Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Rekordmange grise sendes levende ud af landet

For første gang i dansk landbrugs historie bliver der lige nu sendt flere levende grise ud af landet, end der bliver slagtet i Danmark.

Slagteriarbejdernes organisation NNF frygter, at det betyder endnu flere slagterilukninger.

Torben Farum er formand for LandboNord - og så er han fremfor alt svineproducent. Hans grise endte tidligere deres dage på slagteriet i Sæby, men nu bliver de eksporteret - som millioner af andre danske smågrise:

- Jeg sender mine 30 kilo grise til Polen, hvor de indbringer ca. 10 kr. mere pr. gris. Det er en lille halv million om året i den her butik, og det synes jeg ikke, jeg kan sige nej til. 

- Hvis jeg sagde nej til det, ville jeg altså have en halv million mindre om året til at spare op til pension og afdrage på min gæld, men også til de fremtidige investeringer jeg skal foretage, hvis jeg skal være her i fremtiden, siger Torben Farum, der opdrætter sine smågrise nær Sæby.

Torben Farum, formand for LandboNord, må se sine grise blive slagtet i udlandet.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik overhalede eksporten af især smågrise antallet af grise, der blev slagtet i Danmark i 2. kvartal i år. Her blev der eksporteret 3,8 millioner grise, mens kun 3,3 millioner blev slagtet i Danmark. 

En tendens der fortsatte i 3. kvartal, hvor knap 200.000 flere grise blev eksporteret, end der blev slagtet herhjemme. En udvikling der bekymrer i NNF – slagteriarbejdernes organisation.

- Vi er bestemt ikke tilfredse med den udvikling. Vi sender grise ud af landet, vi sender arbejdspladser ud af landet sammen med skatte- og eksportkroner. 

- Hvis den udvikling fortsætter, står vi kun tilbage med gyllen, siger Svend Erik Andersen, formand, NNF, Nordjylland.

Nordjylland bløder arbejdspladser

Og statistikkerne bakker slagteriarbejderne op. I løbet af en generation har alene Nordjylland mistet knap 2300 arbejdspladser på svineslagterier:

Lukkede slagteriarbejdspladser

I 1999 lukkede slagteriet i Aars, hvor 70 mistede deres arbejde.

I 2004 lukkede slagteriet i Nørresundby, hvor 500 mand blev fyret.

I 2005 Var det slagteriet i Hjørring, der lukkede. Her mistede 500 deres job.

I 2008 blev Nykøbing Mors ramt af slagterilukning, hvor 314 ansatte blev ledige

I 2012 blev den sidste gris slagtet i Hadsund og 110 mistede deres arbejde

I 2023 Lukkede Danish Crown deres sidste slagteri i Nordjylland og 800 blev sendt i arbejdsløshed i Sæby.

I alt er 2.294 slagteriarbejdspladser lukket ned.

Efter den seneste lukning af slagteriet i Sæby har knap 300 mand endnu ikke fundet et nyt arbejde, og den tidligere fællestilidsmand ser dystert på fremtiden:

- Jeg kan da frygte, at vi ikke har set det sidste slagteri blive lukket, hvis ikke den udvikling bliver vendt, siger Jens Hansen, tidligere fællestillidmand, Danish Crown i Sæby. 

- Vi har som fagbevægelse advaret længe mod tendensen, men der sker ingenting. Jeg føler, at jeg og mine kolleger har betalt prisen for, at det kan betale sig at sende frise ud af landet i stedet for at slagte dem herhjemme.

Ifølge LandboNord er der flere årsager til, at færre grise ender med at blive slagtet i Danmark. Højere korn- og foderpriser har gjort det dyrere at fede grisene op til slagtevægt, og eksportmarkederne - især Kina har svigtet. 

Jens Hansen frygter for endnu flere lukkede slagterier.

