Regionen er klar til at vaccinere 3000 ældre borgere
I denne uge gives anden vaccinationsdosis til borgere over 65 år, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, samt sundhedspersonale. Samtidig tilbydes 3000 borgere i aldersgruppen over 85 år vaccination med Moderna-vaccinen. Arkivfoto
I denne uge gives anden vaccinationsdosis til borgere over 65 år, der både modtager personlig pleje og praktisk hjælp, samt sundhedspersonale. Samtidig tilbydes 3000 borgere i aldersgruppen over 85 år vaccination med Moderna-vaccinen.
Region Nordjylland kender endnu ikke den endelige mængde af Pfizer/BioNTech-vacciner, der leveres i denn uge, men regionen forventer at få en levering Pfizer/BioNTech-vacciner, der svarer til 6.300 doser. Derudover får regionen 6000 doser af Moderna-vaccinen.
Doserne af Pfizer/BioNTech-vaccinerne skal gå til andet stik af gruppe 2, som er borgere over 65 år, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, samt til sundhedspersonale på hospital og plejehjemspersonale.
Moderna-vaccinerne skal gå til 3000 borgere i målgruppen af borgere, der er fyldt 85 år. Halvdelen af doserne reserves til, at denne gruppe borgere kan få begge stik med Moderna-vaccinen.
- Der er intet, vi hellere vil, end at sætte gang i at vaccinere endnu flere, men med den begrænsede mængde af vacciner, vi har til rådighed, er vi nødt til at prioritere Pfeizer/BioNTech-doserne til at have doser nok til de personer, der har fået første stik. På samme måde har vi prioriteret, at borgere, der nu får Moderna-vaccinen, også kan få andet stik med denne vaccine, siger Jan Nybo, overlæge og chef for covid-19 test og vaccination, Region Nordjylland.
Vaccinationerne med anden dosis kommer til at foregå på de 22 decentrale vaccinationssteder, hvor borgerne modtog deres første dosis.
Vaccinationerne med første dosis af Moderna-vaccinerne kommer til at foregå ét sted i hver af de 11 nordjyske kommuner.
Her vaccineres der i Nordjylland
REBILD KOMMUNE
Torsdag den 4. februar
Skørping Idrætscenter,Himmerlandsvej 59, 9520 Skørping
BRØNDERSLEV KOMMUNE
Torsdag den 4. februar
Brønderslev Hallerne,Knudsgade 15, 9700 Brønderslev
AALBORG KOMMUNE
Torsdag den 4. februar
Aalborg Kongres & Kulturcenter,Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Fredag den 5. februar
Aalborg Kongres & Kulturcenter,Europa Plads 4, 9000 Aalborg
MORSØ KOMMUNE
Fredag den 5. februar
Nykøbing Hallen,Nygade 29, 7900 Nykøbing M.
MARIAGERFJORD KOMMUNE
Fredag den 5. februar
Rosendal Hallen,Døstrupvej 23, 9500 Hobro
FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Lørdag den 6. februar
Arena Nord,Harald Nielsens Plads 9, 9900 Frederikshavn
HJØRRING KOMMUNE
Søndag den 7. februar
Park Vendia Hallen,Thomas Morilds Vej 11, 9800 Hjørring
JAMMERBUGT KOMMUNE
Søndag den 7. februar
Brovst Hallen,Damengvej 2, 9460 Brovst
THISTED KOMMUNE
Mandag den 8. februar
Thyhallen,Lerpyttervej 50, 7700 Thisted
VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
Mandag den 8. februar
Messecenter Vesthimmerland,Messevej 1, 9600 Aars
Kilde: Region Nordjylland