Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pindsvin i farezonen: Robotten klipper mere end bare græs

Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen med et pindsvin og en robotplæneklipper - de to sidstnævnte kan være en farlig kombination for pindsvinet. Foto: Dorthe Madsen

Der er stor forskel på, hvor sikre de forskellige robotplæneklippere er for pindsvin, og tekniske anordninger kan gøre plæneklipperne mere pindsvine-venlige. Det viser nyt studie fra AAU og Oxford Universitet.

En robotplæneklipper er effektiv til at slå græs, men den kan også være en trussel mod pindsvin. Ny forskning viser, at robotplæneklippernes evne til at opdage og dermed undgå at skade pindsvinene varierer væsentligt.

I et nyt videnskabeligt studie har pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen sammen med kolleger fra Aalborg Universitet og Oxford Universitet undersøgt i alt 18 modeller af robotplæneklippere i kollision med døde pindsvin. De døde pindsvin var indsamlet fra forskellige plejestationer, hvor de ikke stod til at redde.

Det var frygteligt at være vidne til, hvordan nogle modeller praktisk talt lemlæstede de døde pindsvin.

Sophie Lund Rasmussen, postdoc fra institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet

Resultaterne har vist meget store forskelle i graden af forårsagede skader på de døde pindsvin mellem de forskellige modeller.

- Jeg var meget overrasket over at opdage, hvor forskelligt robotplæneklippere klarede sig i vores tests. Det var frygteligt at være vidne til, hvordan nogle modeller praktisk talt lemlæstede de døde pindsvin. Men på samme tid klarede andre modeller sig ret godt og syntes ikke at skade pindsvinene, forklarer Sophie Lund Rasmussen, postdoc fra institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet, i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

Optimalt hvis plæneklipperen registrerer pindsvinene

Undersøgelsen har desuden vist, at ingen af de testede robotplæneklippere var i stand til at registrere de døde pindsvin på forhånd.

- Alle testede robotplæneklippere måtte i fysisk kontakt med pindsvinet for at registrere det. Det var ikke det resultat, jeg havde håbet på. Det optimale scenario ville være, at robotplæneklipperen var i stand til at registrere pindsvinet på forhånd og ændre retning, forklarer Sophie Lund Rasmussen.

Pindsvineforskning

  • Forskningsprojektet er udarbejdet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse samt Pindsvine Plejerne og er støttet af the British Hedgehog Preservation Society.
  • Sophie Lund Rasmussen har en ph.d i biologi med specialisering inden for pindsvin fra SDU og Naturama. Hun er nu ansat som postdoc på Aalborg Universitet og WildCRU, Oxford Universitet, hvor hun fortsætter sin forskning med Det Danske Pindsvineprojekt.

Undersøgelsen af de 18 forskellige modeller af robotplæneklippere viste tydeligt, at tekniske funktioner såsom fleksible knive, glideplader (skid plates) og forhjulstræk forbedrede maskinernes sikkerhed og dermed gjorde dem mindre skadelige for pindsvin.

Designændringer vil hjælpe

Et stort skridt i retning af at løse problemet med robotplæneklipperne som årsag til skader og i værste fald døden hos pindsvin involverer blandt andet ændringer i selve designet af robotplæneklipperne.

- Det vigtige næste skridt er at præsentere resultaterne og indsigten fra undersøgelsen for producenterne og tilskynde til et samarbejde om at udvikle mere pindsvinevenlige robotplæneklippere. Jeg er allerede i gang med at hjælpe producenterne til at udvikle en ordentlig pindsvine-"crash test dummy". Det er også min ambition at designe en standardiseret test til robotplæneklippere, der kan gøre mærkning af pindsvinevenlige modeller muligt. Det vil hjælpe haveejere til at foretage et pindsvinevenligt valg, når der skal indkøbes robotplæneklippere, siger Sophie Lund Rasmussen.

Resultaterne viser, at der kan være en potentiel risiko, men så længe vi endnu ikke har haft muligheden for at teste, hvordan levende pindsvin reagerer, når en robotplæneklipper kommer imod dem, er det svært at estimere, hvor stor risikoen er.

Sophie Lund Rasmussen, postdoc fra institut for kemi og biovidenskab på Aalborg Universitet

Mangler forsøg med levende pindsvin

Pindsvin er nataktive dyr, men kan lejlighedsvis være aktive om dagen. De nuværende anbefalinger til at øge sikkerheden for pindsvin i haver med robotplæneklippere er derfor at begrænse maskinens kørsel til dagtimerne.

