Ryge-løsning på vej
Det totale forbrud skal måske kun gælde nye dagplejere
Hjørring Kommune har måske alligevel en løsning på konflikten med de kommunale dagplejere.
Ifølge formanden for kommunens Børne- og Ungdomsudvalg, Ole Albæk, må nye dagpleje-mødre indstille sig på, at deres hjem skal være total røgfrit døgnet rundt alle årets dage, mens de nuværende dagplejemødre godt må ryge, når børnene ikke er der.
- Det er en pragmatisk løsning. Men også den mest rimelige overfor de dagplejemødre, vi allerede har indgået aftale med, siger han til P4 Nordjylland.
Ole Albæk finder det helt afgørende, at børne- og ungdomsudvalget aldrig har modtaget kla-ger fra forældre over, at der i dag ryges i hjemmet hos nogen dagplejemødre, når børnene ikke er det.
- Så forældrene kan godt selv tage stilling. Og fremover kan de så selv vælge, hvad de vil, samtidig med at Hjørring får sin rygepolitik igennem, siger udvalgsformanden.