Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pernille har siddet i kø i 16 timer: - Vi har jo ikke mulighed for noget som helst

Det eneste Pernille Sandal og hendes chef har rykket sig de sidste 16 timer er ud til siden.

- Jeg vil godt love dig for, at vi ikke var klar over, at det ville blive så slemt. 

Sådan lyder det fra Pernille Sandal fra Hjørring. 

Siden onsdag eftermiddag har hun sammen med sin chef siddet fanget i en kø på motorvejen udenfor Aarhus. 

En kø, som siden ikke har flyttet sig. 

- Det eneste, vi har flyttet os, er klokken 02.00 i nat, hvor vi forsøgte at bevæge os ud i siden for tre sneskrabere, fortæller hun. 

Dette har været udsigten for Pernille Sandal og hendes chef i 16 timer nu. Foto: Privatfoto, Pernille Sandal

Tre sneskrabere, som skulle forsøge at rydde vejen for de mange fangede bilister, men i stedet selv måtte se sig slået af vejret. For ifølge Pernille Sandal, nåede de ikke længere end 50-100 meter frem, før de holdt stille, og har gjort siden. 

Men om det har været de store mængder sne eller havarerede lastbiler eller biler, som har forårsaget den lange lange kø, det ved Pernille Sandal ikke. 

- Vi har ikke hørt noget som helst. Jeg kan ikke læse noget fra Vejdirektoratets side. Jeg ringede til politiet klokken 04.00 i nat for at få en status. De vidste, der var tryk på, så de sendte mig til København, hvor de sagde, at de ikke rigtig kunne køre ud og tjekke det, lyder det fra en frustreret Pernille Sandal, som dog påpeger, at hun tror på, at alle gør, hvad de kan. 

Man sætter sig ud ved siden af lastbilerne. Der er jo ikke så meget andet at gøre

Pernille Sandal, Hjørring

Uden mad og drikke

Fanget midt på motorvejen, skal der tænkes ekstra over ressourcerne. 

Især når der er minusgrader udenfor. 

Derfor slukkes bilen en halv til en hel time ad gangen, og er tændt i et kvarter til 20 minutter ad gangen, for at holde på varmen i bilen. Mens mad og drikke er minimalt. 

- Klokken 04.00 i nat var der en frivillig, der bankede på og gav en gulerod og en rugbrødsmad, så det var fint, men det var det. Vi har jo ikke mulighed for noget som helst. 

Siden har det været minimalt med indtagelse hos Pernille Sandal og hendes chef. 

Og hvad så med toiletbesøg?  

- Man sætter sig ud ved siden af lastbilerne. Der er jo ikke så meget andet at gøre, fortæller hun. 

Derfor kan hun også fristes til at spørge, om Danmark overhovedet er gearet til at varetage vejrsituationer som denne. 

Hvor lang køen reelt er, kan være svært at få svar på. Men en ting er sikkert, Pernille Sandal har ikke rykket sig endnu. 

- Jeg tror, at folk gør, hvad de kan. Jeg tror ikke, at nogle ønsker, at vi skal sidde her for sjov. Men som det ser ud nu, og vi slet ikke har rykket os, så frygter jeg, at vi rammer eftermiddagen, før der sker noget som helst, slutter en træt Pernille Sandal. 


Formand Finn tager endnu et opgør: 'Balladen om kolonihaven' er tilbage

Foto: TV 2

Den nye sæson har premiere 5. november.

AnaMariia Joulié, Formand Finn og Fjolle-Kjeld.

Det er bare nogle af karaktererne fra reportageserien 'Balladen om kolonihaven', der i gennemsnit fængslede en million seere, når afsnittene blev sendt på TV 2's kanaler.

Serien viser generationskløften blandt de 172 medlemmer i kolonihaveforeningen Jørgen Berthelsens minde i Aalborgs Vestby. For mens de gamle beboere vil have nærvær med banko, bajere sirligt klippede græsplæner, mens de unge vil finde roen på egen hånd i fritvoksende haver.

Og nu vender serien tilbage med en sæson to, hvor Formand Finn gør et uventet comeback, hvilket ikke er til udelt begejstring blandt de andre medlemmer i kolonihaveforeningen.

I spidsen for en ny, ung bestyrelse forsøger regelrette Finn at få skik på reglerne, men også på samhørigheden, der kan være gevaldigt udfordret.

Og uden at afsløre for meget, kommer det hele til at slå gnister, og sæsonens helt store spørgsmål bliver, om Finn kan redde fællesskabet, eller om det hele går galt.

Følg med i den nye sæson af 'Balladen om kolonihaven'. Serien er i fire afsnit og har premiere tirsdag 5. november på TV 2 og TV 2 Play.


Forurenet jord vakte vrede: Nu er kommune klar med konklusion

Foto: TV MIDTVEST

Ifølge Morsø Kommune udgør den forurenede jord ingen risiko for grundvandet.

Ifølge Morsø Kommune udgør den forurenede jord, som virksomheden Kingo Recycling Mors A/S har modtaget, ingen risiko for grundvandet.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse, hvor det fortælles, at der er blevet foretaget en risikovurdering.

