Kort Nyt

Risiko for skybrud over Nordjylland

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten igennem har det regnet over store dele af Nordjylland, og det næste døgns tid kan der også komme en ganske betragtelig mængde. 

DMI melder nemlig om risiko for lokale skybrud, hagl og torden over hele Nordjylland.

Meldingen begyndte klokken 05.40 onsdag morgen og fortsætter helt ind til torsdag klokken 05. 

Det betyder, at man skal være opmærksom på, hvordan vejret udvikler sig i sit område. Meldingen er dog ikke et decideret varsel - men det kan udvikle sig til at blive det, skriver DMI.

Lokalt er der risiko for, at der kan falde mellem 15-25 millimeter regn på 30 minutter. 

I følge TV 2 Vejr kan der især i løbet af morgen- og formiddagstimerne opleves byger, der kan være forholdsvis intense. 

- Først på eftermiddagen er der en lille risiko for, at der stadig kan være skybrud i nogle af de her byger, men risikoen bliver mindre, jo længere vi kommer op ad dagen. Og selvom der optræder byger senere på eftermiddagen også, så er de nok mindre intense, siger Jens Ringgård fra TV 2 Vejr. 

Han melder også om, at der i løbet af dagen ikke vil være hård vind i det nordjyske, men temperaturerne bliver op til 24 grader.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Angriber blev solgt i kæmpehandel - nu vender han tilbage

Hobro IK solgte i sommer angriberen Richmond Gyamfi i klubbens største handel nogensinde, men efter bare en halv sæson i AGF vender ghaneseren tilbage til Himmerland.

Den nordjyske klub er blevet enig med AGF om at leje 20-årige Gyamfi i resten af denne sæson.

- Vi glæder os til at se Richmond brillere på DS Arena igen, om end det er for en kort stund. Vi er normalt ikke de største tilhængere af at leje spillere, men Richmond er en helt unik case for os og når en mulighed som denne opstår, kortsigtet eller ej, så griber vi den naturligvis. Jeg tror ikke, at der er nogen i NordicBet Ligaen eller Hobro IK, der betvivler Richmonds talent, og en spiller af den kaliber, der samtidig har hjerte for Hobro IK, hilser vi altid velkommen, siger Hobro IK's tekniske chef Lars Justesen.

Richmond Gyamfi har været i aktion i fire Superliga-kampe og to pokalkampe for AGF i denne sæson.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

AaB enig med udenlandsk klub om salg af talent

Et salg af forsvarsspilleren Sebastian Otoa er under opsejling, oplyser Superliga-klubben AaB i en fondsbørsmeddelelse.

- Aalborg Boldspilklub A/S har opnået enighed med en udenlandsk klub om en transfer af spilleren Sebastian Otoa, skriver klubben.

Sebastian Otoa blev i sommeren 2021 tilknyttet AaB Akademiet og er indtil videre noteret for 44 officielle kampe og to scoringer for AaB’s bedste mandskab og seks U-landsholdsoptrædener for Danmark.

20-årige Sebastian Otoa har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2027.

AaB forventer ikke, at et eventuelt salg af Sebastian Otoa påvirker de økonomiske forventninger for 2025, som er et resultat i niveauet minus 15 til 25 millioner kroner.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Årsag til dødsulykke ikke fastlagt endnu

Midt- og Vestjyllands Politi har ikke fastslået, hvad der forårsagede den færdselsulykke, som tirsdag sidst på eftermiddagen kostede en 57-årig kvinde livet.

Det fortæller politikommissær Henrik Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

- Vi skal have afhørt nogle vidner, og så kommer der på et tidspunkt en erklæring fra en bilinspektør, men jeg kan ikke komme hændelsesforløbet nærmere lige nu, siger han.

Ulykken skete tirsdag klokken 17.30 på Aalborgvej nær Øsløs. Ifølge politiet kørte en personbil og en varebil sammen. Begge parter blev kørt til hospitalet, hvor kvinden efterfølgende afgik ved døden.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Efter kølig morgen venter mild dag

En nat med klart vejr betyder, at temperaturen i de tidlige morgentimer onsdag har nærmet sig frysepunktet.

Vejdirektoratet advarer derfor om, at der kan være glat på udsatte steder i Nordjylland.

- Da der ikke er noget nedbør af betydning, bør det ikke give store udfordringer, siger Andreas Nyholm fra TV 2 Vejr.

Onsdagen byder på temperaturer på op til otte grader.

Vil du vide mere om vejret, hvor du bor, så spørg Solvej Vindblæs herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere