Professor om PFAS-fund: - Nordjysk kommune er hårdt ramt
Foto: TV2
Philippe Grandjean er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet og har forsket i forskellige kemikaliers påvirkning af mennesker - heriblandt de fluorstoffer, der går under forkortelsen PFAS.
Det er et nationalt og internationalt problem, at Vesterhavet er forurenet, og det kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, vurderer professor i miljømedicin.
Torsdag kan Naturstyrelsen offentliggøre, at man har fundet for høje PFAS-værdier i 60 ud af 67 prøver, og her er Region Nordjylland særlig ramt.
- Frederikshavn er en af de kommuner, der er hårdest ramt på landsplan, oplyser professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, til TV2 Nord, og tilføjer:
- Man har blandt andet kigget på drikkevandsboringer, og her er Frederikshavn Kommunes værdier blandt de hyppigste over grænseværdien.
- Vi har simpelthen været for optimistiske ved at tro, at det ikke var så slemt.
For sådan en forurening kommer ikke af ingenting.
- Mig bekendt er der ingen PFAS-produktion i Frederikshavn, siger professoren og derfor mener han, at årsagen skal findes et andet sted, siger professoren.
Det er meget, meget værre end først antaget, og som virksomhederne ville have, at vi skulle tro.
Professor i miljømedicin
Prøvede at skjule giftstoffet
Men hvordan kunne det komme så vidt? Spørger man professoren findes der ikke bare én men flere mulige årsager dertil.
- Virksomheder har produceret PFAS helt tilbage i 1950 men holdte det hemmeligt, at stofferne var giftige. Det var først efter år 2000, at det blev offentlig kendt, at der muligvis var et problem med stoffet, siger professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, og tilføjer:
- Det er der, at den uafhængige forskning er startet - og det tager altså tid.
- Det kan være udenlandske virksomheder, der har produceret det, som har ligget tæt på kysten og kan have udledt tonsvis af det til Vesterhavet. Det kan man sagtens forestille sig er skyllet op, understreger han.
- Man kan ikke se det med det blotte øje, men skum kan sagtens indeholde PFAS.
Og netop på grund af stoffets evne til at danne skum, anvendes det også i brandvæsenet til at slukke oliebrande, fortæller Philippe Grandjean.
Hvad er PFAS?
PFAS er en samlet betegnelse for en række flourholdige, miljøfarlige stoffer, hvoraf det mest kendte er PFOS.
Børn, der indtager stofferne, får skadet deres immunsystem, mens PFAS-indtag hos voksne blandt andet kan føre til forhøjet kolesterol og fertilitetsproblemer.
Ved høje koncentrationer kan det medføre en øget risiko for kræft.
Kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser
Den gravide kvinde deler dem med fosteret og gennem sit modermælk. Dansk og færøsk undersøgelser viser at det går ud over immunforsvar, så de ikke tager så godt imod vacciner og de får ikke den fulde effekt eller bliver ordentligt beskyttet. Det påvirker stofskiftet, så man kan blive mere overvægtige. Forhøjet kolsterol hos børn.
- Stofferne kan stortset ikke nedbrydes inde i kroppen. De bliver meget langsomt udskilt ved bla at tabe hår og hud. Kvinder kan tabe lidt under deres menstruation. Men det tager årevis.
- Forgiftningen er ikke akut men giver øget risiko for helbredspåvirkninger, som kan komme af anden grund.
Kommer det fra regnvejret, så er det et virkelig international problem
Professor i miljømedicin
Det skal der gøres
- Man kan lave en boring og suge det forurenede grundvand op og rense det, men det hele er dyrt og kræver en masse undersøgelser. Vi må finde ud af, hvor forureningen kommer fra og fjerne den. Kommer det fra regnvejret, så er det et virkelig international problem.
- Myndigheder skal undersøge det her til bunds, siger professoren og gør samtidig opmærksom på, at miljøministeren har lovet en national strategiplan
Indtil da opfordrer professor i miljømedicin, Philippe Grandjean, til, at man følger regeringens retningslinjer.
- Vi må satse på, at der gøres noget, så vi får styr på problemerne og skal trækkes med dem eller efterlade et giftigt problem til næste generation.