- Vores forskning besvarer ikke nøjagtigt, hvor farlige robotplæneklippere kan være for levende, vilde pindsvin. Resultaterne viser, at der kan være en potentiel risiko, men så længe vi endnu ikke har haft muligheden for at teste, hvordan levende pindsvin reagerer, når en robotplæneklipper kommer imod dem, er det svært at estimere, hvor stor risikoen er. For hvis størstedelen af pindsvinene bare løber deres vej, undgår de jo at komme i nærkontakt med robotplæneklipperne. Det er noget, vi håber at kunne undersøge nærmere i fremtiden, forklarer Sophie Lund Rasmussen.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (04.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af onsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Det blev en lidt anderledes onsdag for Bit Vejle, end hun havde forestillet sig.

En check på 516.940 kroner.

Det var det, som stifter af Museum for Papirkunst Bit Vejle til stor overraskelse modtog onsdag.

Stifter af Sol og Strand Margit Andersen kom på uventet besøg, og hun havde en tidlig julegave med sig.

- Det kan nok være, det bliver jul i år. Det var en fantastisk stor overraskelse og glæde for os, siger Bit Vejle lige efter modtagelsen.

Går til anbragte børn og unge

Donationen kommer fra Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld, som hvert år uddeler donationer til velgørende formål. I december uddeler fonden 2,5 millioner kroner, og i 2024 kommer fonden til at uddele 3,5 millioner kroner. Det er det højeste beløb i fondens historie.

- Jeg har det så godt i mit hjerte. Det gør godt i mit hjerte at kan gøre noget for andre og kan gøre en forskel, siger Margit Andersen.

Sol og Strand udlejer omkring 7000 ferieboliger og er en af landet største udlejningsbureauer. Det er en del af den indtjening, der går til fondens velgørende donationer.

VIDEO: Her kan du se hele indslaget:

Og pengene til Museum for Papirkunst skal gå til børn, der i forvejen har det svært.

- Det er til børn og unge, som slider med psykiske problemer, og som bor på institutioner, og som ikke har almindelig mulighed for at komme ud at opleve kultur.

- De får nu mulighed for at komme på museet, hvor vi virkelig kommer til at tage vare på dem og give dem en oplevelse, som bliver ud over det sædvanlige, siger Bit Vejle.

Fonden har givet donationer til i alt 17 organisationer i december.

Fonden Sol og Strand ved Margit og Kjeld uddeler i december 2024 midler til følgende:

·         Danske Hospitalsklovne: 100.000 kroner

·         For Lige Vilkår: 134.325 kroner

·         Kirkens Korshær: 100.000 kroner

·         Bedre Psykiatri – Landsforeningen for Pårørende: 200.000 kroner

·         Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: 150.000 kroner

·         Psykiatrifonden: 150.000 kroner

·         Den Almennyttige Fond For Psaligrafisk Kunst: 516.940 kroner

·         Joan Søstrene: 70.000 kroner

·         S/I Ønskeland: 150.000 kroner

·         Girltalk.dk: 200.000 kroner

·         ADHD-Foreningen: 105.000 kroner

·         Det Kærlige Måltid S/I: 150.000 kroner

·         Foreningen Human Rise: 99.300 kroner

·         Gestus Nord: 65.000 kroner

·         Landsforeningen Autisme Kreds MidtVest: 25.000 kroner

·         Foreningen Enestående Forældre: 150.000 kroner

·         Julefest for udsatte borgere og familier: 50.000 kroner


Lignede en ruin i årevis - nu bygges der endelig på omstridt grund

I mange år har en ruin af et halvt færdigt hus på den gamle kaserne-grund i Skagen været en torn i øje på skagboerne, og efter års tilløb og skrinlagte projekter er der nu gang i byggeriet.

Den 23.500 kvadratmeter store grund, som tidligere husede Skagen Kaserne, blev tilbage i 2006 købt af erhvervsmanden Bill Nielsen fra Aalborg for 24 millioner kroner. Han ville bygge 74 huse, 20 lejligheder og en svømmehal, men det blev aldrig til mere end begyndelsen på et af husene.

Det hus har i mange år stået som en ruin på den store grund, men med næsten 20 års forsinkelse er der nu gang byggeriet på grunden.

