Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Seks ministerier kendte til manglende lovhjemmel allerede i oktober

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En 24 siders redegørelse bringer nu nye ting frem i lyset.

TV2 Nord har fået adgang til den omtalte redegørelse, der førte til, at Mogens Jensen onsdag trak sig som fødevareminister.

Der har i flere dage været lagt op til, at onsdagens aflægning af den redegørelse, der kaster lys over, hvilke myndigheder og politikere, der vidste hvad og hvornår, ville få politiske konsekvenser, og allerede inden de øvrige partier havde nået at orientere sig ordentligt i redegørelse, valgte Mogens Jensen at gå af som minister.

Spørgsmålet er så, om det er nok til at tilfredsstille oppositionen og regeringens støttepartier, eller om redegørelsen i sagen giver anledning til yderligere konsekvenser for politikere såvel som embedsfolk.

Flere ministerier var underrettet

Et af de helt centrale spørgsmål i den sammenhæng er naturligvis, hvem der hvornår vidste, at der ikke var lovhjemmel til at slå raske minkbesætninger ned. Af den 24 sider lange redegørelse, som TV2 Nord er kommet i besiddelse af, fremgår det blandt andet, at regeringens udvalg for covid-19, der består af sundheds- og ældreministeren, justitsministeren, finansministeren, erhvervsministeren og kulturministeren, den 1. oktober - samme dag, som det blev besluttet, at smittede mink og mink i en risikozone på 7,8 kilometer skulle aflives - blev orienteret om, at hvis det på sigt ville blive nødvendigt at aflive alle mink i landet, vurderede Miljø- og Fødevareministeriet, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området.

Ifølge redegørelsen bliver den manglende lovhjemmel igen italesat i forbindelse med, at Miljø- og Fødevareministeriet retter henvendelse til en række andre ministerier med henblik på at fremskaffe materiale, der skal bruges på et møde i regeringens økonomiudvalg. Det sker på baggrund af, at Statens Serum Institut aftenen forinden har fundet en mutation, der udviser nedsat følsomhed over for antistoffer, hvilket risikerer at påvirke effekten af en fremtidig vaccine.

I forbindelse med Miljø- og Fødevareministeriets kontakt med de andre ministerier, gør de opmærksom på, at der er brug for retlig hjemmel, både hvis det ender i et scenarie, hvor minkavl i Danmark bliver lagt i ‘dvale’, og hvis det ender med en hel nedlukning af minebranchen, hvilket det som bekendt gjorde. Ministeriet skriver videre til de andre ministerier (Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet), at eventuel hjemmel måske kan skabes under epidemiloven.

Statsministeriet modtager samme dag et samlet materiale, hvoraf det fremgår, at en nødplan for aflivning af mink udarbejdet i regi af NOST vurderes at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet.

I selvsamme materiale bliver der i forbindelse med en beskrivelse af mulige hjælpepakker til minkbranchen tages der forbehold for, at hvorvidt og hvordan den juridiske hjem- mel til at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sundheds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da minkavlere ikke er levnedsmiddelsproducenter. Alt sammen har det været en del af det materiale, der har lagt til grund for, at regeringens koordinationsudvalg om aftenen den 3. november besluttede at aflive alle mink i Danmark - på baggrund af SSIs vurdering, at fortsat minkavl ville indebære en betydelig risiko for folkesundheden.

Den 4. november er der ifølge redegørelsen afholdt flere opfølgende møder mellem de nævnte ministerier, og spørgsmålet om hjemmelgrundlaget bliver også nævnt. Det bliver i første omgang lagt ind under § 30 i lov om hold af dyr, hvor det blandt andet lyder, at ministeren kan meddele påbud om aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller slagtning på særlige vilkår. Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets opgave at følge op på dette og få det bekræftet.

I løbet af eftermiddagen den 4. november tager Fødevarestyrelsen kontakt til Justitsministeriet, fordi de er blevet usikre på, om der er hjemmel til at slå raske mink ned. Justitsministeriet vender tilbage med en kontakt, som der ikke umiddelbart bliver fulgt op på.

Kort efter bliver der holdt pressemøde, hvor statsministeren, erhvervsministeren, fødevareministeren og sundhedsministeren deltager, men ingen af dem var ifølge redegørelsen orienteret om hjemmelsdiskussionen.

Ingen lovhjemmel

Senere samme aften diskuterer direktionen i Fødevarestyrelsen hjemmelsgrundlaget, og efter drøftelser med Miljø- og Fødevareministeriet når de frem til, at den omtalte § 30 ikke giver tilladelse til at aflive raske mink. Det bliver dagen efter, den 5. november, bekræftet af Justitsministeriet, og Miljø- og Fødevareministeriet begynder derfor at forberede et udkast til et lovforslag.

Da der samme dag bliver afholdt et opfølgende pressemøde, er der fortsat ingen ministre, der er orienteret om det manglende lovgrundlag. Ifølge redegørelsen er det blandt departementscheferne kun departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet, der er klar over problemet med manglende hjemmel.

Mogens Jensen får besked

Lørdag den 7. november bliver der så taget kontakt til Statsministeriet, der af Miljø- og Fødevareministeriet bliver varslet, at der ikke er lovhjemmel til aflivningen af raske mink. Miljø- og Fødevareministeriet bliver i den forbindelse bedt om at forberede et hastelovsforslag og tage kontakt til de forskellige partiers ordførere.

Samme eftermiddag bliver Mogens Jensen præsenteret for en ‘orienteringssag,’ hvori det blandt andet lyder: Der har ikke tidligere været en aflivningsstrategi for raske besætninger uden for zoner, hvorfor ovenstående er nyt og derfor mangler juridisk afklaring. Der arbejdes i departementsregi på et nyt lovforslag, som forventeligt bliver behandlet tirsdag d. 10. november 2020. 

Den nu forhenværende minister bliver også præsenteret for forskelligt materiale, han kan bruge i forbindelse med sin orientering af ordførere: ... der er ikke hjemmel til at aflive uden for sikkerhedszonerne, og den er vi nødt til hurtigt at etablere for at få aflivet alle mink i Danmark, så vi kan leve op til regeringsbeslutningen og sundhedsmyndighedernes anbefaling, lyder det.

Hastelov påbegyndes

Søndag formiddag, den 8. november, modtager Statsministeriet så besked, så statsministeren kan bede Folketingets formand forberede en hastelovsvedtagelse til tirsdag den 10. november. Statsministeriet bliver her orienteret om, hvad hastelovsforslaget går ud på og nødvendigheden af at sikre lovmæssig tilladelse til aflivning af mink. Statsministeriet bliver desuden løbende opdateret om fødevareministerens samtaler med de forskellige ordførere.

Først søndag aften bliver statsminister Mette Frederiksen forelagt en notits om hastelovsforslaget.

Justitsministeriet har vurderet redegørelsen og skriver i en konkluderende kommentar: Samlet set er det på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at myndighedernes ageren i det samlede forløb må anses for en tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige normer, der har til formål at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod uberettigede ind- greb fra myndighederne, herunder vejledningspligten. Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet må betragtes som kritisabelt og beklageligt.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.