Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pant på kaffekoppen: - Det handler mere om systemet end om materialet

Foto: Justin Sullivan/AFP/Ritzau Scanpix

Det gør ikke noget, at iskaffen bliver serveret i et plastickrus med et papsugerør, hvis blot kruset kan vaskes og genbruges. Det er både plastindustrien og organisationen Plastic Change enige om.

Mange har undret sig over, at man siden sommer har fået papsugerør, når man bestiller sodavand, kaffe og andet som sidder i en plastickop eller -krus. Med et plastiklåg rundt om.

- Det ser lidt besynderligt ud, at man pludselig har den fordeling. Det medgiver jeg, siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i miljøorganisationen Plastic Change.

Hvad er Plastic Change?

Plastic Change blev grundlagt i april 2014.


Plastic Changes vision er et affaldsfrit samfund.


Plastic Change arbejder for et samfund, hvor alle ressourcer bruges optimalt i lukkede cirkulære systemer.


Plastic Change er engageret internationalt som FN-observatør og sidder desuden i styregruppen i den globale bevægelse BreakFreeFromPlastic.


Kilde: Plastic Change

Først sugerøret, dernæst emballagen

Årsagen til papsugerøret i plastikkruset skal findes i et EU-direktiv fra 2019, som er ved at blive implementeret i Danmark. Her er sugerøret blevet udpeget som et af de produkter, hvor der er et direkte alternativ til plastik. Nu kommer turen til take away-emballage.

- Der er lavet et reduktionsmål på take away-emballage i Danmark, der hedder 50 procent for visse take away-emballager i 2026 i detailsektoren, siger Anne Aittomaki.

Anne Aittomaki. Foto: PR-foto

- Brug plast, hvor det giver mening

I plastindustrien er man klar over, at deres produkter er genstand for megen kritik.

- Selvfølgelig skal der ikke være plast i havet, men vi skal bruge plast, hvor det giver mening. Det nytter ikke noget at ønske plasten væk, for der skal også være et brugbart alternativ, siger Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien, der er brancheforening for danske plastvirksomheder.

Se indslaget "Papsugerør i plastikkrus vækker undren":

Christina Busk påpeger, at hvis kaffen ikke skal løbe ud af papkruset, så er der behov for en en form for plastliner for simpelthen at holde på væsken. Men ved at mixe plast og pap, så kan kruset ikke genanvendes.

- Så der er fordele og ulemper ved alle valg, siger den miljøpolitiske chef for plastindustrien.

Christina Busk. Foto: PR-foto

Pant på kaffekoppen

Og netop genanvendelse er nøgleordet. Uanset om det drejer sig om plastik eller ej.

- Det handler mere om systemet end om materialet, siger Anne Aittomaki fra Plastic Change og fortæller om en dansk iværksætter-virksomhed, KleenHub, der har produceret en kaffekop i rustfrit stål, som de har fået ud på 90 forskellige kaffebarer og restauranter i København. 

- Hvis man køber en kaffe to go et af de steder, registrerer man det på en app og går ud i det fri med sin kaffe. Når man har drukket færdig, kan man aflevere koppen i en af de butikker, der er med i ordningen. De vasker koppen og det bliver registreret, at du har afleveret din kop. Kort og godt take away-emballage som pantordning. 

- Med denne lille øvelse har du sådan set knækket hele engangskulturen, som jo bidrager til massive mængder af engangsplastik og -affald, siger Anne Aittomaki og understreger, at koppen lige så godt kunne være af plastik som aluminium.

Plastik

Siden 1950’erne er der produceret mere end 9 milliarder ton plastik. Heraf er størstedelen blevet brugt til engangsemballager.


Danmark producerer 340.000 tons plastik om året.


Indenfor de næste 20 år forventes den globale plastikproduktion at fordobles, og i samme periode forventes plastikforureningen at firedobles.


En rapport fra konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden viste i 2019, at Danmark kan score en årlig gevinst på mindst 1,6 milliarder kroner ved en 100 procent genanvendelse af plastik.


En bedre plastikgenanvendelse vil derudover betyde mindre CO2-udledning, mindre plastikaffald i naturen og havene samt oprettelse af nye specialiserede arbejdspladser.


Kilde: Innovationsfonden og Plastic Change

Den model er Christina Busk med på og påpeger, at der er flere plastvirksomheder, som er begyndt at producere tykkere plastkrus med henblik på genanvendelse. Samtidig vil denne model også generere mere materiale til genanvendelse.

- Vi vil gerne have mere genanvendt materiale til produktion. For nogle råvarer er det billigere end traditionel produktion, for andre ikke. Men der er flere virksomheder, der gerne vil bruge flere genanvendte råvarer for at få deres CO2-aftryk ned, siger Christina Busk.

Gør som i Tyskland

I Danmark er vi i den spæde start i forhold til at ændre vores emballagekultur, men politisk går det for langsomt, mener Anne Aittomaki.

- I Tyskland har man ændret i emballagelovgivningen, så alle take aways, bistroer og restauranter i 2023 skal tilbyde et vaskbart alternativ til engangskoppen. I Danmark kunne man politisk beslutte det samme som i Tyskland. Det er jo ikke særlig svært, siger Anne Aittomaki.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.