Tidligere på året solgte Bill Nielsen selskabet Tuxens Aps, som ejer grunden til den københavnske ejendomsinvestor Henrik Frisch, og der blev søgt om byggetilladelse til at bygge feriehuse fordelt over tre etaper.

Ifølge Frederikshavn Kommunes dokumenter i sagen, så bliver der opført syv blokke med i alt 23 sammenhængende ferieboliger på kaserne-grunden.

Det vækker glæde hos formanden for Plan- & Miljøudvalget Peter E. Nielsen fra Socialdemokratiet, at der nu sker noget på grunden.

- Det er dejligt, at der er kommet gang i byggeriet, siger han.

En øjebæ i Skagen forsvinder

I Skagen har kaserne-grunden i mange år været en torn i øjet. Utallige gange har de lokale klaget over det forladte byggeriet og den store grund med vildt voksende planter og buske.

Frederikshavn Kommune har flere gange udstedt påbud om, at Bill Nielsen og Tuxens Aps skulle rydde op på grunden og sørge for, at beplantningen ikke gik udover fortovet, og så sent som i februar i år har kommunen givet endnu et påbud om, at området skal holdes ordentligt.

Nu bliver den store grund forvandlet til et område med moderne ferieboliger, og dermed forsvinder et af de kuldsejlede byggeprojekter i Skagen.


På overfladen var alt godt, men Laura drømte om at dø

Foto: Michael Schmidt Thomsen

I en ny bog giver 19-årige Laura Swane Lund Krarup et indblik i sin egen kamp mod psykiske lidelser og selvmordstanker. Hun håber, at hendes historie kan hjælpe andre.

Laura Swane Lund Krarup fra Aalborg havde et altoverskyggende ønske, da hun fyldte 16 år. Hun ønskede at dø.

- Jeg ville dø. Jeg havde ikke mere livsmod tilbage, siger hun.

Allerede i de tidlige klasser i folkeskolen fik Laura Swane Lund Krarup følelsen af, at hun ikke passede ind. Senere er hun blevet diagnosticeret med flere forskellige psykiske diagnoser; ADHD, autisme, angst, spiseforstyrrelse og en bipolar lidelse.

-Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var.

Anne Lund Krarup, mor til Laura.

Men den dengang lille pige var god til at skjule sine udfordringer og usikkerheder, og hverken forældre eller lærere lagde mærke til, hvad hun kæmpede med. Tværtimod var meldingerne fra skolen, at hun klarede sig godt. Og selvom hun havde ondt i maven og helst ville blive hjemme, passede hun sin skole, mens hun samtidig kun fik det værre og værre.

Da hun var 10 år, begyndte hun at skære i sig selv.  

- Det gav en god form for kontrol. Jeg kunne styre, at jeg havde det dårligt ved at lægge det i min selvskade, siger Laura Swane Lund Krarup, der først senere fandt ud af, at det ikke er normalt, at en 10-årig skærer i sig selv.   

- Jeg fortæller min bonusmor, at jeg har skadet mig selv, og så sætter mine forældre sig omkring mig, og de begynder at græde, og her går det op for mig, at det her er nok ikke normalt.

Bogudgivelse skal hjælpe andre som Laura

Det er kun få år siden, hun igen fik lyst til at leve. Selvom hun formentlig aldrig bliver helt rask, har hun lært at leve med sine sygdomme og brugt dét til at skrive en bog om sit forløb. Hun håber, at udgivelsen kan bruges som inspiration, råd og vejledning til andre i lignende situationer.

- Jeg vil gerne prøve at hjælpe andre ligesom mig eller familier, der har børn ligesom mig med at forstå diagnoserne og håndtere, hvordan det er at leve med dem, siger Laura Swane Lund Krarup.

Få hjælp her

Har du selvmordstanker, kan du ringe til Livslinien på 70 201 201.

Er det akut, skal du ringe 112.

Du kan også skrive med en rådgiver her.

Telefonen er åben fra klokken 11 til 5 om morgenen hele året rundt. Alle samtaler er anonyme.

Hvis du kender nogen, som har selvmordstanker, eller er bekymret for et menneske, så spørg ind til deres selvmordstanker. Man kan ikke gøre noget forkert ved at spørge et menneske, om vedkommende har det svært eller har selvmordstanker. Man kan være empatisk og imødekommende samt sikre, at vedkommende får hjælp.