Rapporten viser, ifølge pressemeddelelsen, at jordforureningen ”kun i begrænset omfang vil øge den miljøgodkendte påvirkning af den underliggende jord og grundvandet.”

Dermed forventes kun en minimal øget risiko for spredning af forureningen i de kommende år.

- Jeg er lettet over, at rapporten bringer en vis ro. Den giver os den nødvendige tid til at træffe de rette beslutninger for den fremadrettede håndtering af jorden, udtaler Hans Ejner Bertelsen (V), borgmester i Morsø Kommune.

Fakta

  • Kingo Recycling Mors A/S har modtaget i alt 24.000 tons jord fra ScanField i Køge

  • 16.000 tons er lagt ud i terrænregulering, og 8.000 tons ligger på den sikrede asfaltplads

  • Der er taget 218 nye prøver af jorden, og disse er analyseret for kulbrinter

  • Jorden fra ScanField, som er udlagt i terrænregulering, overholder ikke den eksisterende miljøgodkendelse

  • Jorden udgør ikke en akut risiko for miljøet eller grundvandet

  • Det er afsenderkommunen, som godkender jordflytningen

  • Morsø Kommune fører ofte uanmeldte tilsyn

Kilde: Morsø Kommune

Den forurenede jord stammer fra en olieforurenet byggeplads i København, og det er Køge-virksomheden Scanfield, der har sendt jorden videre til Kingo Recycling på Mors. Jorden har dog vist sig at være væsentligt mere forurenet end oprindeligt oplyst.

TV MIDTVEST har tidligere beskrevet sagen, som flere borgere er utilfredse med.

Morsø Kommune oplyser, at man har oprettet en side, hvor man kan få svar på spørgsmål om sagen. Den kan findes via Morsøs Kommunes hjemmeside.


Borgerne vil have et fælles hus, men kommunen siger nej

Foto: Nanna Jørgensen, TV MIDTVEST

Selvom lokale ildsjæle kæmper en kamp om at få plads til turister og surfere i Hanstholm, så holder kommunen fast. Det bliver et nej.

Hanstholm er efterhånden blevet et mekka for surfere. Der er intet andet sted, hvor bølgerne er så gode som dér. Hele området trækker også turister og tilflyttere til. 

Eller det gjorde det. 

Borgerne i Hanstholm mener, at byen er blevet delt op i to sider. 

Der er industrien med fiskeriet og alle følgeerhverv, og så er der surferne og turisterne. 

Thisted kommune vil nemlig ikke tillade, at der kommer andre aktiviteter på havneområdet, som ikke har noget med industrien at gøre. 

En ærgerlig besked for borgerne, som havde håbet på at skabe et aktivt miljø på havnen.

- Turismen er ved at mase sig på her. Uanset hvad vi gør, så vil de komme her. Der er ved at opstå et surfmiljø, lyder det fra Finn Jørgensen, der er medlem af den projektgruppe der arbejder for, at skabe mere liv på havnen. 

Ikke plads til både havn og turister 

Finn Jørgensen har selv boet i Hanstholm i 45 år. Da han flyttede til byen dengang oplevede han en helt anderledes by. 

- Havnen og byen var ét, men det er ved at dø, siger han. 

Derfor er han sammen med tre andre lokale gået sammen i projektgruppen om at lave deres eget forslag til, hvordan man kan bruge havnen. 

Stod det til dem, så burde der være plads til både caféer og et fælles hus, hvor der er plads til at både byen borgere og udøvere af vandsportsaktiviteter kan komme forbi og bruge huset. 

I løbet af et år har projektgruppen arbejdet sammen om, at lave deres egen plan for, hvordan havnen kunne bruges. 

Det glæder også forperson for Hanstholm Surfklub.

- Vi savner et mødested, hvor vi kan være og mødes både turister og surfere, siger Stine Marie Bøttern. 

Konsekvensen for dem er lige nu, at de kun har et midlertidigt klubhus, hvor de kan være. 

Der er dog lange udsigter til, at både klubhus og caféer kan etableres lige foreløbig. 

Fra formand for økonomiudvalget, lyder der dog et nej. Det kan ikke lade sig gøre. Havneområdet kan kun rumme industri. 

- Det kan ikke lade sig gøre på havnearealet, hvis vi skal forrente og afskrive havnen, siger Niels Jørgen Pedersen. 

Thisted kommune har en halv milliard i gæld efter havneudvidelsen og byrådet mener, at der skal fokuseres på industri, for at kunne afskrive gælden. 


Borgmester reagerer på overraskende exit: - Vælgerne vil have forandring

Flere socialdemokratiske borgmestre er stoppet før tid i denne valgperiode - og måske er det, hvad vælgerne ønsker.

Den socialdemokratiske borgmester i Aarhus Kommune har onsdag meddelt sit stop i hvervet ét år før tid, og det har borgmester- og partikollegaen i Aalborg Kommune, Lasse Frimand Jensen (S), nu reageret på.

