Regler for lodsbistand bør ændres
Da et finsk fragtskib tilbage i 2012 sejlede ind i Limfjordsbroen, betød det en skærpelse af reglerne for hvornår en lods skal ombord på skibe, der sejler på fjorden. Men det har haft uheldige økonomiske konsekvenser for havne og virksomheder langs Limfjorden, lyder kritikken.
Da et finsk fragtskib i marts 2012 kolliderede med jernbanebroen over Limfjorden, blev reglerne strammet for, hvornår skibe der sejler på fjorden, skal have lods ombord. Men skærpelsen har haft uheldige økonomiske konsekvenser for havne og virksomheder langs Limfjorden, lyder kritikken.
Hos firmaet Dankalk udenfor Løgstør lægger godt 70 skibe til ved firmaets havn hvert år. Her kunne det tydeligt mærkes, da reglerne for lodsbistand på Limfjorden blev skærpet.
- Det har betydet, at vi har fået en stigning på vores fragtrate på 6-8 procent, siger Jens Søndergaard, direktør for Dankalk.
Virksomheden producerer kalk, der blandt andet bliver brugt i landbruget. Og det er en eftertragtet vare i for eksempel de baltiske lande og Polen.
- Det giver sig selv, at der kun er en måde at få det derover på – og det er via vandvejen. Det giver god mening, konstaterer Jens Søndergaard.
Men da et finsk fragtskib den 28. marts 2012 kolliderede med jernbanebroen over Limfjorden, blev reglerne for lodsbistand på fjorden strammet. Det betyder, at hvis et skib er mere end 53 meter langt, skal der lods ombord, hvis skibet skal passere broerne over Limfjorden. Før 2012 var længdekravet 80 meter.
Men skærpelsen af reglerne omkring lodsbistand var en rigtig dårlig idé, siger det nordjyske folketings- og bestyrelsesmedlem ved Aalborg Havn, Preben Bang Henriksen (V).
Det er et stort problem, for der kommer ikke det ønskede antal anløb til Aalborg Havn
- Det er et stort problem, for der kommer ikke det ønskede antal anløb til Aalborg Havn, siger han.
Årsagen skal tilsyneladende findes i, at rederierne vælger fragtsejlads på Limfjorden fra, da bistand fra en lods under sejlads på fjorden ofte koster tusindvis af kroner. Et billede, man sagtens kan nikke genkendende til hos Aalborg Havn.
- Vi estimerer, at det har kostet 50-75 anløb. Det er cirka 50.000 tons, der nu går ad andre veje end søvejen. Og det er primært på landevejen med lastbil, forklarer Claus Holstein, administrerende direktør for Aalborg Havn.
Hos Dankalk har de øgede udgifter til lodsbistand betydet, at fragtregningen til de af firmaets kunder, der får leveret varer med skib, er blevet tusindvis af kroner dyrere.
- Og det er da irriterende! For så er det da klart, at vi står svagere i konkurrencen, siger Jens Søndergaard, direktør for Dankalk.
Med et brev til erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) håber både Preben Bang Henriksen og Aalborg Havns direktør nu at få lempet reglerne på området, så udgiften til fragtsejlads for små skibe på Limfjorden kan blive mindsket.
- Hvis vi skal udvikle transporten i Danmark, skal vi bruge de transportformer, der er mest effektive. Og når det kommer til for eksempel sten, grus og kalk, så er det altså skibene, siger Claus Holstein.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen til forslaget.