Kilde: Livslinien

Bogen 'Livet på Prøveperiode' er dels en beskrivelse af Lauras eget forløb fra den 10-årige selvskadende pige, til de to selvmordsforsøg, der førte til længere indlæggelser på Børne- og Ungdomspsykiatrien, til de første spæde skridt mod den tilværelse, hun lever i dag. Diagnoserne slipper hun aldrig af med, men nu kan hun bedre kontrollere dem.

- Jeg vil gerne vise, at det er okay at være anderledes. Jeg vil gerne give en forståelse af, at det er okay at afvige fra normen. Jeg manglede nogen at spejle mig i, der kunne give mig følelsen af, at det er okay at være, som jeg er, siger hun.

Drømmer om at læse psykologi

Udover at være sprunget ud som forfatter er Laura Swane Lund Krarup i gang med at tage en HF. Til sommer flytter hun i egen lejlighed, og drømmen er, at hun på sigt skal læse psykologi på universitetet.

At hendes datter kun få år efter sine selvmordsforsøg og indlæggelser nu står med en bogudgivelse i hånden, drømme for fremtiden, og hvor det største ønske ikke længere er at dø, kommer i den grad bag på hendes mor.

- Jeg troede ikke, at Laura ville være i live i dag. Det var der, jeg var. Da hun havde været indlagt i to måneder og stadig gerne bare ville dø, der var det meget svært at bevare optimismen, fortæller hun.


Ann gav sin hund kunstigt åndedræt: Nu jubler hun over borgerforslag

Foto: (Privatfoto)

Ann Hvarregaard og hunden Olga slap med skrækken efter forgiftningen. Privatfoto

Et nyt borgerforslag vil forbyde nikotinposer, og en af underskriverne er Ann Hvarregaard.

Ann Hvarregaard fik sig en ubehagelig og uventet oplevelse, da hun for tre uger siden var på gåtur med sin hund Olga.

Olga slikkede på en nikotinpose, og det var tæt på at være fatalt. Kort tid efter fandt Ann Hvarregaard sin hund liggende livløs.

- Hun trak ikke vejret, og hendes tunge var helt hvid. Jeg gav hende kunstigt åndedræt, og så fik vi heldigvis liv hende, hvorefter vi skyndte os ud på dyrehospitalet, forklarede Ann Hvarregaard dengang til TV2 Nord.

Voldsomt indgreb

Hunden overlevede, og dagen efter gik Ann Hvarregaard ind for at underskrive det borgerforslag, der vil forbyde nikotinposer. Dermed er hun en af de 50.000 underskrivere, der gør, at forslaget nu skal debatteres i Folketingssalen.

- Jeg kan sagtens se, det er et voldsomt indgreb. Der er altid to sider af samme sag, men når det har så stor en konsekvens og udgør en fare hver dag, så burde det blive vedtaget, siger Ann Hvarregaard.

Foruden faren for hunde har Tandlægeforeningen, Dyrenes Beskyttelse, Giftlinjen og Kræftens bekæmpelse også advaret mod brugen af nikotinposer.

- Før uheldet havde jeg ikke skænket faren ved nikotinposer ret meget, men det kom jeg til. Det er et spørgsmål om tid, før det er et barn, der sluger det, og så er det noget helt andet, uddyber Hvarregaard.

Men der har jo ikke været nogen uheld, hvor børn har slugt nikotinposerne?

Nej, heldigvis. Ikke endnu, siger Ann Hvarregaard.

Olga er rask igen

Hun arbejder selv med børn og går tur med dem hver eneste dag. Nikotinposer ligger i massevis, når de går i Klarup-området.

- Det er helt vildt, siger dagplejemoren.

Olga blev afsluttet på dyrehospitalet tirsdag godt tre uger efter uheldet. Levertallene har været alt for høje i ugerne efter uheldet på grund af nikotinforgiftningen.

Men selvom Ann Hvarregaard har underskrevet borgerforslaget, så tvivler hun på, at forslaget bliver vedtaget blandt politikerne.

- Der er rigtig mange, der bakker op om det, men jeg tror ikke, det bliver vedtaget. Der er for mange, der er imod, siger hun, men glæder sig over, at der nu er fokus på problemet.

De seneste måneder har nikotinposer været heftigt debatteret i det nordjyske. Derfor har blandt andet Mariagerfjord Kommune vedtaget, at kommunens ansatte ikke må benytte nikotinposer i arbejdstiden. Det kan du læse mere om herunder: