Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Politiets dyrevelfærdsenhed: Har travlt med sager om ulovligt opdræt og salg af hunde

Mange hobbyopdrættere avler langt flere hundehvalpe end de må, og det foregår uden nogen form for kontrol af, hvilke forhold hundene lever under. Det konkluderer Nordjyllands Politis nye specialiserede dyrevelfærdsenhed i Kaas, der siden sommeren har travlt med sager om ulovlig opdræt og salg af hundehvalpe.

I sommeren 2019 kom Nordjyllands Politis nye specialiserede dyrevelfærdsenhed til Kaas. I løbet af det halve år, har enheden haft 42 sager, og af dem handler 32 om ulovligt opdræt og salg af hundehvalpe.

- Det helt store problem er det manglende tilsyn. Især i de forhold som hundene går under men også i forhold til de personer, som sælger hundene, forklarer leder af den specialiserede enhed, politikommissær Henrik Taagaard.

Men det er ikke bare de forhold hundene lever under, der kan være problematisk. Nogle gange har hundene helt fine forhold, mens at de personer, der sælger hundene, ikke har helt rent mel i posen.

- Bøderne ligger fra 10.000 og så op til 80.000-100.000 i en typisk sag. Så det er nogle ret høje bøder, vi kan give her.

Henrik Taagaard, Leder af Nordjyllands Politis specialiserede dyrevelfærdsenhed.

-  Der er det økonomiske i forhold til, at sælgerne ikke indberetter deres indtjening til skat, og samtidig får bistand af det offentlige. Og det andet helt store problem er selvfølgelig, at vi ikke ved, hvordan de her hunde har haft det.

Problemerne og overtrædelserne opstår, når hobbyopdrættere avler mere, end de må. Det er nemlig kun lovligt at få to kuld om året. Ellers skal man have fødevarestyrelsens godkendelse og jævnligt kontrolleres.

En lang liste af krav til profferne

Et af de steder, der følger reglerne til punkt og prikke, er Cavalierbyen lidt uden for Hjørring. Her opdrætter Charlotte Frandsen og hendes mand professionelt. Det er hunde af racen Cavalier King Charles - og der er mange regler, man skal leve op til, når man avler mere end to kuld om året.

Vær opmærksom, inden du køber hund

Hvis man overvejer at købe en hund fra en privat adresse, er det en god idé at tjekke hjemmesiden: www.findhundesmiley.dk 

Ellers vær opmærksom: Hvordan ser stedet ud? Lever hundene i kælderen eller i stuen? Er der søskene til hvalpen? Kan man få lov at se moren? 

- Køb hunden, der hvor sælgeren bor. Man skal aldrig hente en hund på en rasteplads, hvis sælgeren har en undskyldning til, hvorfor man ikke kan komme ud på adressen, forklarer politikommissær Henrik Taagard. 

​​​​​

- Vi skal være godkendt af kennelklubben, så har vi vores dyrellæger, der kontrollerer os, så har vi fødevarestyelsen inde over, og så er der en masse sundhedskrav, som vi synes, man bør tage højde for med Cavalieren, for det er en sart race, forklarer Charlotte Frandsen.

Og hun mener, at det er vigtigt, at gøre det ordenligt, når man har med dyr og avl at gøre.

- Jeg synes, det er et kæmpe ansvar, og vi som opdrættere står med det største ansvar, fordi det vi skal gøre først og fremmest, det er at passe på hundene, det næste vi skal passe på, er kunderne i butikken, og det vil sige familierne, som skal have hundehvalpen, siger hun.

En stor gevinst for de ulovlige opdrættere

Desværre er det ikke alle opdrættere, der ser på hundeopdræt som Charlotte Frandsen. For i de sager, politiet har haft, har det for hundeavlerne handlet om penge.

- Der helt klart en økonomisk motivation i det. De her små populærhunde kan sagtens indbringe 10.000 - 14.000 per hvalp.

Henrik Taagaard, Leder af Nordjyllands Politis specialiserede dyrevelfærdsenhed.