Samtidigt har lavere slagteomostninger i f.eks. Polen og Tyskland gjort de danske slagterier mindre konkurrencedygtige. En udvikling, der også bekymrer landboformanden fra Sæby:

- Det er frustrerende, fordi uanset om man eksporterer grise eller sælger til slagtning, så er vi dybt afhængige af, at have en stærk slagtesektor i Danmark, siger Torben Farum.

- Vi efterlyser bedre vilkår for de landmænd, som vil opfede grisene til slagtning herhjemme, for det er en stor udfordring, at vi ikke har de stalde, der skal til. Vi er pressede af, at det er svært at få lov til at bygge de enheder, der er behov for pga. af miljøkrav.

Formanden for NNF, Svend Erik Andersen, vil have mere plads til dyrene, når de bliver transporteret.

Koster 500.000 om året

NNF foreslår, at de danske griseproducenter, der eksporterer deres dyr, bliver belagt med højere co2-afgifter, og at der kommer begrænsninger på, hvor mange grise der må være på hver enkelt transport. .

- Dyrene skal have mere plads på transporterne, så det bliver dyrere at sende dem ud af landet. På den måde bliver det ikke så rentabelt at eksportere grisene, inden de når slagtevægten, siger Svend Erik Andersen, formand NNF i Nordjylland.

- Vi mener at landmændene undergraver deres egen virksomhed ved at sende grisene ud af landet, og ønsker at præmiere dem, der vælger at slagte dyrene herhjemme. Det er klart, at slagterier lukker, når der ikke er grise nok, så på den måde mener vi, at landmændene saver den gren over, som de selv sidder på.

Torben Farum ville også gerne vende udviklingen, men har som landmand ikke selv lyst til, at det skal koste ham en halv million kroner om året.

- Hvis den polske landmand er i stand til at betale en højere pris for mine grise end en dansk landmand, må det være fordi, han får mere ud af det. Så er det enten fordi, hans omkostninger er lavere, eller fordi han han får et højere værdiprodukt, når han sælger grisen videre til et slagteri i Polen, siger Torben Farum.

Se hele indslaget herunder:


Ikke set siden mandag: Droner og helikopter søger efter Jacob

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Nordjyllands Politi kan kontaktes med henvendelser i sagen på 114.

Familien har ikke hørt fra 52-årige Jacob siden mandag, og de er meget bekymrede for ham.

Derfor er Nordjyllands Politi på sagen, og de leder efter den 52-årige mand, der sidst er set i Rørbæk ved Nørager.

Fredag formiddag lidt i 11.00 ankom politiet til Rørbæk.

- Der er blevet sendt hunde og patruljeværk afsted, lyder det fra vagtchefen hos Nordjyllands Politi Ole Buus.

Ifølge TV2 Nords mand på stedet i Rørbæk har seks hundepatruljer, drone og helikopter meldt deres ankomst i eftersøgningen på Jacob.

Fredag formiddag er der fuldt gang i eftersøgningen. Video: Per Frank Paulsen/TV2 Nord

Den savnede mand er bosat er i Ravnkilde ved Nørager, men eftersøgningen centrerer sig i øjeblikket primært i Rørbæk nord for Hobro og i selve Hobro by.

- Det er her, vi aktuelt har lagt tyngden i vores eftersøgningsindsats. Det skyldes, at vores undersøgelser indtil videre peger i retning af, at han kan opholde sig de pågældende steder, siger politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard, der er lederen af politiets eftersøgningsarbejde.

Foto: Privatfoto
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Anmeldelsen fik Nordjyllands Politi torsdag klokken 10.00 og i den forbindelse opfordrede Nordjyllands Politi borgere til at give en hånd med i eftersøgningen.

- Vi håber på, at folk i området vil kigge i skure, garager eller lignende i håb for at finde ham, da han kan være søgt i ly for vejret. Vi har selv ledt efter ham siden anmeldelsen, men det er svært, når vi ikke har meget at gå ud fra. Mandag er lang tid siden, så vi håber på at få hjælp, lød det torsdag fra vagtchefen René Kortegaard.

