Pirates fans: - Nu skal frederikshavnerne sendes hjem - uden finaleplads
De to nordjyske ishockey-mandskaber tørner fredag aften sammen i den ene semifinale ved Metal Final Four-stævnet i Gigantium i Aalborg.
Og der er en masse på spil for især Frederikshavn, der for tiden har otte corona-ramte spillere. Så der bliver i dén grad noget at se på for de op mod 5.000 tilskuere.
I aften skal den bare have gas, og så skal de frederikshavnere bare sendes hjem
Signe Rasmussen, fanformand, Aalborg Pirates
- Status er, at vi er her, vi har selvfølgelig ikke fået trænet alt det, vi ville, men vi kommer med den stærkest opstilling, som vi kan med de udfordringer, vi har. Og vi kommer for at pladsen i finalen, siger assistenttræner Henrik Christiansen fra White Hawks og tilføjer, at han tror kampen fredag aften bliver spillet i et højt tempo.
Ud over corona at Frederikshavn White Hawks har corona at slås med, så har de også haft spillere med på det danske OL-hold, og de kom først hjem torsdag aften.
Aalborg tror på finalepladsen
Så der er al mulig optimisme at spore hos Aalborg Pirates´ fans forud for kampen.
- I aften skal den bare have gas, og så skal de frederikshavnere bare sendes hjem, lyder det fra Signe Rasmussen, der er fanformand i Aalborg Pirates.
Formanden for Frederikshavn White Hawks lægger ikke skjul på, at frederikshavnerne er taget til Aalborg - for at tage finalepladsen med hjem, og så altså komme tilbage til Gigantium lørdag aften for at spille finale.
- Vi har i hvert fald lagt stemningen, lyder det fra Martin Thomsen, der tager det med oprejst pande, at holdet på forhånd synes at være i knæ på grund af coronaudbrud.
Jagter revanche
Og Aalborg Pirates har noget at kæmpe for, for tre år i træk er de nemlig røget ud i semifinalen ved Metal Final4 på egen is, pudsigt nok vandt Aalborg såmænd sin hidtil eneste titel i Final4-formatet på udebane i 2018 i Herning.
I 2019/20-sæsonen slog Frederikshavn Aalborg i et gigantisk drama, der endte i straffe og i kæmpe Pirates-skuffelse.
Så fredag er Aalborg ude efter revanche mod de corona-ramte rivaler.
- Det er opgør, hvor følelserne indimellem flyver lidt for højt, sagde Aalborg Pirates´ Patrick Bjorkstrand forud for kampen, og forventer altså intensitet fra starten af Aalborg-Frederikshavn-matchen - nøjagtig som det altid har været tilfældet i kampene mellem de to rivaler.
Og hvem der vinder Metal Final Four, bliver afgjort i Gigantium i morgen, når der spilles finale.