Kort Nyt

Risiko for lokale skybrud mandag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Vejret byder både på sol, vind og regn.

Mandag morgen er flere steder i Nordjylland begyndt med fint og mildt sommervejr, men i løbet af morgenstunden kan det ændre sig.

Vejrudsigten lover både perioder med solskin, men også flere perioder med skyer, og nogle af dem kan være meget intense.

- I morgentimerne kan bygerne godt være med torden, og der er risiko for, at der lokalt kan være skybrud, siger TV2 Vejrets meteorolog Jens Ringgård.

I forbindelse med bygerne kan der også komme flere kraftige vindstød, og generelt vil vinden være frisk til hård hele mandagen.

Pænere aften

Bygerne fortsætter op ad dagen, men de vil aftage i løbet af formiddagen, men helt fri kan man ikke se sig for regn, selvom det bliver en pænere aften.

- Til aften bliver der mere plads til lidt aftensolskin, men vejret er ikke perfekt af den grund. I Jammerbugten vil vinden være 15 meter i sekundet, som svarer til kuling, fortæller Jens Ringgård.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Zoo får ny unge

Der er en ny unge på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Sådan bliver fredagsvejret

Fredag vil det overvejende være skyet og tørvejr.

Det oplyser TV2's vejrvært Jens Ringgård Christiansen. Hen mod aftenen kan det dog dryppe en visse steder.

Se hele vejrudsigten herunder:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Tyv begik indbrud - og efterlod en bøde

Det kræver en vis frækhed, at bryde ind i et hus. Men det kræver nok en overordentligt stor portion af det, hvis man regner med, at dem man begår indbrud hos, agter at betale ens bøde.

Om det er, hvad en indbrudstyv i Aalborg har tænkt, er uvist.

Ikke desto mindre har tyven efterladt en bøde, da vedkommende begik indbrud i et hus på Lektorvej.

Tyven er kommet ind af en hoveddør i et hus, der er ved at blive renoveret, og har stjålet både madvarer, tøj og værktøj, inden vedkommende forlod stedet igen.

Men på stedet blev der i hvert fald efterfølgende fundet en bøde, der muligvis tilhører tyven, skriver politiet i deres døgnrapport.

AaB forlænger aftale med målmand

Målmanden Rody de Boer har fået forlænget sin kontrakt med AaB.

Den 27-årige målmand kom til klubben for halvandet år siden og skal nu altså være der frem til sommeren 2027.

- Vi er glade for at have Rody de Boer tilknyttet vores målmandsteam, hvor han bidrager med konkurrence, god mentalitet og et fantastisk humør, hvilket har stor værdi for truppen, og derfor er vi meget tilfredse med, at en forlængelse er på plads, siger James Gow, AaB's sportesdirektør i en pressemeddelelse på AaB's hjemmeside.