Da Jacob frosvandt var han iført en blå dunjakke og grå/blå joggingbukser, og hvis man har set Jacob eller ved, hvor han befinder sig, kan Nordjyllands Politi kontaktes på 114.

Nordjyllands Politi har et klart råd, hvis man ser den savnede.

- Bliv hos ham og ring straks på telefon 114, så sender vi med det samme en patruljevogn frem til stedet, pointerer politikommissær Jesper Konttorp-Fredsgaard.

Natten til fredag blev en 91-årig kvinde også eftersøgt ved hjælp af droner og helikopter - hun blev fundet i god behold. Du kan læse mere i artiklen herunder.


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danskerne føder for få børn, og det skal der laves om på. I hvert fald hvis du spørger den danske regering.

I Mette Frederiksens nytårstale den 1. januar 2024 fik særligt et emne lov til at fylde. Nemlig retten til at få hjælp til barn nummer to.

Og ti måneder skulle der gå, før tilbuddet stod klar.

En aftale mellem regeringen og Danske Regioner blev indgået i juni og fra søndag den 1. december træder aftalen i kraft. Region Nordjylland udvider dermed behandlingsmulighederne, så Fertilitetsenheden på Aalborg Universitetshospital kan hjælpe ufrivilligt barnløse til at få barn nummer to.

- Vi er klar til at håndtere den øgede efterspørgsel, både ved at styrke hospitalet og ved at udnytte samarbejdet med private aktører, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V). 

Indtil nu har ufrivilligt barnløse, der har ønsket barn nummer to, selv skullet betale for fertilitetsbehandling i det private, hvis de ville have en lillesøster eller lillebror.

Økonomisk håndsrækning

15 millioner kroner er afsat til at dække udgifterne til det øgede antal henvendelser i regionen. På landsplan forventes fertilitetsbehandlingen at koste 150 millioner kroner årligt.

- Familier, der tidligere har været økonomisk forhindret i at få hjælp til et andet barn, får nu nogle nye muligheder, siger Mads Duedahl.

Og det er det, det hele handler om. At par med nedsat frugtbarhed, at enlige kvinder og at andre parkonstellationer kan få flere børn.

For at imødekomme den øgede efterspørgsel har man på både Fertilitetsenheden og på hospitalet ansat flere sygeplejersker, speciallæger og andet fagpersonale. Derudover skal den private kapacitet udnyttes, hvorfor op mod 90 kvinder eller par årligt henvises til private fertilitetsklinikker. Det gør man for at sikre fleksibilitet og kort ventetid.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Torsdag aften væltede en næsten 190 meter høj kran.

Kranen var i færd med at løfte en vindmøllevinge fra Siemens. Kranens fører er en 23-årig mand fra lokalområdet i Thisted.

Det oplyser Lokalpolitiet i Thisted.

- Manden blev kørt på skadestuen efter, at han var blevet kontamineret med dieselolie, siger Rene Carlsen, politiassistent ved Lokalpolitiet i Thisted.

Den 23-årige mand fik olien udover sig selv - hvor også øjnene blev ramt. Politiet oplyser, at manden er okay efter omstændighederne. 

BMS fortæller fredag morgen til TV MIDTVEST' reporter Nanna Dam, at der ikke er nogen tilskadekomne ved uheldet. Der er kun materielle skader. De har ikke yderligere kommentarer til ulykken, før Arbejdstilsynet har kigget på sagen. 

TV MIDTVEST' reporter fortæller videre, at kranen er væltet ind i et skovområde, sådan at dele af kranen er skjult bag grantræer.

Ved siden af kranen ligger en vindmøllevinge monteret. Der er ikke tegn på, at den er blevet tabt. Det kunne derfor tyde på, at kranen skulle til at løfte vingen op, da ulykken skete. Men det har ikke været muligt at få uddybet hændelsesforløbet fredag morgen fra BMS. 