- Min første reaktion var, at jeg var overrasket. Jeg havde ikke set det komme, men jeg har også stor respekt for Jacobs beslutning, lyder det indledningsvis fra Lasse Frimand Jensen.

- Jacob er en rigtig god borgmesterkollega og har været rigtig god for mig, da jeg startede som ny borgmester midt i valgperioden.

Lasse Frimand Jensen blev selv indsat som borgmester, da den daværende borgmester i Aalborg Kommune, Thomas Kastrup Larsen, valgte at stoppe 28. marts 2023.

Brug for forandring

Og der er flere socialdemokratiske borgmestre, der har valgt at stoppe før tid i denne valgperiode - blandt andet Birgit S. Hansen i Frederikshavn Kommune og overborgmester Sophie Hæstorp Andersen i København.

- Jeg synes, at vi står ret godt. Jeg tror, at rigtig mange af vælgerne i de større byer også gerne vil have forandring, svarer Lasse Frimand Jensen på spørgsmålet om, hvor han mener, at Socialdemokratiet står lige nu.

- Det er klart, at man selvfølgelig gerne vil fortsætte det gode arbejde, som både Thomas (Kastrup, red.), Jacob (Bundsgaard, red.) og Sophie (Hæstorp Andersen, red.) har efterladt, men der er også mulighed for at sætte en ny dagsorden. Det, tror jeg også, er rigtig vigtigt med den fremtid, vi kigger ind i, for der er behov for at gøre tingene på en ny og smart måde.

Den nye socialdemokratiske borgmester, der skal tage over i Aarhus Kommune kan godt glæde sig ifølge Lasse Frimand Jensen.

Se en bid af interviewet med Lasse Frimand Jensen herunder:

- Det har været det bedste job i mit liv. Det at være borgmester i den kommune, man er født og opvokset i, er jo ikke noget, man skal tage for givet, så det sætter jeg en stor ære i, og jeg har været enormt glad for det.

- Og jeg håber, at jeg kan fortsætte efter valget næste år, men det er jo op til vælgerne at afgøre, slutter Aalborg Kommunes borgmester, Lasse Frimand Jensen (S).


Kvindelandsholdet vender hjem til Nordjylland efter 20 år

For første gang i over 20 år spiller det danske kvindelandshold landskamp på nordjysk grund, når de møder Sydafrika på Aalborg Stadion på fredag.

- Det er dejligt at være tilbage, selvom det er lidt køligt, lyder det smilende fra Amalie Vangsgaard.

Til dagligt er bruger den 27-årige angriber, det meste af sin tid under varmere himmelstrøg i Torino, når hun spiller for italienske Juventus.

Hun er en af holdets tre nordjyske profiler, der er vendt hjem fra store italienske klubber for at repræsentere Danmark.

Også midtbanespilleren Emma Snerle fra ACF Fiorentina og forsvarsspilleren Frederikke Thøgersen fra AC Roma er er tilbage i vante rammer.

Sidstnævnte fremhæver heller ikke kun de nordjyske fodboldbaner.

- Jeg kom til at sidde og smile, da vi kørte ind her, for jeg har spillet på de her baner rigtig mange gange, og hilste også lige på i cafeteriet. Jeg synes, at det er dejligt at være hjemme, jeg har rigtig mange gode minder herfra, fortæller Frederikke Thøgersen.

Drømme i en hel anden fodboldliga

Selvom de nordjyske spillere fremhæver glæden ved at være hjemme, så er der stor forskel på at spille fodbold professionelt .

- At være fuldtidsprofessionel og have et elitemiljø gør en stor forskel. Dansk kvindefodbold er på rette vej, men de udenlandske ligaer har stadig fordele, forklarer Amalie Vangsgaard.

Det samme billede kan Emma Snerle nikke genkendende til.

- Alt omkring holdet er mere professionelt i Italien. Jeg håber, at den danske liga kan udvikle sig for at få flere spillere med på landsholdet, fortæller hun.

Og hele vejen dertil har foregået så naturligt, at hun nærmest ikke så det komme, at hun kunne leve professionelt af fodbold.

- Det er jo nok drømmen, uden jeg egentlig har vidst, at det har været drømmen. Jeg føler mig enormt privilegeret og glad for, at det er det, jeg laver, siger hun.

Inspiration til unge spillere og hjemmebane-fordel

For unge fodboldspillere, som 11-årige Ottilia Steen, kan fodbolddrømmene også spire ved at se deres idoler på banen.

- Det er meget spændende. Jeg kunne godt tænke mig at være professionel fodboldspiller, når jeg bliver stor, siger hun.

Der er ingen tvivl om, at familie og venner kommer til at fylde lidt ekstra på tilskuerpladserne, når landsholdet møder Sydafrika.

- Det gør de uanset, hvor jeg spiller henne, så er det da dejligt for dem, at de ikke skal køre så langt, griner Amalie Vangsgaard.

En af de trofaste seere bliver også Otillia og hendes fodboldhold. Når det kommer til udfaldet af, hvem der vinder kampen, er svaret kort og godt.

- Danmark.