Ruten afsløret for Danmark Rundt: Aalborg er startby
Foto: Erlind J. (Post Danmark Rundt)
Så er ruten for PostNord Danmark rundt offentliggjort. Første etape foregår i Nordjylland.
Torsdag inviterede PostNord Danmark Rundt til pressemøde i Aalborg, hvor løbets 2018-rute blev præsenteret.
Den første etape, som finder sted i Nordjylland, er 216,6 kilometer lang og begynder og slutter i Nordens Paris – Aalborg.
Anden etape er 180,5 kilometer og foregår i Viborg og Vejle. Den består af både stejle bakker og grusveje.
Tredje etape finder sted i Næstved og Vordingborg og er 174,5 kilometer lang.
Fjerde etape er en enkeltstart på 19,1 kilometer i Nykøbing Falster.
Den femte etape på 194,2 kilometer lang og går forbi Sjællands højeste punkt.
- Ruten i 2018 lægger op til masser af godt og uforudsigelig cykelløb. 1. etape med start og mål i Aalborg er lang og åben, og med mulighed for god vestenvind, siger løbsdirektør Jesper Worre.
I alt er løbet 785 kilometer langt, og det afholdes, denne gang for 28. gang, fra den første til den femte august.