavnsris og spise fastelavnsboller.
Find ting med en metaldetektor
Hvis man hører til dem, der synes det er sjovt at finde skjulte ting så er der mulighed for at prøve kræfter med en metaldetektor fredag 23. februar klokken 11-13 på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.
Forfølg ulvespor
Efter 200 år uden ulv i Danmark blev den første gang observeret på dansk jord i 2015 i Thy ved Nors Sø. I Nationalpark Thy er der ifølge ulveentusiast Thomas Boesdal fundet ulvespor.
Ørnens Dag
I Lille Vildmose er der søndag 25. februar "Ørnens Dag". Det foregår klokken 10-14, og det anbefales at man tager en kikkert med.
Lav din egen romkugle
Aalborg Historiske museum tilbyder børn , at komme og lave genbrugskager, også kaldet romkugler.
Det foregår tirsdag 20. februar, onsdag 21. februar og fredag 23. februar.
Alle dage klokken 12.15-14.30
Lav dit eget salt
I vinterferien kan man prøve at lave sin egen urtesalt hos Blokhus Salt, Helledievej 9, Pandrup.
Er der ikke noget af ovenstående, der rigtigt fanger interessen, kan du besøge VisitNordjylland her og finde mange flere vinterferieaktiviteter for hele familien.