Politiet advarer mod ny svindel-tendens
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet opfordrer folk til at dele advarslen med deres netværk.
Pas på!
Sådan skriver Nordjyllands Politi nu på Twitter.
Svindel-beskeder i omløb
Grunden til advarslen er, at der i øjeblikket er svindel-beskeder i omløb, hvor svindlerne udgiver sig for at være fra Region Nordjylland.
- Gerningspersonerne forsøger via et link at få kontakt til borgere og lokket penge fra deres konti, skriver Nordjyllands Politi.
Det pågældende link må man under ingen omstændigheder trykke på.
- Modtager du denne som sms eller mail, så slet den, lyder det fra politiet.
Derudover opfordrer politiet og også Region Nordjylland til, at man deler advarslen med sin omgangskreds.
- Advar gerne dine ældre pårørende og bekendte, da vi oplever, at det oftest er ældre borgere, der giver deres oplysninger på baggrund af sms'en, skriver Region Nordjylland på deres Facebook-side.
Er du blevet snydt, så opfordrer politiet dig til at anmelde det enten via politi.dk eller 114.