Kranen blev totalsmadret i faldet, og arbejdstilsynet kommer forbi i løbet af dagen. Deres opgave er at undersøge, om alle foranstaltninger var i orden. 

- Vi ved endnu ikke, hvornår kranen bliver fjernet, oplyser Rene Carlsen. 


Dyster togmelding: - Ingen umiddelbar bedring er i sigte

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Togkaosset fortsætter ind i weekenden, da Banedanmark ikke ved, hvad løsningen er.

Togdriften har været præget af store problemer torsdag og fredag, hvor der har været udfordringer med signalsystemet.

Og nu bliver weekenden også påvirket af problemerne.

- Meldingen er, at der ingen umiddelbar bedring er i sigte, lyder det fra direktøren hos Nordjyske Jernbaner, Martin Sort Mikkelsen, om et strategimøde, der netop er blevet afholdt hos Banedanmark.

- Banedanmark ved ikke, hvad problemet er, og de kan derfor ikke sige, hvad løsningen er, og hvornår den er fundet.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Udfordringerne og den dystre melding, at løsningen ikke er lige om hjørnet, betyder, at der vil være timedrift hele fredagen og resten af weekenden.

For Nordjyske Jernbaner har det ikke så stor betydning i weekenden, hvor stort set al togdrift - med undtagelse af enkelte afgange - i forvejen er timedrift, men hvis problemet ikke bliver løst, fortsætter de store udfordringer igen fra på mandag.

- Vi kan ikke køre, hvis ikke de (Banedanmark, red.) løser det, men jeg har en forventning om, at de får det løst i weekenden, forklarer Martin Sort Mikkelsen.

- Mit håb er, at vi mandag morgen starter op helt normalt.

Direktøren forklarer, at de fortsætter timedriften i weekenden for at skabe ro for passagerne, og de dermed ved, hvad de kan regne med.

Nordjyllands Trafikselskab har samme ærgerlige melding om timedrift fredag, lørdag og søndag.


Aalborg Pirates har fundet ny direktør: - Han ved meget lidt om ishockey

Foto: Aalborg Pirates / Pressebillede

Ishockeyklubben Aalborg Pirates har fundet afløseren for den midlertidige direktør Claus Holstein.

- Han ved meget lidt om ishockey.

Sådan skriver Aalborg Pirates indledende i deres pressemeddelelse, hvor klubben fortæller, hvem den nye administrerende direktør bliver.

- Til gengæld ved han rigtig meget om at drive virksomheder og udtænke underholdende koncepter, skriver klubben dog yderligere om den nye mand.

Og den nye direktør er 38-årige Martin Grønning, der tiltræder allerede om et par dage 1. december 2024.

Aalborg Pirates roser den midlertidige direktør Claus Holstein for at have fået ryddet op og lagt et fundament, mens den nye direktør skal kunne genstarte Aalborg Pirates kommercielt.

Martin Grønning har en helt anden baggrund end fra sportsverdenen.

Han har blandt andet i en årrække været selvstændig i det aalborgensiske natteliv, hvor han blandt andet har drevet natklubber og vinbarer, ligesom han for år tilbage stod bag lanceringen af en række franchisebutikker med yogurt-is.

Senest har han arbejdet som salgskonsulent for en landsdækkende importør af øl og drikkevarer.

- Jeg finder det rigtig spændende, at jeg hos Aalborg Pirates får mulighed for at kombinere min erfaring fra oplevelsesbranchen med min kommercielle erfaring. Jeg er vant til at tænke i arrangementer og gode kundeoplevelser, og jeg vil gøre mit til, at vi får tilgodeset og aktiveret både sponsorer, frivillige, fans og tilskuere mede nye tilbud og oplevelser, lyder det fra den kommende direktør Martin Grønning.