- Der helt klart en økonomisk motivation i det. De her små populærhunde kan sagtens indbringe 10.000 - 14.000 per hvalp. Og hvis man så får et kuld på 5-6 hvalpe, så er det faktisk rigtig mange penge, siger politikommissær Henrik Taagaard.

Og når det økonomiske bliver styrende, er det ikke altid at dyrenes velfærd er i fokus. Det oplever både politiet og Dyrenes Beskyttelse.

- Problemet er, at når vi ser de her hvalpefabrikker, som man kalder dem, de opstår, så bliver der pludselig mistrivsel, der hvor hundene er. Hvalpene bliver ikke socialiseret, der foregår indavl, der er rigtig rigtig mange ting og parametre – det går bare den forkerte vej. Og det bliver ikke nogle sunde hunde, vi får ud af det, siger internatleder af Dyrenes Beskyttelse i Hjallerup, Karina Fisker.

Ring 1812

Hvis du her mistanke om, at hunde mistrives, kan man ringe på telefon 1812. Så tjekker Dyrenes Beskyttelse op på henvendelsen.

Man kan også ringe 1812, selvom man har købt sin hundhvalp et tvivlsomt sted - det vigtige er, at man ringer, mener Karina Fisker.  

Der er altså en god grund til, at der er en lang række regler, man skal leve op til, hvis man skal opdrætte hunde professionelt som Charlotte Frandsen.

- Det er jo for at kunne levere et godt produkt til de familier, der nu skal have en ny hundehvalp. Hvis du ikke har styr på dine baggrund og dit avlsmateriale, så kan du i princippet heller ikke levere en ordentlig vare til den familie, siger hundeopdrætteren Charlotte Frandsen.

Dyrenes Beskyttelse ønsker flere krav til hobbyopdrættere

Dyrenes Beskyttelse mener, at der også bør være krav til hobbyopdrættere, fordi man så på den måde kan sikre, at hundene der, har det godt.

- Det er jo vigtigt, at den tæve, der skal have halvpene har det okay, og trives i det miljø, den er i. Det vil sige, at hvalpene også er okay og friske. Det kræver meget for en tæve også at restitutere efter at have fået et kuld hvalpe, og derfor er det rigtig vigtigt at vi sikrer os, at de ikke få flere hvalpe kort tid efter, forklarer Internatleder, Karina Fisker.

I videoen herunder kan du høre nogle af de råd, Karina Fisker har til dem, der skal købe hund.

 

Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.


Tog en halv million fra Kunsten: Nu er der ny retssag på vej

Det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling til den nye stævning.

Tilbage i 2021 tiltrak kunstneren Jens Haaning sig en hel del opmærksomhed sammen med Kunsten i Aalborg, efter han var blevet booket til at lave et kunstværk for museet.

Det var dog to tomme billedrammer, som museet blev spist af med og overskriften "Take the money and run" (Tag pengene og løb, red.). I stedet havde Jens Haaning nemlig taget de 532.000 kroner selv.

Det udløste senere en retssag, hvor Kunsten i Aalborg i september sidste år fik medhold i, at Haaning skulle betale næsten en halv million kroner tilbage til museet, efter at museet havde lånt ham pengene.

Striden mellem de to parter endte dog i maj i år, da et forlig blev indgået, efter Den Obelske Familiefond løste den 'gordisk knude', som Kunstens direktør, Lasse Andersson dengang kaldet det.

Ny retssag i vente

Nu vækkes hele sagen dog igen til live i en ny retssag, efter kunstneren Jens Haaning har stævnet billedbureauet Ritzau Scanpix med et krav om betaling af 687.000 kroner plus renter.

Det skriver Ritzau.

Stævningen skyldes, at en fotograf fra bureauet besøgte den omdiskuterede udstilling på Kunsten i Aalborg i efteråret 2021 og tog billeder af de tomme billedrammer, der indgik i værket ifølge Jens Haaning.

Billederne blev efterfølgende solgt til bureauets mediekunder, hvilket er en krænkelse af kunstnerens ophavsret, hævdes det i stævningen.

Ritzau afviser dog selv at have gengivet et beskyttet værk, og det vides endnu ikke, hvornår byretten tager stilling.

Det er blandt andet billedet her, der er skyld i stævningen fra Jens Haaning. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix