Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rekordmange høringssvar rokker ikke ved Egholm-forbindelse

Foto: Vejdirektoratet.dk

I et 71 sider langt høringsnotat gennemgår og kommenterer Vejdirektoratet de ca. 7800 høringssvar i den offentlige høring om en ny Limfjordsforbindelse. Notatet lægger ikke op til ændringer i projektet.

Der blev sat ny rekord, da VVM-redegørelsen for en ny Limfjordsforbindelse via Egholm i foråret var i offentlig høring: 3400 enkeltpersoner, organisationer og firmaer indsendte tilsammen ca. 7800 høringssvar.

Blandt de, der argumenterede imod projektet, var der mange, der samtidig nævnte, at de tvivlede på, at de ville blive hørt. De, der har skrevet sådan, vil sandsynligvis se deres tvivl bekræftet, når de læser det såkaldte høringsnotat, som Vejdirektoratet torsdag offentliggjorde.

For i langt, langt de fleste tilfælde afvises de modargumenter og alternative forslag, som er blevet indsendt.

Få ændringer

Det sker i et sagligt, faktuelt sprog. Men der er - ud fra notatet - næppe nogen tvivl om, at når Vejdirektoratet som det næste skridt i den politiske proces skal komme med en skriftlig indstilling til transportministeren oven på opdateringen af VVM-redegørelsen og den efterfølgende høring, så vil konklusionen i store træk lyde, at det er Egholm-linjeføringen i den p.t. kendte form, man bør lægge til grund i en kommende anlægslov.

I det trafikforlig, der før sommerferien blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, sættes der for første gang årstal på projektet. Anlæggelsen af den ny 20 kilometer lange motorvej skal ifølge forliget påbegyndes i 2025, og vejen skal stå færdig otte år senere. Modstanderne af projektet blæste dengang til fortsat modstand - de vil slås, indtil Folketinget måtte have vedtaget den anlægslov, som er en forudsætning for, at gravemaskinerne kan gå i gang.

Med høringsnotatet står det klart, at de ikke hos statens vejplanlæggere kan hente megen støtte bag deres argumenter, heller ikke i den næste fase.

På et par centrale punkter blev linjeføringen i den opdaterede VVM-redegørelse ændret i forhold til tidligere planer: Længst mod syd foreslog man en ændret tilslutning til den bestående motorvej, så tilslutningen rykkes længere væk fra Dall og Dall Villaby - et forslag, Aalborg Kommune og Dall Borgerforening bifalder. Derfor ender det uden tvivl sådan.

Samtidig blev linjeføringen ud for Hasseris rykket lidt vestpå. Her er naboerne dog ikke ganske tilfredse med alt i den seneste version, men direktoratet lægger ikke op til at følge kritikerne.

Det gør man heller ikke, når det gælder dem, der gerne så en boret tunnel under hele Limfjorden (og dermed også Egholm). Det er “urealistisk dyrt og kompliceret,” skriver direktoratet med genbrug af en formulering, som samme forslag blev afvist med, da den forrige VVM-redegørelse i 2011 var i høring.

Høringssvar fra begge lejre

På nordsiden af Limfjorden er der bekymring for konsekvenserne for de grønne områder ved fjorden, og flere foreslår en mere vestlig linjeføring. I høringsnotatet hedder det, at Vejdirektoratet “ser ingen muligheder for at flytte broen over Nørredyb (farvandet mellem Egholm og Lindholm, red.) længere mod vest”. Det skyldes bindinger i forhold til Aalborg Lufthavn og krydsning af den nyetablerede jernbane til lufthavnen. Desuden vil en mere vestlig linjeføring “være imod hensyn til Natura 2000-områder vest for Egholm,” hedder det.

I notatet noterer Vejdirektoratet også, at der helt overordnet er høringssvar fra tilhængere og fra modstandere. Tilhængerne argumenterer blandt andet med, at en Egholm-forbindelse vil gavne Aalborg og Nordjylland, og særligt, at den vil sikre vækst i Vendsyssel. Fra modstandernes høringssvar refererer Vejdirektoratet, at mange ikke mener, at VVM-redegørelsen udgør et validt beslutningsgrundlag, mens nogle ligefrem mener, at den misinformerer. En del modstandere fremhæver også, at megen udvikling i Aalborg-området i disse år sker i den østlige del af byen og ikke mod vest.

Mulige støjgener til debat

Men er der da slet intet i de 7800 høringssvar, der kan rokke ved den opdaterede VVM-redegørelse? Rigtig mange har udtrykt bekymring for støjgener. Her udgør nye boligområder i Sofiendal Enge en særlig problemstilling. Vejdirektoratet lægger op til at etablere godt fem kilometer med støjskærme ved BESTÅENDE boligområder, hvor støjen skønnes at blive højere end tilladt. Når det gælder nye boligområder, gælder ikke en tilsvarende automatik.

Eller sagt på en anden måde: Hvis en kommune - som i Sofiendal Enge - udlægger nye boligområder på steder, hvor der er sandsynlighed for, at man får en motorvej som nabo, skal det sikres, at de ikke får støjgener. I høringsnotatet hedder det, at Vejdirektoratet “er i dialog med Aalborg Kommune om denne problemstilling”.

I de seneste måneder er det i flere omgange kommet frem, at der langs Limfjorden er fundet nedgravede asbestholdige materialer i området ved en ny forbindelse. Nogle deponier ligger ifølge Vejdirektoratet uden for det berørte område, mens andre, ukendte deponier “vil blive undersøgt i forbindelse med detailplanlægningen,” fremgår det af høringsnotatet.

Men der er i høringsnotatet på godt 70 sider ikke eet eneste ord, som på nogen måde antyder, at asbest-fund - eller talrige andre mulige problemer eller konsekvenser, som fremføres i høringssvarene - vil rokke ved Vejdirektoratets konklusion, når man skriver til ministeren: En Egholm-forbindelse er en fornuftig løsning - og den er, slås det nok en gang fast, “samfundsøkonomisk rentabel”.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix